Katarina Ammitzbøll
 svarer 
Dan Jørgensen

Katarina Ammitzbøll (K) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, hvor i lovgivningen det fremgår, at der ikke kan gives en grad af fleksibilitet til udviklere af vedvarende energi

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 138, Spørgsmål 4
Vil ministeren pege på, hvor i lovgivningen det fremgår, at der ikke kan gives en grad af fleksibilitet til udviklere af vedvarende energi, så man i eksemplet med Mejl Flak kunne have tilladt en makshøjde på f.eks. 10 pct. over, hvad der var tilladt i forundersøgelsestilladelsen?

Svar fra mandag den 25. april 2022
Idet der henvises på svar på spm 3 har Energistyresen om det konkrete eksempel med havvindmølleparken Mejl Flak oplyst, at størrelsen på møllerne var begrænset i forundersøgelsestilladelsen. Projektet blev opgivet af to omgange, bl.a. begrundet i, at der ikke kunne gives tilladelse til etablering af større møller end angivet. Det har dog hele tiden stået og står stadig projektudviklere frit for at sende en ny ansøgning om et projekt med større møller og/eller med et større spænd for valget af møller. I det tilfælde vil den nye ansøgning skulle behandles efter gældende regler og dermed blive omfattet af den kommunale indsigelsesret, og efter de nye regler af den kommunale vetoret.
0:000:00