Theresa Scavenius (ALT) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, hvordan lovforslaget konkret sikrer en prisbegrænsende mekanisme, som lægger et loft over de omkostninger, som forbrugerne skal betale
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Der er med L 24 tale om en direkte implementering af Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv. af 16. december 2021, hvori et politisk flertal bl.a. besluttede, at der i den privatretlige aftale mellem parterne skulle indgå ”En prisbegrænsende mekanisme (et kontraktuelt prisloft), som lægger et loft over de omkostninger, som forbrugerne skal betale.” Et loft skal således ikke nødvendigvis forstås som et fast beløb, men kan også være en prisbegrænsende mekanisme.
Det er en forudsætning for at kunne blive omfattet af undtagelsen, at der indgås aftale mellem uafhængige parter. Det er dermed forventningen, at fjernvarmeselskabet vil varetage sine forbrugeres interesser. Det er således forventningen, at fjernvarmeselskabet forhandler sig frem til en aftale, der er økonomisk fornuftig for selskabet og varmekunderne bl.a. ved at forhandle et kontraktuelt prisloft.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E:
www.kefm.dk Forsyningstilsynet skal endvidere - ifølge L24 - i forbindelse med fjernvarmeselskabets ansøgning om at blive undtaget fra gældende prisregulering konstatere, at betingelserne opfyldes, bl.a. ved en tro og love-erklæring.
Jeg mener på den baggrund, at lovforslaget skaber rammerne for en tilstrækkelig beskyttelse mod for høje forbrugerpriser.