4. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Signe Munk svarer Dan Jørgensen
Signe Munk (SF) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, hvordan bestyrelser i vandselskaber skal kunne prioritere at udvide aktiviteterne til også at omfatte klimatilpasningsprojekter, når det sætter vandselskabet basisøkonomi yderligere under pres
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 98, Spørgsmål 10
Der skal være fuld omkostningsdækning for vandselskaber. Vil ministeren redegøre for, hvordan bestyrelser i vandselskaber skal kunne prioritere at udvide aktiviteterne til også at omfatte klimatilpasningsprojekter, når det sætter vandselskabet basisøkonomi yderligere under pres? Spørgsmålet stilles, da vandselskaberne på grund af effektiviseringskrav kun har en omkostningsdækning på deres anlægsudgifter på 56 pct. ved afskrivning over 75 år.
Svar fra fredag den 4. december 2020
Jf. mit svar på spørgsmål 9, er det ikke intentionen at sætte selskabernes økonomi under yderligere pres. Det er heller ikke forventningen, at lovforslaget fører til et unødigt pres på selskabernes økonomi. Mit indtryk er, at langt de fleste selskaber har en sund økonomi, og der er ikke noget der tyder på, at deres driftsøkonomi er unødigt under pres.
Reguleringen er grundlæggende skruet sådan sammen, at vandselskaberne får dækket deres nødvendige omkostninger. Jeg har forhørt mig hos Forsyningssekretariatet, som oplyser mig, at de ikke finder beregningen på de 56 pct. som et repræsentativt billede af vandselskabernes omkostningsdækning for deres anlægsudgifter. Det skyldes blandt andet, at der er lagt nogle værdier til grund i beregningerne, som ikke forventes at være et repræsentativt billede af den fremtidige produktivitetsudvikling. Herudover ignoreres det i beregningen, at effektiviseringskrav stilles til selskabernes samlede økonomi (eksklusiv såkaldte ikke-påvirkelige omkostninger). Der stilles såedes ikke krav til, at effektiviseringskravene skal indhentes på specifikke investeringer.
Selskaberne foretager allerede investeringer i klimatilpasning efter andre regelsæt, fx i form af kloakseparering og skybrudstunneller, som der stilles effektiviseringskrav til. Spørgsmålet om mulighederne for at effektivisere på nye anlæg er efter ministeriets vurdering ikke unik for vandsektoren, men modsvarer det konkurrenceudsatte virksomheder oplever, når de foretager nyinvesteringer i fx nye kontorlokaler eller maskiner, som anvendes mange år.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Derudover bemærkes det, at effektiviseringskravet gælder selskabernes samlede opgaveportefølje og er baseret på den faktiske produktivitetsudvikling i sammenlignelige brancher. De sammenlignelige brancher foretager også nyinvesteringer, og nyinvesteringer indgår derfor i fastsættelsen af det generelle effektiviseringskrav.
Det er således vurderingen, at selskaberne kan effektivisere på alle deres omkostninger, også klimatilpasningsprojekter, både i driftsperioden, men særligt når eksisterende anlæg udskiftes, hvilket sker løbende. Som det er i dag, så stilles effektiviseringskravet til selskabernes samlede ramme (dog eksklusiv såkaldte ikke-påvirkelige omkostninger), da selskaberne netop bedst selv ved, hvor det giver mest mening at effektivisere.
Når det er sagt, så er partierne i aftalen samtidig enige om, at det frem mod implementeringen af den justerede økonomiske regulering skal overvejes, om der er behov for at ændre i fastsættelsen af sektorens effektiviseringskrav. Det er vi derfor i gang med at se nærmere på, herunder om de nuværende krav er så retvisende som muligt.
Resultatet af overvejelserne præsenteres for forligskredsen, som skal godkende de overordnede principper for fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav.
Jeg ser på den baggrund frem til at drøfte spørgsmålet i de kommende drøftelser.
Reguleringen er grundlæggende skruet sådan sammen, at vandselskaberne får dækket deres nødvendige omkostninger. Jeg har forhørt mig hos Forsyningssekretariatet, som oplyser mig, at de ikke finder beregningen på de 56 pct. som et repræsentativt billede af vandselskabernes omkostningsdækning for deres anlægsudgifter. Det skyldes blandt andet, at der er lagt nogle værdier til grund i beregningerne, som ikke forventes at være et repræsentativt billede af den fremtidige produktivitetsudvikling. Herudover ignoreres det i beregningen, at effektiviseringskrav stilles til selskabernes samlede økonomi (eksklusiv såkaldte ikke-påvirkelige omkostninger). Der stilles såedes ikke krav til, at effektiviseringskravene skal indhentes på specifikke investeringer.
Selskaberne foretager allerede investeringer i klimatilpasning efter andre regelsæt, fx i form af kloakseparering og skybrudstunneller, som der stilles effektiviseringskrav til. Spørgsmålet om mulighederne for at effektivisere på nye anlæg er efter ministeriets vurdering ikke unik for vandsektoren, men modsvarer det konkurrenceudsatte virksomheder oplever, når de foretager nyinvesteringer i fx nye kontorlokaler eller maskiner, som anvendes mange år.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Derudover bemærkes det, at effektiviseringskravet gælder selskabernes samlede opgaveportefølje og er baseret på den faktiske produktivitetsudvikling i sammenlignelige brancher. De sammenlignelige brancher foretager også nyinvesteringer, og nyinvesteringer indgår derfor i fastsættelsen af det generelle effektiviseringskrav.
Det er således vurderingen, at selskaberne kan effektivisere på alle deres omkostninger, også klimatilpasningsprojekter, både i driftsperioden, men særligt når eksisterende anlæg udskiftes, hvilket sker løbende. Som det er i dag, så stilles effektiviseringskravet til selskabernes samlede ramme (dog eksklusiv såkaldte ikke-påvirkelige omkostninger), da selskaberne netop bedst selv ved, hvor det giver mest mening at effektivisere.
Når det er sagt, så er partierne i aftalen samtidig enige om, at det frem mod implementeringen af den justerede økonomiske regulering skal overvejes, om der er behov for at ændre i fastsættelsen af sektorens effektiviseringskrav. Det er vi derfor i gang med at se nærmere på, herunder om de nuværende krav er så retvisende som muligt.
Resultatet af overvejelserne præsenteres for forligskredsen, som skal godkende de overordnede principper for fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav.
Jeg ser på den baggrund frem til at drøfte spørgsmålet i de kommende drøftelser.
