Sophie Hæstorp var på dybt vand, indtil Lynetteholm igen gav hende fast grund under fødderne

Sophie Hæstorp Andersen (S) har ikke haft noget let år som overborgmester i København. 

I det netop forgangne forår har dele af den socialdemokratiske gruppe udtrykt deres mistillid til hendes evner som leder, efter at hun sidste efterår blev grundigt ydmyget, da hun trods den centrale borgmesterpost endte uden for aftalen om kommunens budget for 2023.

Derfor var det et kærkomment resultat, da hun tirsdag ud af det blå kunne fremlægge en to-årig budgetaftale, hvor kun Enhedslisten og Alternativet står udenfor.

Aftalen, der sætter fart på byudviklingen i hovedstaden, afslører samtidig en helt central skillelinje i københavnsk politik, der frem mod kommunalvalget i 2025 kan blive den perfekte platform for Socialdemokratiet at føre valgkamp på mod sidste valgs storsejrende venstrefløjsparti, Enhedslisten: 

Det er naturligvis Lynetteholm, halvøen ud for Nordhavn, der færdigudviklet i 2070 skal huse ikke mindre end 35.000 fremtidige københavnere og lige så mange arbejdspladser. 

Derfor er Lynetteholm central

Årsagerne til, at Lynetteholm nu spiller en fuldstændig central rolle i københavnsk politik, er både mange og indlysende. 

Først og fremmest udgør den kommende kæmpeø en naturlig kampplads, hvor fortalerne ser den som en genial løsning på Københavns problemer med boligmangel, klimatilpasning og steder at placere de enorme mængder af overskudsjord, der opstår andre steder i kommunen, mens modstanderne særligt angriber øen for at spille hasard med havmiljøet i Østersøen. 

Det er imidlertid halvøens centrale rolle i udviklingen af store dele af det resterende København, der gør den langt nemmere at elske end at hade for politikerne. 

Indtægterne fra salget af grunde til de boliger, som de endnu ukendte borgere skal bo i på øen, forventes nemlig at generere op mod halvdelen af det beløb, der skal til for at finansiere den næste etape af den københavnske metro, der bærer navnet M5 Øst. 

I den forrige regerings infrastrukturplan er der kun afsat midler til en skrabet udgave af metroen, der skal forbinde Lynetteholm med Østerport.

Men på rådhuset drømmer man om, at M5 Øst får en lang række stationer langs Vestamager, og i sidste ende kan udvides til en ringforbindelse med stationer ved Rigshospitalet og Stengade på Nørrebro. 

Skal der være råd til den champagneversion af den nye metro, kræver det dog, at staten spytter i kassen, eller at København selv betaler til gildet.

På Københavns Rådhus er man vant til, at førstnævnte mulighed sjældent bliver til virkelighed.

Derfor har partierne taget et gevaldigt skridt hen imod at skaffe den sidste metrofinansering med de 6,3 milliarder kroner, der bliver afsat med den nye to-årige aftale.

Udfordrer Enhedslisten 

Netop det gør den nye budgetaftale til et svært nederlag for Enhedslisten. 

På den korte bane naturligvis af den indlysende årsag, at man de næste to år ser ud til at være sat uden for indflydelse på mange af de mest centrale spørgsmål for Københavns udvikling, hvor man samtidig må acceptere borgerlige aftryk på budgettet i form af skattelettelser og flere parkeringspladser. 

Det kan partiet måske nok acceptere, men værre er det, at Enhedslisten reelt risikerer, at indflydelsestabet i København kan blive betydeligt mere langsigtet. 

Udover Lynetteholm skal de københavnske politikere over de kommende år nemlig tage stilling til, hvordan der skal bygges i Østhavnen, Kløverparken og Refshaleøen, der alle ligger på det nordlige Amager.

Det er områder, hvis udvikling er vævet tæt sammen med Lynetteholm, og som de nye budgetpartier  i januar i en fælles kronik i Politiken, slog fast, at de ser en fælles vej frem for, og at de desuden allerede dengang var begyndt at spejde frem imod efterårets forhandlinger om en langsigtet kommuneplan. 

På rådhuset har man det princip, at der skal ligge en aftale om metrobetjening af de tre kommende områder, før der kan bygges én eneste lejlighed. Den metrobetjening er afhængig af finansiering fra Lynetteholm, og her har vi problemets rod for Enhedslisten. 

Ved konsekvent at nægte at anerkende ø-byggeriet har partiet de facto malet sig op i et hjørne, hvor det er umuligt for dem at deltage i de meget store skridt for københavnsk byudvikling, der skal tages frem mod næste kommunalvalg.  

Derfor står partiet nu reelt med et valg mellem pest eller kolera:

Enten accepterer Enhedslisten, at partiet ikke kan eller vil indløse adgangsbilletten til andre dele af den københavnske byudvikling, fordi man ikke anerkender Lynetteholm som en central komponent i den.

Eller også skifter partiet kurs og laver en historisk u-vending på sin tilgang til projektet.

Problemet med den løsning er selvfølgelig, at Alternativet, der også blev sat uden for døren med den nye budgetaftale tirsdag, uden tvivl vil stå klar med åbne arme, der vil være mere end parate til at samle de rød-grønne vælgere op.

Hvad vil københavnerne?

Socialdemokratiets strategi er imidlertid ikke kun taktisk smart. Den er potentielt også meget risikabel for partiet selv.

Enhedslistens store valgsejr ved kommunalvalget i 2021 blev af iagttagere nemlig anset som udtryk for, at partiet var på linje med mange københavnere i sager som boligbyggeriet på Amager Fælled – der netop er påbegyndt igen efter et juridisk nederlag til modstanderne – og så Lynetteholm.

Når Socialdemokratiet markerer sig så tydeligt som forkæmper for Lynetteholm, kan det altså ikke undgås, at Enhedslisten intensiverer kampagnen imod de gamle venner i arbejderpartiet, og så bliver spørgsmålet, hvordan københavnerne stiller sig i spørgsmålet om halvøen. 

Her er det måske værd at notere sig, at da Enhedslisten gik markant frem ved valget i 2021, hvor Lynetteholm var et centralt tema i valgkampen, var det især på bekostning af det lige så Lynetteholm-skeptiske parti Alternativet. 

Uanset må flanken til Enhedslisten allerede nu skabe bekymringer i Socialdemokratiet for, om man ved at binde sig så tæt til Lynetteholm sender endnu flere af de rød-grønne københavnere mod venstrefløjen, når krydset igen skal sættes i 2025.