DI Transport og BAT-kartellet: Lynetteholmen skal gøre København til en bedre by

Indbyggertallet i Danmark ventes at vokse med ti procent frem mod 2050, og en stor del af den vækst vil ske i de store byer. I de kommende år skal vi altså finde plads til mange flere boliger i København. Blandt andet derfor er Lynetteholmen en god idé.

Lynetteholmen er som alle store anlægsprojekter udsat for skarp kritik. Det er ikke underligt, da anlægsarbejdet vil påvirke omgivelserne gennem en lang årrække. Og den færdige Lynetteholm vil for altid ændre byens udtryk. Men debatten savner væsentlige nuancer.

Et væsentligt kritikpunkt er, om konsekvenserne for miljøet bliver undersøgt ordentligt. By & Havn, som står for udviklingen af Lynetteholmen, har hyret eksterne rådgivere til at stå for miljøundersøgelserne. Derfor kan man ikke beskylde By & Havn for at manipulere med tallene. Der er ingen grund til at tro, at det ikke foregår på et ordentligt oplyst og faktuelt grundlag. 

Ren havbund flyttes til Østersøen

Det, der bliver gravet op fra havbunden, er ”gytje”- altså dynd bestående af nedbrudt organisk materiale. Den del, der er forurenet, bliver placeret i et depot på Refshaleøen. Det er altså alene ren havbund, der bliver flyttet til Østersøen, hvor det bliver brugt til at fylde gamle sandsugerhuller op.

Samtidig kunne man passende - både fra stat, kommune og By & Havn - indlede en dialog med virksomhederne om deres fremtidige behov.

Karsten Lauritzen og Gunde Odgaard
Hhv. direktør, DI Transport og sekretariatschef, BAT-kartellet

Miljøet i Køge Bugt fylder en del i debatten. Men den havbund, der bliver gravet op, bliver ikke dumpet eller ”klappet”, som det hedder i fagsproget, i Køge Bugt. Det bliver ”klappet” i Østersøen.

Det er naturligvis en forudsætning, at mest muligt materiale til at skabe Lynetteholmen bliver sejlet og fragtet på pramme. Men selvfølgelig kommer der til at køre lastbiler. Det gør der i forvejen i København, når jord bliver transporteret til og fra byggepladser. 
 
Når Lynetteholmen er færdig, og der er etableret en langsgående havnetunnel fra Nordhavn til lufthavnen, vil en stor del af trafikken – og ikke mindst den tunge trafik – køre denne vej og uden om indre by. Derfor er det vigtigt, at havnetunnelen bliver disponeret rigtigt og med tilstrækkelig kapacitet til at dække fremtidens behov.

Havnetunnelen gør det ikke alene, når et stort nyt byområde skal indgå i trafiksystemet. Det er helt afgørende, at metroen får en linje over Lynetteholmen. Den skal have tilstrækkelig kapacitet og have flere forbindelser til den øvrige by. 

Samtidig kunne man passende - både fra stat, kommune og By & Havn - indlede en dialog med virksomhederne om deres fremtidige behov.

Karsten Lauritzen og Gunde Odgaard
Hhv. direktør, DI Transport og sekretariatschef, BAT-kartellet

Aktiv havn skaber livskvalitet

Samtidig med byggeriet af Lynetteholmen skal vi sikre, at København har en aktiv havn. En aktiv havn er vigtig for arbejdspladser af alle slags - ikke mindst produktionsarbejdspladser. En aktiv havn er også med til at skabe et mere levende bygget miljø og skabe livskvalitet for dem, der bor i byen, og dem der besøger København.

Derfor er det vigtigt, at en kommende langsgående havnetunnel også får en til- og frakørsel på Prøvestenen. De virksomheder, der i dag har til huse på Prøvestenen, behøver dermed ikke at sende al den tunge trafik gennem byen.

Samtidig kunne man passende - både fra stat, kommune og By & Havn - indlede en dialog med virksomhederne om deres fremtidige behov. Det kunne måske endda være en mulighed at udvide Prøvestenen yderligere i forbindelse med anlægsprojekterne. I så fald vil man kunne skabe yderligere aktiviteter og arbejdspladser i fremtiden.  

Lynetteholmen, Prøvestenen og en langsgående havnetunnel skal altså ses i sammenhæng. Med de tre projekter får vi en bedre by, der kan rumme flere indbyggere på en fornuftig måde.