Radikale i Hovedstaden: "Forhadt" betonbue skal rives ned nu

I mere end et årti har beboere i Hovedstaden sukket efter at få revet Bispeengbuen ned.

På Rådhuset på Frederiksberg krydsede vi alt, der kunne krydses, da regeringen i begyndelsen af 2021 fremlagde sin infrastrukturplan – og skuffede blev vi.

For mens milliarderne sad løst til jysk asfalt, fandt regeringen kun 10 millioner til at undersøge mulighederne for at nedrive Bispeengbuen. Men selvom det går langsommere end det behøver, er vi på vej. Så det er vigtigt at blive ved

Herunder oplister jeg de tre vigtigste grunde til at Bispeengbuen skal have det endelige dødsstød: For vores økonomi, vores by og vores klimas skyld.

Split regningen

Først og fremmest, pengene. Folketingets partier afsatte tidligere i år et trecifret milliardbeløb til at forbedre den danske infrastruktur. Man kunne forestille sig, at det endelig ville blive prioriteret at rive den forhadte Bispeengbue ned – noget som københavnerne og frederiksbergere har drømt om, siden buen blev opført.

Men imens århusianerne kan se frem til nye underjordiske tunneller for 2,7 milliarder kroner, må indbyggerne i Hovedstaden se langt efter den slags penge. Der blev blot afsat ti millioner kroner til en forundersøgelse af hvordan den slidte, grå betonbro bedst kan rives ned.

Bispeengbuen er et grimt ar fra en tid, hvor man byggede byer for biler – ikke for borgere.

Ruben Kidde (R)
Gruppeformand på Frederiksberg

Men det er ikke godt nok. For den sekssporede motortrafikvej på grænsen mellem Frederiksberg og København er slidt. Den skal rives ned – før eller siden. Det er spild af penge at forsøge at forlænge broens levetid, og kaste penge efter vedligeholdelse.

Faktum er, at det er billigere at rive Bispeengbuen ned nu fremfor at renovere den og udskyde nedrivningen med ti år. Lad os rive den ned nu, og bruge pengene på den bæredygtige infrastruktur, så vi kan gøre Hovedstaden til en førende grøn storby. Hvis Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og den danske stat tager hinanden i hænderne, kan vi i fællesskab rive Bispeengbuen ned og finde pengene til en grøn fremtid.

En pæn by

Dernæst, æstetikken. Bispeengbuen står som et mindesmærke over en forgangen tid. Buen blev opført tilbage i starten af 70’erne, hvor betondrømme med uendelige bilkøer skyggede for konsekvenserne af støj og forurening. Virkeligheden er, at ønsket om mere bilisme lagde grobund for et gråt, intetsigende støjhelvede.

Helt konkret skal vi nedrive Bispeengbuen og oprette en Åpark, hvor Ladegårdsåen igen kan strømme frit. 

Ruben Kidde (R)
Gruppeformand på Frederiksberg

Idéen om det betonprægede København hører fortiden til, og derfor skal Bispeengbuen rives ned. Der skal gøres plads til en grønnere Hovedstad, hvor byrummet er til for mennesker og ikke biler.

Helt konkret skal vi nedrive Bispeengbuen og oprette en Åpark, hvor Ladegårdsåen igen kan strømme frit. Det nye grønne byrum skal binde Frederiksberg og Københavns Kommune tættere sammen, og ikke skabe en barriere gennem området som Bispeengbuen gør i dag.

Den lokale borger vil opleve en større fredelighed og åndelighed i sit nærområde, og vil samtidig have mulighed for at møde andre på tværs af den åbne og blå-grønne bygrænse.

Det er ikke kun godt for lokale. Det vil også lokke flere til området, da københavnerne elsker frodige byområder. Bispeengbuen er et grimt ar fra en tid, hvor man byggede byer for biler – ikke for borgere.

Lad i stedet Åparken være et pejlemærke for Hovedstadens grønne identitet og borgerfællesskab. Lad os ikke dvæle ved nostalgien om en grå betonby, men bevæge os fremad i en grønnere, bedre retning.

Fremtidens hovedstad

Men nedrivning af Bispeengbuen og genetablering af Ladegårdsåen handler ikke alene om økonomi og herlighedsværdi. Det handler i lige så høj grad om fremtidssikring – om klimasikring.

Nedrivning af buen og åbning af åen vil nemlig kunne indgå som et grønt – og kønt – element i skybrudsplanerne for byen.

År efter år bliver kedelige vejrrekorder slået, og vi mærker alle regnen, når skybrud gang på gang rammer byen. Nogle oplever udfordringerne i kloaksystemer og kældre.

Ved at genetablere Ladegårdsåen vil store mængder regnvand kunne blive ledt væk fra byens boligområder og over i en ny grøn kile. Åen vil kunne opsamle store vandmasser og på den måde kunne udgøre et værn mod fremtidens ekstreme vejrforhold.

Vi er for længst kommet til et punkt, hvor klimabelastning skal tænkes ind i alt, hvad vi gør. Derfor skal vi heller ikke investere i en unødvendigt stor og dyr skybrudstunnel i beton fra Bispeengen til Søerne eller havnen. En sådan tunnel vil være bekostelig – op mod en milliarder kroner – og udlede rigtigt meget CO2, uden at give noget tilbage til borgerne.

Den bør reduceres eller droppes helt, hvis det er muligt. Hvorfor bruge ressourcer på at bygge en ny og klimabelastende skybrudstunnel af beton, når en å-park med Ladegårdsåen bogstaveligt talt ligger lige for vores fødder?

Kommunalvalget ligger lige om hjørnet. Og med det kommer retten til at bestemme, hvordan fremtidens hovedstad skal se ud. Vil vi have en grønnere, mere bæredygtig by eller skal et betonmonument over dårlig byplanlægning have lov til at blive stående? Jeg synes valget ligger lige for.