Partier vil finde trecifret millionbeløb til nye cykelbroer i budgetaftale

Partierne bag sommerens principaftale vil bruge op mod 230 millioner kroner på at bygge en ny cykelforbindelse mellem Enghave Brygge og Islands Brygge. Notat fra forvaltningen viser dog, at der skal nedlægges parkeringspladser for at få plads til den nye bro. 

Den teknisk komplicerede Inderhavnsbro var hårdt plaget af problemer, før den efter lang tids forsinkelse kunne åbne i 2016. 
Den teknisk komplicerede Inderhavnsbro var hårdt plaget af problemer, før den efter lang tids forsinkelse kunne åbne i 2016. Foto: Olafur Steinar Gestsson / Scanpix
Søren Dahl

Københavns mange cyklister kan se frem til at få endnu bedre mulighed for komme let frem og tilbage mellem Sydhavnen og Amager Fælleds grønne arealer.

Partierne bag sommerens principaftale, der tæller alle partier på rådhuset på nær Enhedslisten og Alternativet, er nemlig blevet enige om afsætte midler til at bygge en ny cykelbro mellem Enghave Brygge og Islands Brygge i forbindelse med årets budgetforhandlinger, der starter til september. 

Ifølge kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) skal den nye cykelforbindelse bygges for at tage presset fra de eksisterende cykelbroer og for at sikre let adgang til den nye Sydhavnsmetro, der åbner i 2024. 

0:000:00