Efter problemer med diskrimination: Sådan arbejder Dansk Sejlunion for at styrke ligestillingen

I slutningen af 2021 konkluderede en rapport, at Dansk Sejlunion havde problemer med ligestillingen. Hele 25 af de kvindelige respondenter svarede således, at de havde oplevet kønsdiskriminerende adfærd i forbundet. Og de tal tog man særdeles alvorligt, fortæller direktør Christian Lerche.

"Det går ikke, at vi har et miljø, som i hvert fald i en vis udstrækning virker ekskluderende i forhold til kvinderne," siger han.

Undersøgelsen havde besvarelser fra omtrent 3000 medlemmer. Og tallene var alvorlige. Men direktøren havde på forhånd en bekymring for, at resultaterne også ville vise tegn på diskriminerende sprogbrug over for kvinder.

"Der er ikke et lige så hårdt sprog i sejlsporten, som man ser inden for fodbolden. Men der er også en jargon, som jeg egentlig havde forventet ville afspejle sig i undersøgelsen. Men vi kan faktisk ikke se ud af resultaterne, at det er et stort problem," siger Christian Lerche og fortsætter. 

"Det ændrer dog ikke på, at vi også fremover vil have et fokus på, at ens sprog og ordvalg er vigtigt."

Det går ikke, at vi har et miljø, som i hvert fald i en vis udstrækning virker ekskluderende i forhold til kvinderne.

Christian Lerche
Direktør, Dansk Sejlunion

Union var mandsdomineret
Rapporten har været en central komponent i kampen for at styrke ligestillingen i forbundet.

"Kvinder er lige så gode sejlere som mænd. Og det kan vi også se ud af besvarelserne. Og det går faktisk igen på tværs af køn. Så det er ikke det, der skaber barrierne," siger Christian Lerche.

Men det var ikke den interne undersøgelse, der søsatte unionens øgede fokus på at styrke kvinders plads i forbundet. Den var snarere en del af processen.

Da Christian Lerche i 2018 blev ansat som direktør mødte han ind i et sekretariat, som havde én kvindelig medarbejder. Og hun var sekretær.

"Det kan give det indtryk, at det er den eneste funktion en kvinde kan varetage. Og det er klart, at det er mærkeligt signal at sende til omverdenen," siger han.

Derfor startede Christian Lerche en langsom transformation af unionens stab. I dag er 9 ud af unionens 27 medarbejdere kvinder.

Oplevede stor opbakning til undersøgelsen
Èn af dem, som er blevet ansat i det forløb, er Ingeborg Stenbæk Madsen, der arbejder som klubkonsulent. Hun har været med til at forberede undersøgelse og ser det som et sundhedstegn, at man omkring 3000 ønskede at bidrage med besvarelser.

"Vi har fået så mange positive tilkendegivelser fra fra klubformænd og kasserer, som glædede sig over, at vi tog det her emne op," siger Ingeborg Stenbæk Madsen og fortsætter.

"Som specialforbund kan man godt blive skudt i skoene, at vi kun interesserer os for talentarbejdet og eliten. Og her følte medlemmerne, at vi også gjorde noget for sejlerne ude i klubberne."

Ingeborg Stenbæk Madsen fortæller samtidig, at det bestemt ikke kom bag på hende, at rapporten viste, at der var problemer med ligestillingen.

"Jeg tror måske, jeg frygtede, at resultaterne ville vise, at der var endnu mere diskrimination," siger hun og skynder sig at tilføje.

"Det er ikke sådan, at vi er vi tilfredse med, at 25 procent af kvinderne er blevet diskrimineret eller har oplevet diskrimination. Det vil vi helt sikkert arbejde med."

Møder mandschauvinismen i klubberne
Jeg spørger Ingeborg Stenbæk Madsen, om hun har mærket problemer med ligestillingen på det sekretariat, der i en ikke så fjern fortid var meget mandsdomineret. Men det afviser hun.

"Inde på vores kontor oplever man ikke mandschauvinismen. Jeg føler i høj grad bare, at vi er mennesker, der går på arbejde. Men når man kommer ud i klubberne kan man godt møde det," siger Ingeborg Stenbæk Madsen.

Hun er selv en ivrig sejler og understreger, at klubmiljøet ikke er præget af grove krænkelser. Men det er i høj grad mændenes perspektiv, der er definerende for værdierne.

 "Jeg har sejlet i mange år, og når jeg træder ind i klubben, så ranker jeg ryggen. Fordi jeg ved, at skal spille med musklerne for at være med i snakken om, hvem der sejlede hurtigst, eller hvor barskt det var. Altså noget jeg betragter som meget mande-agtigt. I stedet for at have fokus på, om det var rart eller andre ting, som jo lige er lige så vigtigt," siger Ingeborg Stenbæk Madsen.

Det handler om, at det simpelthen er sådan, man har talt sammen i årevis.

Ingeborg Stenbæk Madsen
Klubkonsulent, Dansk Sejlunion

Bedre kønsbalance i kommunikationen
Hun mener samtidig, at mange medlemmer har en ubevidst opfattelse af, at kvinderne i land, mens mændene er på vand.

På et tidspunkt havde hun købt båd sammen med sin mand, og andre i klubben begyndte så at rose båden og lod manden forstå, at han søreme var heldig.

 "Men han kunne jo så fortælle, at det altså var mig, der sejlede båden," siger hun.

Ingeborg Stenbæk understreger, at det er ikke ond vilje, der skaber diskriminationen. 

"Det handler om, at det simpelthen er sådan, man har talt sammen i årevis," siger hun.

I dansk Sejlunion har man derfor spurgt sig selv om, hvordan man kan påvirke den samtale. Og en nøglekomponent er, at kvinder skal føle sig repræsenteret i nyhedsbreve, magasiner, pjecer og årsrapporter.

"Vi har tidligere lavet udgivelser, hvor der nærmest kun har været afbilledet mænd. Og der skal vi have en helt anden balance, så vi ikke er med til at bekræfte billedet af, at sejlsporten primært er for et køn," siger Christian Lerche.