4. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Signe Munk svarer Dan Jørgensen
Signe Munk (SF) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om det er den politiske intention med vandselskaberne, at indførelse af effektiviseringskrav på klimatilpasningsløsninger skal udhule økonomien i vandselskabernes kerneforretning
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 98, Spørgsmål 9
Vil ministeren redegøre for, om det er den politiske intention med vandselskaberne, at indførelse af effektiviseringskrav på klimatilpasningsløsninger skal udhule økonomien i vandselskabernes kerneforretning? Spørgsmålet stilles, da effektiviseringskrav på klimatilpasningsprojekter vil påvirke vandselskabernes kerneforretning negativt.
Svar fra fredag den 4. december 2020
Det er hverken hensigten eller forventningen at ændringerne i reglerne for klimatilpasning udhuler selskabernes økonomi, men derimod at selskaberne har et incitament til at investere så fornuftigt som muligt.
Selskabernes fremtidige indtægtsrammer afhænger af en række forskellige faktorer, herunder fx tillæg til nye opgaver, produktivitetsudviklingen i sammenlignelige brancher (gennem det generelle effektiviseringskrav) og prisudviklingen. Det er vanskeligt at forudsige udviklingen i disse faktorer, men det er ikke forventeligt, at vandselskabernes kerneforretning overordnet set påvirkes negativt af effektiviseringskrav på klimatilpasningsløsninger.
Det bemærkes desuden, at selskabernes omkostninger løbende pristalsreguleres.
Pristalsregulering trækker selskabernes indtægtsrammer lidt opad, mens effektiviseringskrav trækker selskabernes indtægtsrammer lidt nedad. Pristalsregulering og effektiviseringskrav bidrager begge til, at selskaberne hverken opkræver for meget eller for lidt i forhold til at foretage de nødvendige investeringer, som de står overfor. Pristalsregulering og effektiviseringskrav bør følges ad, så den ene ikke foretages uden den anden.
Når man ser på de økonomiske nøgletal, tyder det desuden på, at der er betydelig opsparet kapital i vandsektoren. En opgørelse lavet af Forsyningssekretariatet viser eksempelvis, at vandselskabernes samlede henlæggelser var på i alt cirka 2,3 mia. kr. ultimo 2018. Det svarer til cirka 15 pct. af selskabernes indtægtsrammer.
Når det er sagt, så er partierne i aftalen også enige om, at det frem mod implementeringen af den justerede økonomiske regulering skal overvejes, om der er behov Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk for at ændre i fastsættelsen af sektorens effektiviseringskrav. Det er vi derfor i gang med at se nærmere på, herunder om de nuværende krav er så retvisende som muligt.
Resultatet af overvejelserne præsenteres for forligskredsen, som skal godkende de overordnede principper for fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav.
Jeg ser på den baggrund frem til at drøfte spørgsmålet i de kommende drøftelser.
Selskabernes fremtidige indtægtsrammer afhænger af en række forskellige faktorer, herunder fx tillæg til nye opgaver, produktivitetsudviklingen i sammenlignelige brancher (gennem det generelle effektiviseringskrav) og prisudviklingen. Det er vanskeligt at forudsige udviklingen i disse faktorer, men det er ikke forventeligt, at vandselskabernes kerneforretning overordnet set påvirkes negativt af effektiviseringskrav på klimatilpasningsløsninger.
Det bemærkes desuden, at selskabernes omkostninger løbende pristalsreguleres.
Pristalsregulering trækker selskabernes indtægtsrammer lidt opad, mens effektiviseringskrav trækker selskabernes indtægtsrammer lidt nedad. Pristalsregulering og effektiviseringskrav bidrager begge til, at selskaberne hverken opkræver for meget eller for lidt i forhold til at foretage de nødvendige investeringer, som de står overfor. Pristalsregulering og effektiviseringskrav bør følges ad, så den ene ikke foretages uden den anden.
Når man ser på de økonomiske nøgletal, tyder det desuden på, at der er betydelig opsparet kapital i vandsektoren. En opgørelse lavet af Forsyningssekretariatet viser eksempelvis, at vandselskabernes samlede henlæggelser var på i alt cirka 2,3 mia. kr. ultimo 2018. Det svarer til cirka 15 pct. af selskabernes indtægtsrammer.
Når det er sagt, så er partierne i aftalen også enige om, at det frem mod implementeringen af den justerede økonomiske regulering skal overvejes, om der er behov Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk for at ændre i fastsættelsen af sektorens effektiviseringskrav. Det er vi derfor i gang med at se nærmere på, herunder om de nuværende krav er så retvisende som muligt.
Resultatet af overvejelserne præsenteres for forligskredsen, som skal godkende de overordnede principper for fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav.
Jeg ser på den baggrund frem til at drøfte spørgsmålet i de kommende drøftelser.
