Rådet for Etniske Minoriteter: ”Man kan ikke med et snuptag kompensere for 30 års fejlslagen integrationspolitik”

Vi synes det er positivt, at regeringen med udspillet "Danmark kan mere I" har et klart mål om at få flere etniske minoritetskvinder ud på arbejdsmarkedet. Det er først og fremmest godt for integrationen, at etniske minoriteter kommer ud på arbejdsmarkedet.

Det giver selvtillid og mening i tilværelsen for den enkelte at være selvforsørgende og have et arbejde, hvor man bruger sine kompetencer, udvikler sig og samtidig være gode rollemodeller for sine børn.

Reformudspil stiller kvinderne dårligere

Regeringens reformudspil med en 37-timers arbejdslogik stiller imidlertid etniske minoritetskvinder dårligere i forhold til at forbedre deres muligheder for at komme i beskæftigelse – både de nytilkomne eller dem, som har været i Danmark i en årrække.

Vi tvivler på, at udspillet kommer til at gavne kvinderne, der tvinges ud i nyttejob for at få kontanthjælp. De kvinder, der bliver sendt ud for at samle skrald på stranden eller vaske legetøj i en kommunal institution, får ikke forbedret deres sprog og kompetencer eller får sig et netværk, hvor de kan spejle sig i andre måder at leve og være kvinde på.

Det er efter vores opfattelse ikke den bedste start på en god integration, når man ved ankomsten signalerer, at den nytilkomne ikke er i stand til at varetage et ”rigtigt” job, men skal placeres i en form for ”skånejob” med opgaver, der ikke er andre, der ønsker at udføre.

Længere til arbejdsmarkedet

For rigtig mange af disse kvinder vil nyttejob uden reelt jobperspektiv betyde, at de fravælger kontanthjælpen eller bliver skubbet endnu længere væk fra et reelt arbejdsmarked. Så er de endnu dårligere stillet, end de var tidligere – særligt de kvinder, som er underlagt negativ social kontrol fra deres ægtefælle.

Disse kvinder har i dag i det mindste kontakt til jobcentret eller en sagsbehandler, som de taler med en gang imellem om deres muligheder og jobperspektiv.

Det eneste vi ved har en effekt på at få folk i beskæftigelse, er job med løntilskud, vejledning og opkvalificering.

Halima El Abassi
Forkvinde, Rådet for Etniske Minoriteter

Hvis familien fravælger kontanthjælpen, så er kvinderne i værste fald underlagt mandens vilje i forhold til, hvad hun kan og ikke kan. Dette kan også føre til en større isolation i hjemmet. Med andre ord sender vi kvinderne tilbage til kødgryderne.

Begrænset viden om nytteindsatsen

Det er meget begrænset, hvad man ved om effekten af nyttejobs. Forskning har vist, at nytteindsatsen har den ønskede effekt for de unge, der modtager uddannelseshjælp, og som er åbenlyst uddannelsesparate. Deltagelse i nytteindsatsen betyder for denne gruppe unge, at de hurtigere kommer i job eller uddannelse.

Etniske minoritetskvinder uden for arbejdsmarkedet har ofte langt mere komplekse udfordringer end gruppen af unge uddannelsesparate. Det kan eksempelvis være manglende sprogkundskaber, manglende kompetencer, psykosomatik og dårligt selvværd. De har også mange sociale, psykiske og økonomiske problemer.

Det eneste vi ved har en effekt på at få folk i beskæftigelse, er job med løntilskud, vejledning og opkvalificering.

Helhedsorienteret indsats som trædesten

Regeringens 37-timers indsats tager hverken afsæt i at tydeliggøre eller at fjerne de nuværende barrierer i forhold til at få flere etniske minoritetskvinder i beskæftigelse, og indsatsen vil efter min overbevisning blive endnu en forfejlet indsats. Man kan ikke med et snuptag kompensere for 30 års fejlslagen integrationspolitik.

Kvinderne har i stedet brug for en beskæftigelsesrettet indsats, der er helhedsorienteret og tilpasset den enkelte kvinde, hvis de skal lykkes med at finde en trædesten til arbejdsmarkedet.

Halima El Abassi
Forkvinde, Rådet for Etniske Minoriteter

Udspillet burde have haft et større fokus på de udfordringer som minoritetskvinder oplever i mødet med det danske arbejdsmarked. Der er ikke tale om, at vækkeuret ikke ringer i de pågældende familier, og at lyset ikke bliver tændt i boligblokken. Det er ikke hjælp til at komme op om morgenen, som disse kvinder har brug for – mange af dem er allerede oppe for at sende deres børn af sted i børnehave og skole ligesom mange af deres mænd også skal ud ad døren og passe deres arbejde.

Kvinderne har i stedet brug for en beskæftigelsesrettet indsats, der er helhedsorienteret og tilpasset den enkelte kvinde, hvis de skal lykkes med at finde en trædesten til arbejdsmarkedet.

En broget flok

I Rådet for Etniske Minoriteter er øget beskæftigelse hos etniske minoritetskvinder og negativ social kontrol to af fem vigtige og fremtrædende indsatsområder. Vejen ud af negativ social kontrol går gennem arbejde og uddannelse. Erfaringen viser, at kvinder i beskæftigelse eller uddannelse står stærkere i forhold til en eventuel forhandling med familien og i højere grad kan være økonomisk uafhængige.

Rådet for Etniske Minoriteter har netop i maj i år opdateret vores anbefalinger om, hvordan man får flere etniske minoritetskvinder i beskæftigelse.

Anbefalingerne tager udgangspunkt i, at etniske minoritetskvinder, der står uden for arbejdsmarkedet, er en meget forskelligartet gruppe med mange forskellige kompetencer, styrker og svagheder.

Der skal først og fremmest sættes ind over for de bagvedliggende grunde til arbejdsløshed blandt minoritetskvinderne. Der kan være udfordringer med en stærk identitet som hjemmegående eller en anden kulturel sygdomsforståelse. Det skal både udfordres og imødekommes med tilrettede helhedsorienterede tilbud og hele familien skal inddrages i kvindens proces med at komme nærmere arbejdsmarkedet.

Det offentlige og private i tæt samarbejde

Kvinderne skal mødes, hvor de er og støttes i et realistisk billede af deres kompetencer og muligheder for opkvalificering, herunder også i forhold til iværksætteri. Der skal løbende udarbejdes opfølgninger sammen med kvinderne.

Der skal være kvalitet i indsatsen og kvinderne skal opkvalificeres både i forhold til sprog og kompetencer.

Dette skal ske ved, at kommunerne fokuserer på de mere langsigtede strategier og på, at samarbejdet mellem de beskæftigelsesrettede tilbud og danskuddannelserne skal styrkes, så der skabes en balance, der også kan sikre en fastholdelse af kvinderne på arbejdsmarkedet, når de først har fået fodfæste. EARN-undersøgelsen viser stærke tegn på, at øget sprogundervisning giver permanente positive beskæftigelseseffekter på langt sigt.

Fleksibilitet i indsatsen har også stor betydning og derfor opfordrer rådet til, at der oprettes flere deltidsstillinger og lokale jobs, hvor de offentlige arbejdspladser skal gå forrest, så der også skabes mulighed for en mere gradvis indslusning på arbejdsmarkedet.

Sidst men ikke mindst skal de integrationsrettede indsatser i de danske virksomheder styrkes, så der er et tæt samarbejde mellem de kommunale jobcentre og de virksomheder, der rekrutterer kvinderne.