Jacob Jensen
 svarer 
Lea Wermelin

Vil regeringen støtte kommunerne økonomisk med implementering af miljøbeskyttelseslov?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 141, Spørgsmål 3

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt man i forbindelse med udmøntningen vil støtte kommunerne økonomisk med implementeringsopgaven?

Svar fra onsdag den 30. marts 2022
Det er op til de kommuner, der vælger at tilslutte sig muligheden, at finansiere etablering og administration

Der er i den politiske aftale ”Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling” ikke afsat midler til statslig finansiering af kommunernes administration og håndhævelse af den foreslåede ordning.

Det er således op til de kommuner, der vælger at tilslutte sig muligheden, at finansiere etablering og administration.

Det er hensigten, at ordningen skal være så omkostnings- og administrationslet for kommunerne som muligt. Den foreslåede ordning er derfor udarbejdet som en simpel model, hvilket også skal sikre, at der vil ske en ensartet administration og håndhævelse af ordningen. Modellen pålægger ikke kommunerne udgifter til eksempelvis etablering og drift af en central database eller et ITsagsbehandlingssystem med indberetnings- og oplysningspligt. Af samme årsag er det bl.a. også hensigten, at kommunerne alene er forpligtet til at foretage digital annoncering af de vedtagne lokale forskrifter, f.eks. på kommunernes hjemmesider.

Ud over de minimumsrammer, som vil blive fastsat i den udmøntende bekendtgørelse, står det kommunerne frit, hvordan de vil administrere og håndhæve den foreslåede ordning.

Det bemærkes, at der er afsat 2 mio. kr. til Miljøstyrelsen til udarbejdelse af vejledningsmateriale til kommuner om den foreslåede ordning, som kommunerne med fordel kan benytte sig af.

Lea Wermelin / Morten Pedersen Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

0:000:00