Signe Munk
 svarer 
Dan Jørgensen

Signe Munk (SF) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om ministeren er enig i, at et rent statsstyret udbygningstempo for havvind skaber en kunstig stor knaphed på havarealet og et lavere udbygningstempo

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 138, Spørgsmål 14
Energibranchen har påpeget, at et rent statsstyret udbygningstempo for havvind skaber en kunstig stor knaphed på havarealet og et lavere udbygningstempo med deraf følgende lavere CO2-reduktioner og højere elpriser end nødvendigt, hvis der var mulighed for at »konkurrenceudsætte« det statslige udbygningstempo og bygge mere havvind på markedsaktørernes initiativ. Deler ministeren denne vurdering? Og mener ministeren, at det er relevant, at den statslige udbudsvej suppleres med en ny model for markedsdrevet udbygning til erstatning for den hidtidige åben dør-ordning på 15 km?

Svar fra mandag den 25. april 2022
VE-udbygning på land og hav er afgørende både for løse klimakrisen og for at sikre Danmark og Europas uafhængighed af russisk gas og olie og der er ingen tvivl om, at tempoet skal op. Med regeringens udspil Danmark kan mere II har vi derfor annonceret en ambition om en massiv VE-udbygning på både kort og længere sigt, til lands og til vands og et behov for at se på nye veje til at indfri de ambitioner. Vi har i Danmark adgang til unikke havvindsressourcer, og vi skal sikre os, at vi forvalter dem ordentligt. Det indebærer, at vi skal have mange faktorer med i overvejelserne – bl.a. tid, pris, klimaeffekter og bæredygtighed, forbindelser til andre lande og ikke mindst, hvordan markedets innovative kompetencer bedst kan aktiveres til fordel for at fastholde en høj forsyningssikkerhed i en fremtid, hvor vedvarende energi ikke blot er et supplement til vores energiforsyning, men hvor vores energiforsyning er afhængig af det danske vejrs luner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk
0:000:00