Radikale: Flere skal kunne bo i Københavns villakvarterer

Københavns Kommune mangler boliger. Det bekræfter den seneste boligredegørelse, der beskriver bolig- og flyttemønstrene i Københavns Kommune. Desværre har vi ikke mange greb som lokalpolitikere, og et af de greb, vi har, droppede man i 2017.

Derfor har vi fra Radikale Venstre foreslået at genbesøge den gamle praksis om at tillade såkaldte dobbelthuse på parcelhusgrunde. 

Da man i 2017 ændrede ordningen, var der på daværende tidspunkt 18 ansøgninger i gang, hvilket vidner om en attraktiv ordning.

Frem mod 2050 bliver vi 100.000 nye borgere i Københavns Kommune. Der er et forventet behov på 64.000 nye boliger. Sådan lyder fremskrivningen i boligredegørelsen, der for nylig kom ud.

Selv med Lynetteholmen, der skal have boliger til 35.000 indbyggere, Fælledbyen med 5.000 indbyggere og Jernbanebyen med 8.000 indbyggere, så er der stadig dobbelt så langt for at skabe boliger til alle de kommende københavnerne.

Behov for flere boliger

Derfor er vi nødt til at se på de eksisterende byområder. Hvor det er svært at fortætte de gamle brokvarterer yderligere, så har vi stadig en stor del af København, der ligger i en tilgængelig cykelafstand fra centrum, hvor befolkningstætheden er lav.

Det er svært at fortætte de gamle brokvarterer yderligere, men vi har en stor del af København, der ligger i cykelafstand fra centrum, hvor befolkningstætheden er lav

Christopher Røhl (R)
Medlem af borgerrepræsentationen

Det drejer sig om de store villa- og parcelhuskvarterer, der går fra Valby over Vanløse til Brønshøj-Husum og Bispebjerg.

Der er ifølge Danmarks statistik 14.000 parcel- og stuehuse i København ejet af privatpersoner.

Vi har fundet et forslag frem, der skal være med til at fortætte i vores villa- og parcelhusområder og samtidig bevare meget af det, vi kender områderne for med de små private haver og lave byggeri.

Det går i sin enkelthed ud på, at man skal tillade at dele et parcelhus over på midten og etablere et såkaldt dobbelthus.

En attraktiv boligform, hvor man ikke generer eller generes af overboer, og man har direkte adgang til sin egen have.

Det er også attraktivt for klimaet, da løsningen kan etableres uden, at man nødvendigvis behøver at bygge nyt. Man kan nemlig bare bygge det eksisterende hus om relativt simpelt. Hvis vi altså tillod det på Københavns Rådhus. 

Flere boliger i de store villa- og parcelhuskvarterer, der omkranser Københavns brokvarterer, har også en anden positiv effekt. Det vil nemlig øge befolkningstætheden og dermed passagergrundlaget for mere kollektiv trafik.

Det bliver altså også mere attraktivt at etablere den kommende hospitalslinje på metronettet, som vi er flere partier, der arbejder for.

Forslag om at tillade dobbelthuse

Vi har derfor fra Radikale Venstre fremstillet forslaget om at tillade dobbelthuse. Man kan allerede i dag lave såkaldte tofamiliehuse, hvor villaerne deles over, så man bliver henholdsvis over- og underboerne i en eksisterende etagebolig.

Derfor burde det ikke være kontroversielt at se nærmere på såkaldte dobbelthuse. Men det viste sig at være.

Det burde ikke være kontroversielt at se nærmere på såkaldte dobbelthuse. Men det viste det sig at være

Christopher Røhl (R)
Medlem af borgerrepræsentationen

Vores forslag faldt nemlig med et brag på Københavns Rådhus, da vi fremsatte det for nylig. 

Det undrer mig. Vores værktøjskasse for udvikling af byen er stort set tom, og vi har et kæmpe efterslæb på boliger.

Nu har et stort flertal af partierne smidt ét af vores få værktøjer ud ved behandlingen af forslaget.

De ville end ikke se nærmere på mulighederne. Og hvad gør vi så? 

Det må undre københavnerne, der drømmer om at blive i byen. Der drømmer om adgang til egen have og boliger, de har råd til og som de kan eje.

Det må særligt undre de modstandere af Lynetteholmen og Fælledbyen, der har fået at vide, at vi kan bygge andre steder. Men hvis ikke i det eksisterende eller i nye områder, hvor bygger vi så? 

Det skylder mine kollegaer på rådhuset at give nogle realistiske bud på. Vi har peget på et muligt bud ved at foreslå, vi genoptager en 30 år gammel praksis.

Det var der desværre ikke opbakning til. Og selvom vi tabte afstemningen om forslaget, så er det københavnerne, der er de helt store tabere. For behovet for boliger bliver kun større og priserne på boliger bliver desværre kun dyrere.