Jep Loft: Københavns naturstridige og sjælløse kassebyggeri synger på sidste vers
Nye vinde blæser i Europa, hvor flere af vores nabolande gør sig fri af modernismens naturstridige byggestil. Nu er spørgsmålet, om København som Arkitekturhovedstad 2023 har politisk mod til at gøre det samme, skriver Jep Loft.
Jep Loft
Formand, ArkitekturoprøretI København, som Unesco i øvrigt netop kåret som Arkitekturhovedstad 2023, har kommunen igangsat arbejdet med at udarbejde Kommuneplanstrategi 2023 og Kommuneplan 2024.
Heri lægges rammerne for arealanvendelsen i de næste fire år. I den nuværende kommuneplan er der en bestemmelse om, at Indre By og Christianshavn skal dækkes med bevarende lokalplaner. Men der er intet sket. Både Teknik- og Miljøudvalget og forvaltningen har forholdt sig passiv.
I Arkitekturoprøret håber vi, at den kommende plan sætter arbejdet i gang. Vi ønsker, at der passes bedre på byen. Vi ønsker en arkitekturpolitik, der erkender, at den modernistiske arkitekturstil har udspillet sin rolle, og at nybyggeri skal tilpasses den eksisterende bebyggelse.
Vi er optimistiske, for der blæser nye vinde i Europa. Modernismen har været dominerende i 100 år, hvor den har skabt tusindvis af triste og atmosfæreløse forstadsbebyggelser, og den har med utilpasset og hensynsløst byggeri forvoldt stor skade i fine, ældre bykvarterer.
Men nu synger den forhåbentligt på sidste vers. Lige nu modtager vi nemlig hver uge gode nyheder fra vores søsterbevægelser i vores nabolande, der beretter om nyt byggeri eller ombygning af triste, modernistiske huse eller hele husrækker.
Arkitekter, bygherrer og myndigheder i Tyskland, Norge, Sverige, Finland og Holland har indset, at der bør bygges i en mere klassisk stil, og at det væsentlige er at skabe gode og trygge bymiljøer. De mange gode eksempler på nyt byggeri i mere klassisk stil er en bevægelse, som også Danmark bør følge.
De fleste tegnestuer synes at hænge fast i den forældede tankegang, som de blev indpodet under deres uddannelse
Jep Loft
Formand, Arkitekturoprøret
Magtesløse arkitekter
I Danmark er der også tegn på nybrud. Når vi taler med arkitekter på tomandshånd, giver de ofte udtryk for enighed i det meste af det, som Arkitekturoprøret påpeger. Som regel savner de dog troen på, at ejendomsudviklerne og bygherrerne kan forstå behovet for nytænkning. Selv føler de sig magtesløse.
Det er glædeligt, at Praksis Arkitekter har gjort sig fri af modernismen med det fine, nye hus i Ny Østergade i København. Også Dorte Mandrup har med sit projekt i Amaliegade 44 ønsket at bygge i en mere klassisk stil.
De fleste tegnestuer synes ikke desto mindre at hænge fast i den forældede tankegang, som de blev indpodet under deres uddannelse. De har nok indset, at BLOX var en fejl, og at tiden er løbet fra den hollandske "stjernearkitekt" Rem Koolhaas og hans besynderlige teorier.
Men at tegnestuen BIG kunne producere et så håbløst forslag til kontorbyggeri som erstatning for Palads-teatret, at COBE kunne levere et så fantasiforladt og trøstesløst forslag til forstadsbyggeri i den nye Jernbaneby på Vesterbro, og at C.F. Møller Architects ville lægge navn til det kedelige og hensynsløse Nye Sølund ved Sortedamssøen på Nørrebro, er nedslående.
BIG's projekt var stendødt fra starten. De to andre vil komme til at stå som skamstøtter over en forfejlet byplanlægning, hvis de bliver realiseret.
I strid med borgernes ønsker
You can fool some of the people all of the time, and all of the people some of the time. Men man kan ikke blive ved med at bygge i modernistisk stil. Intet varer evigt.
Modernismen er en både naturstridig og fornuftsstridig byggestil. Det kedelige kassebyggeri er et produkt af en arkitektur-teoretisk tilgang, som strider imod almindelige menneskers ønske om at bo i hyggelige omgivelser. Og ved konsekvent at skabe forstadsbebyggelse i stedet for rigtige bykvarterer har byggebranchen produceret huse med ringe beliggenhedsværdi.
Et betragteligt flertal i befolkningen har for længst indset behovet for et opgør med modernismen. Vi håber, at politikerne i Borgerrepræsentationen vil benytte byens rolle som arkitekturhovedstad til at hjælpe byggebranchen og arkitektskolerne på vej mod de nye tider.
Det ville være historisk, og de næste 100 år ville folk over hele verden mindes København med taknemmelighed.
Opdatering 23. januar klokken 11.50: Det fremgik i en tidligere version af indlægget, at Jep Loft var arkitekt. Dette er ikke korrekt. Samtidig var 'Arkitekturoprøret' ved en fejl kaldt for 'Arkitektoprøret'. Altinget beklager begge fejl, som nu er rettet.