Frustrerede beboere til Hæstorp og Barfod: I lukker øjnene, når vores billige boliger trues

Københavns Kommune har overtaget boligblokkene Borgergården i Adelgade og Klerkegade trods et helt års forhandlinger om at blive en almennyttig boligforening. Nu stiger huslejen, og det lugter af et videresalg, skriver bestyrelsesmedlemmerne Jesper Valentin og Christian Andersen.

Vi forudser, at kommunen på sigt kan komme til at skulle sælge blokken videre til højestbydende private aktør, og så er det for alvor slut med de billige boliger i centrum, skriver Jesper Valentin og Christian Andersen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Jesper Valentin og Christian Andersen

Medlemmer, Borgergårdens beboerbestyrelse

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Borgergården er en gammel selvejende boligforening med 228 lejemål, og kommunen har i dag ret til at henvise socialt udsatte borgere til 50 procent af lejlighederne.

Som medlemmer af beboerbestyrelsen i Borgergården har vi længe vidst, at kommunen har en gammel tilbagekøbsklausul på vores boligforening fra dengang bygningerne blev grundlagt i årene 1959-1960.

Derfor indgik vi sidste år i forhandlinger med Københavns Kommune, som gav udtryk for, at vi kunne blive omdannet til en almennyttig boligforening under Lejerbo, som allerede i dag står for administrationen af vores bygninger.

Kommunen kan på sigt komme til at skulle sælge blokken videre til højestbydende private aktør, og så er det for alvor slut med de billige boliger i centrum
Jesper Valentin og Christian Andersen
Medlemmer, Borgergårdens beboerbestyrelse

Men i stedet har Københavns Kommunes Økonomiudvalg 10. januar under et fortroligt beslutningspunkt besluttet, at Københavns Ejendomme og Indkøb tilbagekøber bygningerne med boliger, butikker og garager.

Det er til trods for, at vi i et advokat-notat, som kommunen selv har fået udarbejdet, kan læse, at kommuner generelt set ikke må købe ejendomme for at drive udlejningsvirksomhed af denne karakter.

Vi forudser derfor, at kommunen på sigt kan komme til at skulle sælge blokken videre til højestbydende private aktør. Og bliver vores boligblok solgt videre, så er det for alvor slut med de billige boliger her i centrum.

Tomme valgkampsord

Vi kan se, at kommunens ret til at anvise borgere til vores boliger bliver indskrænket, når kommunen selv er ejer. Det vil betyde, at kun særligt udsatte borgere vil kunne få en bolig i Borgergården i fremtiden.

Hermed er kommunens køb med til at starte en afvikling af et mangfoldigt miljø vi har skabt her gennem årtier. Borgergården har ellers en historie som en ejendom med plads til mange forskellige typer af mennesker: børnefamilier, enlige forældre, pensionister, studerende og ikke mindst borgere med knap så høje indtægter.

Med kommunens overtagelse vil boligen gradvist udvikle sig til enten en ghetto for borgere med helt særlige svære udfordringer eller ved salg til et nyt sted i centrum for de rige.

Læs også

De lange sagsbehandlingstider i Københavns Byret fortsætter

Vi synes derfor, at Københavns Kommunes beslutning om at købe vores forening er besynderlig, når vi i kommunalvalgkampen har hørt mange politikere fra Socialdemokratiet og Enhedslisten tale om vigtigheden af at bevare og bygge billige boliger i København, så kassedame og direktør begge kan få tag over hovedet i byen.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) gik for eksempel til valg på flere billige boliger og har flere gange talt om, at byen skal udvikles socialt retfærdigt, ligesom teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) op til valget udtalte, at der i løbet af de seneste 25 år er forsvundet alt for mange billige boliger.

Klage til Ankestyrelsen

I Borgergården er usikkerheden lige nu til at tage at føle på. Vores bygninger ligger lige ved siden af det gamle frimurerpalæ, Salomons Palæ, som i dag huser nogle af hovedstadens dyreste lejligheder.

Vores boligblokke med den attraktive beliggenhed lige inde i centrum er dermed et fint eksempel på netop den mangfoldighed, politikerne udtrykker visioner om. Det er derfor uforståeligt for os, hvorfor vi ikke kan fortsætte som den sociale og almennyttige boligforening, vi er i dag med 50 procent anvisningsret til kommunen.

Kommunen kan nu erhverve sig ejendommen for godt 1,1 millioner kroner inklusiv bygningerne, som lejerne gennem tiden selv har finansieret til en værdi på i dag omkring 450 millioner
Jesper Valentin og Christian Andersen
Medlemmer, Borgergårdens beboerbestyrelse

I første omgang har vi fået varslet huslejeforhøjelser efter kommunens overtagelse. Men det, der er vores værste bekymring, er, at politikerne har truffet beslutningen uden at være godt nok vejledt af forvaltningen i forhold til, hvad købet rent faktisk betyder for os som beboere og for borgerne og byen generelt.

De to boligblokke i Byggeselskabet Borgergården er gennem tiden finansieret af lejerne selv efter køb af grunden fra kommunen i slutningen af 1950’erne. Det vil med andre ord sige, at kommunen nu efter loven kan erhverve sig ejendommen for godt 1,1 millioner kroner inklusiv bygningerne, som lejerne gennem tiden selv har finansieret til en værdi på i dag omkring 450 millioner.

I den proces savner vi i høj grad oplysning og åben dialog med kommunen og politikerne om tilbagekøbet og byudviklingen, der lige nu skaber stor usikkerhed for os om vores hjem.

Vi har derfor ikke kunnet se nogen anden udvej end at stævne kommunen, og vores advokat har skrevet en klage til Ankestyrelsen med det budskab, at kommunen køber en ejendom med både butikker og garageanlæg, som den i princippet ikke kan drive ifølge almenboligloven.

Læs også