Debat

Sophie Hæstorp Andersen: Den nye planlov fikser ikke boligmanglen i København

Den forventede revision af planloven indeholde positive takter for studieboliger og grøn byudvikling, men giver ikke kommuner værktøjer nok til at sikre et mere retfærdigt boligmarked, skriver overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.

Planloven giver lige nu mulighed for, at et areal midlertidigt kan anvendes til studieboliger i op til ti år. Jeg havde gerne set, at muligheden var blevet udvidet til også at omfatte boliger til socialt udsatte, skriver Sophie Hæstorp Andersen. 
Planloven giver lige nu mulighed for, at et areal midlertidigt kan anvendes til studieboliger i op til ti år. Jeg havde gerne set, at muligheden var blevet udvidet til også at omfatte boliger til socialt udsatte, skriver Sophie Hæstorp Andersen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sophie Hæstorp Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle ved, hvor svært det kan være at finde en bolig her i København som ung studerende. Huslejen skal være til at betale på en S.U., og boligen skal ligge i en rimelig afstand til uddannelsen.

Derfor har vi de seneste mange år drejet på alle knapper for at sætte ekstra fart på byggeriet af ungdomsboliger ved at prioritere almene ungdomsboliger og ved at lempe byggekravene, så der kan blive opført flere private ungdomsboliger. Men sidstnævnte har desværre ikke gjort jagten på en betalbar bolig kortere. Faktisk tværtimod.

Studievenlige boliger

I dag står det nemlig bygherre frit for, hvem de vil leje de private ungdomsboliger ud til. Derfor udbydes de private ungdomsboliger i nogle tilfælde som små luksusboliger til høje priser. Det kan man ikke byde unge mennesker, der flytter til byen for at studere.

Bygherrer er fremover nødt til at tage højde for studerendes betalingsevne, når de fastsætter huslejen for ungdomsboliger.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmester, København

Derfor har jeg længe kæmpet for, at vi fik muligheden for at øremærke ungdomsboliger til studerende, og jeg er rigtig glad for, at det nu kommer med i ændringen af planloven.

Det betyder, at bygherrer fremover er nødt til at tage højde for studerendes betalingsevne, når de fastsætter huslejen for ungdomsboliger.

Jeg er også glad for, at vi får to helt essentielle værktøjer til udviklingen af fremtidens klimavenlige hovedstad med grøn bynatur; Vi får mulighed for at stille krav til begrønning i byudviklingen i den kommende kommuneplan, så vi kan hive naturen helt ind i københavnernes hverdag.

Og vi får mulighed for at fremme den grønne omstilling af vores bilpark ved at kunne stille krav om parkeringspladser til elbiler og delebiler i lokalplanlægningen.

Mere retfærdigt boligmarked

København skal være en by, hvor københavnerne kan bo hele livet. En by, hvor vores børn kan finde en bolig, der er til at betale, når de flytter hjemmefra. Hvor man kan flytte, hvis man bliver skilt.

Og en by, hvor man kan finde en bolig, når ens livssituation ændrer sig, og man har behov for at skalere ned eller op i boligstørrelse. Børnefamilier skal ikke tvinges ud af byen. Det kræver et mere retfærdigt boligmarked med en større variation og et bredere udbud af boliger.

Læs også

Lige nu bliver der ikke bygget blandet nok i København. Blandt andet fordi vi mangler nogle helt afgørende greb og værktøjer til at fremskynde byggeri af langt flere almene boliger, ejerboliger og andelsboliger. Dem havde jeg gerne set, at regeringen gav os nogle flere af.

Vi har en stor udfordring med, at for mange grundejere vælger at udvikle almene boliger til allersidst i en byggeproces. Det gør, at udbuddet af billige boliger slet ikke kan følge med den øvrige byudvikling.

Derfor har vi akut brug for, at Christiansborg giver os mulighed for at stille krav om, at privat og alment byggeri bliver bygget i samme takt i det samme område – eksempelvis ved at regulere rækkefølgen af byggeri i lokalplaner. Den mulighed har vi ikke i dag.

Mangler i planloven

Vores nyeste boligredegørelse viser, at to tredjedele af alle nyopførte boliger siden 2011 er private udlejningsboliger i København. Andelen af ejerboliger de seneste ti år været stort set uændret, mens priserne er steget med 125 procent. Hvis prisen på ejerboliger ikke bare skal fortsætte himmelflugten, skal der i de kommende år også opføres langt flere nye ejerboliger.

Min klare opfordring til regeringen er at inkludere flere værktøjer til at sikre det blandede boligbyggeri. Hellere i dag end i morgen.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmester, København

Derfor har jeg opfordret regeringen til at give os mulighed for at stille krav om, at en andel af nye boliger skal opføres som ejerboliger. I dag kan vi kun stille krav om opførelsen af almene boliger. Desværre ser det ikke ud til, at den mulighed kommer med i planlovsændringen. Det, synes jeg, er beklageligt.

Det er samtidig afgørende, at vi husker byens svageste borgere, når vi udvikler byen. De socialt udsatte og særligt de hjemløse har ofte svært ved at finde en passende bolig.

Planloven giver lige nu mulighed for, at et areal midlertidigt kan anvendes til studieboliger i op til ti år. Jeg havde gerne set, at muligheden var blevet udvidet til også at omfatte boliger til socialt udsatte. Det ville medvirke til at afhjælpe det akutte boligbehov for byens svageste.

Regeringen har bebudet et boligpolitisk udspil, og min klare opfordring til regeringen er at inkludere flere værktøjer til at sikre det blandede boligbyggeri. Hellere i dag end i morgen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00