10. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
svarer Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om kommentar til materiale fra DANVA i forbindelse med foretræde den 3/12-20
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 98, Spørgsmål 13
Ministeren bedes – i forlængelse af L 98 – svar på spm. 6 – kommentere den power point-præsentation, som DANVA anvendte i forbindelse med sit foretræde den 3. december 2020, jf. L 98 - bilag 6.
Svar fra torsdag den 10. december 2020
I forbindelse med udvalgsbehandlingen af L 98, er jeg blevet bedt om at kommentere på DANVAs materiale fra deres foretræde for udvalget d. 3. december.
Effektivisering af anlægsinvesteringer I første del af præsentationen fremfører DANVA, at effektiviseringskravet til nye anlægsinvesteringer medfører manglende omkostningsdækning og presser selskabernes eksisterende forretning. I præsentationen fremlægger DANVA et eksempel, der viser en anlægsinvestering på fx 100 mio. kr., med en omkostningsdækning på 58 pct. over 75 år.
Det betyder ifølge DANVA, at fx nye klimatilpasningsprojekter vil give underskud, og gøre det nødvendigt at finde yderligere besparelser i den eksisterende forretning, hvilket er svært grundet de allerede meget høje effektiviseringskrav.
DANVA foreslår derfor konkret at fjerne effektiviseringskrav til anlægsinvesteringer på tillægsaktiviteter, dvs. opgaver der går ud over den eksisterende opgaveportefølje fx udvidelse af forsyningsområde og i forbindelse med klimatilpasning.
Angående effektivisering af anlægsinvesteringer vil jeg henvise til mit svar på spørgsmål 9-10 til L 98, hvor jeg blandt andet redegør for baggrunden for en vurdering af, at selskaberne kan effektivisere på alle deres omkostninger, også klimatilpasningsprojekter, både i driftsperioden, men særligt når eksisterende anlæg udskiftes, hvilket sker løbende.
Jeg vil supplerende bemærke, at Forsyningssekretariatet oplyser, at DANVAs beregninger ikke giver et repræsentativt billede af vandselskabernes omkostningsdækning for deres anlægsudgifter. Det skyldes, at DANVA i beregningerne har taKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Side 1/3 get udgangspunkt i et tal for et enkelt år (2020), hvor effektiviseringskravet til investeringer var væsentligt højere end i tidligere år. Det høje effektiviseringskrav i 2020 er en følge af den måde, hvorpå tal for produktivitetsudviklingen i andre sektorer indgår i den gældende beregningsmetode for effektiviseringskrav. Selv med den gældende beregningsmetode er det ikke repræsentativt at lægge til grund, at et sådan effektiviseringskrav vil gælde hverken 25 eller 75 år ud i fremtiden. Hvis DANVA eksempelvis i deres beregning i stedet havde lagt effektiviseringskravet fra år 2019 til grund, ville deres beregning have vist, at selskaberne ville blive overkompenseret for deres omkostninger til investeringen.
Som nævnt i mine tidligere svar på spørgsmål 8-12 til L 98, så er partierne i aftalen også enige om, at det frem mod implementeringen af den justerede økonomiske regulering skal overvejes, om der er behov for at ændre i fastsættelsen af sektorens effektiviseringskrav. Det er vi derfor i gang med at se nærmere på, herunder om de nuværende krav er så retvisende som muligt.
Fremsynet regulering I forhold til DANVA’s anbefalinger til en fremsynet regulering vil jeg helt indledningsvist sige, at formålet med lovforslaget er at styrke rammerne for vandselskabernes klimatilpasning, så de får bedre mulighed for at lave kloge og effektive klimatilpasningsprojekter. L 98 vedrører således ikke den bredere regulering af vandsektoren, og forholder sig heller ikke til ejerskabsformer.
Herudover er jeg helt enig i, at selskabernes investeringer skal være samfundsøkonomisk fornuftige. Formålet med den samfundsøkonomiske metode, som der lægges op til med lovforslaget, er netop at understøtte, at den klimatilpasning, som vandselskaberne udfører og får tillæg til i deres indtægtsramme, sker til et niveau, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Fremover forpligtes kommunerne til at regne samfundsøkonomi, når de fastlægger serviceniveauet i spildevandsplanen – alternativt kan kommunen skrive ind i spildevandsplanen, at spildevandsselskaberne skal foretage de samfundsøkonomiske beregninger og fastlægge serviceniveauet. Det vil i begge tilfælde skulle ske efter en statsligt metode fastsat i de nye regler.
Når det kommer til omkostningsdækning er formålet med den økonomiske regulering at sikre, at selskaberne kan få tillæg til samfundsøkonomisk hensigtsmæssige investeringer og at selskaberne gennemfører samfundsøkonomisk hensigtsmæssige investeringer så effektivt som muligt. Samlet set understøtter den samfundsøkonomiske metode og den økonomiske regulering således, at der udføres klimatilpasning på et passende niveau og at denne klimatilpasning gennemføres, uden at den er unødigt dyrt for forbrugerne.
Endelig vil jeg i forhold til DANVAs pointe om, at der ikke skal stilles krav til anlægsprojekter, der har været i udbud, henvise til mit svar på spørgsmål 8 til L 98 samt den politiske aftale om klimatilpasning fra maj 2020. Det fremgår heraf, at tillæg til Side 2/3 selskaberne til alle typer klimatilpasningsprojekter skal omfattes af effektiviseringskrav.
Endvidere forklares det i spørgsmål 8, hvorfor selskaberne i praksis også vurderes at have mulighed for at påvirke omkostningerne til deres klimatilpasningsprojekter.
Det er fx muligt for selskaberne at stille krav til materialer, valg af løsninger, løsninger over eller under jorden etc. Valget af løsning kan være mere eller mindre hensigtsmæssig uanset om løsningen gennemføres ved udbud eller af selskabet selv.
Effektivitet opstår både fordi, et selskab køber effektivt ind, og fordi selskabet organiserer produktionen mere effektivt, f.eks. ved at anvende andre investeringsgoder end de sædvanlige eller i andre kombinationer end sædvanligt.
Effektivisering af anlægsinvesteringer I første del af præsentationen fremfører DANVA, at effektiviseringskravet til nye anlægsinvesteringer medfører manglende omkostningsdækning og presser selskabernes eksisterende forretning. I præsentationen fremlægger DANVA et eksempel, der viser en anlægsinvestering på fx 100 mio. kr., med en omkostningsdækning på 58 pct. over 75 år.
Det betyder ifølge DANVA, at fx nye klimatilpasningsprojekter vil give underskud, og gøre det nødvendigt at finde yderligere besparelser i den eksisterende forretning, hvilket er svært grundet de allerede meget høje effektiviseringskrav.
DANVA foreslår derfor konkret at fjerne effektiviseringskrav til anlægsinvesteringer på tillægsaktiviteter, dvs. opgaver der går ud over den eksisterende opgaveportefølje fx udvidelse af forsyningsområde og i forbindelse med klimatilpasning.
Angående effektivisering af anlægsinvesteringer vil jeg henvise til mit svar på spørgsmål 9-10 til L 98, hvor jeg blandt andet redegør for baggrunden for en vurdering af, at selskaberne kan effektivisere på alle deres omkostninger, også klimatilpasningsprojekter, både i driftsperioden, men særligt når eksisterende anlæg udskiftes, hvilket sker løbende.
Jeg vil supplerende bemærke, at Forsyningssekretariatet oplyser, at DANVAs beregninger ikke giver et repræsentativt billede af vandselskabernes omkostningsdækning for deres anlægsudgifter. Det skyldes, at DANVA i beregningerne har taKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Side 1/3 get udgangspunkt i et tal for et enkelt år (2020), hvor effektiviseringskravet til investeringer var væsentligt højere end i tidligere år. Det høje effektiviseringskrav i 2020 er en følge af den måde, hvorpå tal for produktivitetsudviklingen i andre sektorer indgår i den gældende beregningsmetode for effektiviseringskrav. Selv med den gældende beregningsmetode er det ikke repræsentativt at lægge til grund, at et sådan effektiviseringskrav vil gælde hverken 25 eller 75 år ud i fremtiden. Hvis DANVA eksempelvis i deres beregning i stedet havde lagt effektiviseringskravet fra år 2019 til grund, ville deres beregning have vist, at selskaberne ville blive overkompenseret for deres omkostninger til investeringen.
Som nævnt i mine tidligere svar på spørgsmål 8-12 til L 98, så er partierne i aftalen også enige om, at det frem mod implementeringen af den justerede økonomiske regulering skal overvejes, om der er behov for at ændre i fastsættelsen af sektorens effektiviseringskrav. Det er vi derfor i gang med at se nærmere på, herunder om de nuværende krav er så retvisende som muligt.
Fremsynet regulering I forhold til DANVA’s anbefalinger til en fremsynet regulering vil jeg helt indledningsvist sige, at formålet med lovforslaget er at styrke rammerne for vandselskabernes klimatilpasning, så de får bedre mulighed for at lave kloge og effektive klimatilpasningsprojekter. L 98 vedrører således ikke den bredere regulering af vandsektoren, og forholder sig heller ikke til ejerskabsformer.
Herudover er jeg helt enig i, at selskabernes investeringer skal være samfundsøkonomisk fornuftige. Formålet med den samfundsøkonomiske metode, som der lægges op til med lovforslaget, er netop at understøtte, at den klimatilpasning, som vandselskaberne udfører og får tillæg til i deres indtægtsramme, sker til et niveau, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Fremover forpligtes kommunerne til at regne samfundsøkonomi, når de fastlægger serviceniveauet i spildevandsplanen – alternativt kan kommunen skrive ind i spildevandsplanen, at spildevandsselskaberne skal foretage de samfundsøkonomiske beregninger og fastlægge serviceniveauet. Det vil i begge tilfælde skulle ske efter en statsligt metode fastsat i de nye regler.
Når det kommer til omkostningsdækning er formålet med den økonomiske regulering at sikre, at selskaberne kan få tillæg til samfundsøkonomisk hensigtsmæssige investeringer og at selskaberne gennemfører samfundsøkonomisk hensigtsmæssige investeringer så effektivt som muligt. Samlet set understøtter den samfundsøkonomiske metode og den økonomiske regulering således, at der udføres klimatilpasning på et passende niveau og at denne klimatilpasning gennemføres, uden at den er unødigt dyrt for forbrugerne.
Endelig vil jeg i forhold til DANVAs pointe om, at der ikke skal stilles krav til anlægsprojekter, der har været i udbud, henvise til mit svar på spørgsmål 8 til L 98 samt den politiske aftale om klimatilpasning fra maj 2020. Det fremgår heraf, at tillæg til Side 2/3 selskaberne til alle typer klimatilpasningsprojekter skal omfattes af effektiviseringskrav.
Endvidere forklares det i spørgsmål 8, hvorfor selskaberne i praksis også vurderes at have mulighed for at påvirke omkostningerne til deres klimatilpasningsprojekter.
Det er fx muligt for selskaberne at stille krav til materialer, valg af løsninger, løsninger over eller under jorden etc. Valget af løsning kan være mere eller mindre hensigtsmæssig uanset om løsningen gennemføres ved udbud eller af selskabet selv.
Effektivitet opstår både fordi, et selskab køber effektivt ind, og fordi selskabet organiserer produktionen mere effektivt, f.eks. ved at anvende andre investeringsgoder end de sædvanlige eller i andre kombinationer end sædvanligt.
