Signe Munk
 svarer 
Dan Jørgensen

Signe Munk (SF) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om en markedsdrevet udbygningsvej som supplement til de statslige udbud vil vinde tid og muliggøre hurtigere etablering af mere havvind frem mod 2030

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 138, Spørgsmål 15
Hvis det antages, at det – senest i medfør af PtX-aftalens analyse af mulighederne for at fravige 15 km grænsen i L 138 – besluttes, at der er brug for en markedsdrevet udbygningsvej som supplement til de statslige udbud, vurderer ministeren så, at det, som en vej til at vinde tid og muliggøre hurtigere etablering af mere havvind frem mod 2030, kunne være en mulighed at ophæve en række statslige arealreservationer mere end 15 km fra kysten pr. 1. juli 2022, hvor L 138 træder i kraft, ledsaget af en beslutning om, at ansøgere skal vide, at vilkår for etableringstilladelse og eventuelt introduktion af konkurrence- og auktionselementer vil være genstand for en senere politisk beslutning?

Svar fra mandag den 25. april 2022
Som opfølgning på aftale af 2. juni 2021 om justering af åben dør-ordningen og vedtagelse af Danmarks PtX-strategi skal det undersøges, om det er relevant inden for rammerne af åben dør-ordningen at etablere en undtagelsesbestemmelse for afstandsbegrænsningen på 15 km fra kysten fsva. projekter med direkte tilkobling til eksempelvis store PtX-anlæg.

Resultaterne af analysen forventes at foreligge i første halvår af 2023 og skal tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag for eventuel politisk beslutning om en undtagelsesbestemmelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Side 1/
0:000:00