svarer 
Lea Wermelin

Miljø- og Fødevareudvalget spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om kommentar til præsentation fra foretræde 13/5-20, samt hensigtserklæring fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og DagSam

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 112, Spørgsmål 26
Vil ministeren kommentere præsentation fra foretræde 13/5-20, samt hensigtserklæring fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og DagSam, jf. L 112 - bilag 14?

Svar fra mandag den 18. maj 2020
Jeg er enig i de overordnede målsætninger, som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer og DagSam præsenterede ved foretrædet den 13. maj 2020. Det kommende producentansvar skal indrettes, så det er let for borgeren at anvende og så det skaber reelle miljøforbedringer i form af mere miljøvenligt design af emballager og genanvendelse i høj kvalitet.

Det konkrete forslag til indretning af det udvidede producentansvar for emballage er i tråd med tidligere skriftlig henvendelse fra Dansk Industri, og jeg henviser derfor til mit svar på spørgsmål 8 til L112.

Med hensyn til den fælles hensigtserklæring fra erhvervslivet om at etablere en fælles kollektiv ordning, som kan varetage producentansvaret, så ser jeg det som meget positivt, at dansk erhvervsliv aktivt ønsker at påtage sig at løfte producentansvaret. Dette flugter i øvrigt med flere af klimapartnerskabernes anbefalinger.

Disse udmeldinger vil indgå i det videre arbejde med udmøntning af lovforslaget, hvor jeg lægger stor vægt på at få inddraget interessenterne.

Lea Wermelin / www.mfvm.dk
0:000:00