Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Dan Jørgensen

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, at sikre boligejerne en grøn varmeforsyning, og at denne varmeforsyning uændret bør kunne leveres af lokale varmeselskaber

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 92, Spørgsmål 1
Af Energistyrelsens hjemmeside https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/information-omvarme fremgår det, at både fjernvarme og naturgas er kollektive varmeløsninger. Her fremgår det ligeledes, at ”Kommunerne og forsyningsselskaberne er de centrale aktører i den kollektive varmeforsyning. Kommunerne udfører varmeplanlægningen og har ansvar for udbygning med varme og afgrænsningen mellem de forskellige kollektive forsyningsformer, samt at dette sker i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven.

Fjernvarme-, kraftvarme- og naturgasselskaber har det operationelle ansvar for at levere varme til forbrugerne”. Med en beslutning om at udfase både olie og naturgas, deler ministeren så ikke den opfattelse, at ved udfasningen af den kollektive varmeforsyning fra naturgas, er det fortsat et samfundsansvar at sikre boligejerne en grøn varmeforsyning, og at denne varmeforsyning uændret bør kunne leveres af lokale varmeselskaber, uanset ejerskab, og endelig at denne kollektive grønne varmeforsyning, med ny teknologi og nye løsninger bør kunne tilbydes alle boligejere i kollektivt forsynede områder?

Svar fra torsdag den 11. juni 2020
Jeg er enig i, at alle boligejere bør have adgang til grøn varme. Og det er uanset, om varmeforsyningen er individuel eller kollektiv, og om udbyderen er privat eller offentlig. Grøn varme til forbrugervenlige priser er netop målet med regeringens klimaudspil, som skal sætte skub i udfasningen af olie- og gasfyr.

Med udspillet foreslår regeringen dels at ophæve bindinger på forbrugerne, så det bliver muligt for alle gasfyrsejere at skifte til en grøn opvarmningsform. Dels foreslår regeringen at øge det økonomiske incitament til at vælge varmepumpe eller fjernvarme til og olie- eller gasfyr fra. Regeringen vil sætte 2,3 mia. kr. af, bl.a. til udskiftning af olie- og gasfyr. Flere vil derved kunne få tilskud til at købe en varmepumpe, fjernvarmen vil blive billigere, og flere vil kunne få en varmepumpe på abonnement. Derudover foreslår regeringen afgiftsændringer, så opvarmning med fossile brændsler bliver dyrere, og opvarmning med el bliver billigere.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Side 1/
0:000:00