BL: Politikere skal rydde hindringer for den blandede by af vejen

Væsentligt forklaring med historisk udvikling
Faktisk vækker den danske model med almene boliger international opmærksomhed – i høj grad også når det gælder om at balancere boligmarkedet i de største byer.

Det bliver der skrevet bøger og artikler om på norsk, svensk, fransk og tysk. Og det har været med til at bane vejen for, at BL nu står i spidsen for både Housing Europe og NBO – henholdsvis EU's og Nordens internationale organisationer for social housing, affordable housing – eller som vi siger i Danmark: Almene boliger.

Vores måde at have boligmarked på studeres og forsøges kopieret andre steder. Det giver stabilitet og muligheder, når en substantiel del af boligmarkedet er foreningsdrevet og dermed non-profit, hvilket betyder, at boligernes leje ikke er bestemt af markedet, men af omkostningerne ved at opføre og drive boligerne

Så vores historiske udvikling er en væsentlig forklaring på, at vi står godt internationalt i forhold til, at priserne ikke eksploderer i København, som de gør andre steder.

Resultatet af fremsynede valg
Men det sker ikke af sig selv. Det er resultatet af nogle fremsynede valg.

På det almene område har det været vigtigt, at man ved den seneste revision af planloven fik aftalt, at en kommune kan kræve, at mindst 25 procent af boligerne i et nyudviklet boligområde kan være almene boliger. Den lovgivning kan man se resultatet af flere steder i "det nye København". På Grønttorvet, i Nordhavn, på Bryggen og andre steder.

Og i denne debatrække argumenterer boligminister Kaare Dybvad Bek (S) for yderligere brug af planloven. I regeringens oplæg hedder det, at en kommune skal kunne reservere op til en tredjedel af nye byudviklingsområder til almene boliger. Signalerne er vigtige, og jeg værdsætter ambitionen.

For der er nok at tage fat på i forhold til at arbejde for København som en by for alle. Også i fremtiden. Og vi kan starte med at se, om, vi kan få udnyttet den nuværende procentsats på 25 i forhold til at sikre almene boliger i nye byområder. For her har det i nogle tilfælde knebet med at sikre målsætningen.

Politikere skal gribe ind
Nogle steder i København er de almene boliger opført i takt med de private (for eksempel på Grønttorvet), men andre tilfælde sker det ikke. Her bliver de almene boliger til sidst og meget forsinket. Det skal der politisk gribes ind overfor.

Alment byggeri er underlagt begrænsninger på, hvor meget byggeriet må koste per kvadratmeter – det såkaldte maksimumbeløb.

Ideen er fornuftig, det er jo en måde at sikre, at alment byggeri har en overkommelig husleje. Men med svimlende grundpriser i København er det reelt ikke muligt at bygge indenfor rammebeløbet, hvis ikke grundenes finansiering kan sikres på en måde, så der også er råd til at bygge boliger af en forsvarlig standard på dem.

I forhold til at undgå en udvikling som i Stockholm, Oslo, Berlin og Hamborg står København trods alt godt. Også fordi vi fortsat har muligheder for at udvide byen til flere sider – også ud i vandet som i tilfældet med Lynetteholmen.

Derfor er nu, at minister, regering, Folketing og Københavns Kommune sammen med boligorganisationerne skal rydde disse hindringer af vejen, så almene boliger kan blive en central del – 25 eller 33 procent – af løsningen i forhold til at sikre, at København i fremtiden vil være en by for alle.