Kommentar af 
Naveed Baig

Imam om VM-kritik: Qatar er spejlet, der konfronterer Vesten med sit eget hykleri

Under VM i Qatar har sammenblandingen af politik og sport nået nye højder. Men inden vi dømmer andre, må vi være rene, have lidt ydmyghed og feje for egen dør først, skriver imam Naveed Baig. 

Det er de færreste danske mediehistorier, der har fokuseret på den vestlige verdens hykleri i forbindelse med kritikken af monarkiet i Qatar, skriver imam Naveed Baig.
Det er de færreste danske mediehistorier, der har fokuseret på den vestlige verdens hykleri i forbindelse med kritikken af monarkiet i Qatar, skriver imam Naveed Baig.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Naveed Baig
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Man kan hurtig konstatere, at der har været stor aktivitet, hvad angår de danske mediers dækning omkring Qatars VM-værtskab med særlig fokus på det velhavende arabiske lands omgang med menneskerettigheder.

Mange prominente danskere har udtalt sig, og mange meninger er blevet delt i dagspressen og på de sociale medier af danske borgere. Og der er uden tvivl meget at tage fat i, når man taler om landene i regionen såsom Saudi Arabien, Bahrain, Iran, Syrien og Israel af forskellige årsager.

Det lille land Qatar, der er på størrelse med Sjælland, får især kritik af migrantarbejdernes arbejds- og opholdsforhold, hvor tal, der varierer fra 500-600 til 6500 omkomne arbejdere, bevidner om en stor katastrofe. Derudover får landet også kritik for manglende LGBTQ+-rettigheder og klimauansvarlighed. Men det er de færreste, der ved, at Qatar også er en vigtig alliereret for Vesten.

For eksempel har USA baser og soldater i landet, der også har fungeret som en mægler for fredsforhandlinger mellem Taliban og Vesten. I Qatar har de også en religionsforståelse, der er mere pragmatisk end i eksempelvis Saudi Arabien og Iran, og de har gennemført flere arbejdsmarkedsreformer, der har høstet ros fra blandt andre ILO og Fifa.

I modsætning til de fleste Golflande har golfstaten også alliereret sig med Vesten i modstanden mod Ruslands aggression i Ukraine, og Qatar har alene doneret cirka 70 milliarder kroner i ulandsbistand til over 100 lande mellem 2012-2019.

Det er de færreste danske mediehistorier, der har fokuseret på den vestlige verdens hykleri i forbindelse med kritikken af monarkiet i Qatar, der er det første muslimske land nogensinde til at være vært for VM i fodbold.

Qatar behandles anderledes end andre lande, hvor der har været afholdt store internationale begivenheder, og desuden har sammenblandingen af politik og sport nået nye højder

Naveed Baig
Imam

Sidste uge landede Tyskland en stor milliard handel med Qatar, der strækker sig frem til 2041 og skal forsyne Tyskland (og derigennem måske også Danmark) med gas. Qatar sidder allerede på flere store europæiske virksomheders aktieandele og ses som den nye store gasleverandør (landet har de tredje største gasreserver i verden) efter al handel med Rusland er kommet til en stilstand. Danske virksomheder handler også med Qatar (cirka én milliard kroner årligt), og der er intet, der tyder på, at det stopper.

Qatar behandles anderledes end andre lande, hvor der har været afholdt store internationale begivenheder, og desuden har sammenblandingen af politik og sport nået nye højder ved denne VM-slutrunde. Hverken VM i Rusland i 2018 Vinter-OL i Kina i 2022 eller Eurovision i Israel i 2019 fik ikke den samme mediebashing, som Qatar får lige nu. Og det var selvom Putin allerede havde annekteret Krim-halvøen, det kinesiske styres koncentrationslejre for Uigurere var dokumenteret, og at Israels besættelse af palæstinensiske områder går tilbage flere årtier. 

Fifa-præsident Gianni Infantino var da også ude med riven efter de vestlige lande i sine lange pressekonference dagen før VM-starten. Han mente, at "vi bør som europæere undskylde i de næste 3.000 år for, hvad vi har gjort i de seneste 3.000 år, inden vi begynder at give moralske råd til andre". Men hvad så med Qatar?

Er det hyklerisk, at Qatar bruger omtrent 240 milliarder dollars på 64 kampe, der spilles inden for tre uger i stedet for at tage sig af de sultne mennesker i baghaven, Yemen, og de mange andre landes problemer med fattigdom og kaos i nærområdet? Kan man stadigvæk kalde sig et islamisk land og fyre milliarder af på den måde?

Men hvis Qatar agerer hyklerisk ligesom Vesten, hvad skal vi så gøre med det hykleri? Skal vi acceptere det som en del af at være menneske og fejlbarlig? Eller er der grænser for, hvad vi skal finde os i?

Læs også

Ordet hykleri stammer fra græsk og betyder 'skuespiller'. Biblen og Koranen samt andre verdensreligioner og livssyn har en stærk mening om hykleri. Koranen fordømmer hyklere på det kraftigste, og stiller om hykleri (nifaaq) det retoriske spørgsmål: "Hvorfor siger I det, som I ikke praktisere selv?". De famøse ord fra Jesus – "Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?" – er blevet Biblens standardreference for emnet.

Det interessante er, at Jesus fortsætter og ender emnet med disse ord: "Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje". Dette kan betyde, at man godt kan identificere andres hykleri, hvis man har gjort sit for at komme af med hykleriet. Pudsigt nok findes denne tradition også igennem en overlevering (hadith) fra Profeten Muhammad: "en af jer ser splinten i jeres broders øje, men glemmer bjælken i sit eget øje".

Både i Biblen og Koranen betegnes hykleri som en synd og kan opdeles i to typer. Den ene type er at påberåbe sig en overbevisning og handle i modsætning til denne, mens den anden type kommer til udtryk ved at se ned på andre mennesker, når man selv begår den samme fejl.

Hykleri er ikke et juridisk men et moralsk spørgsmål, der har store konsekvenser for ens liv. Det er, fordi at hykleri skænker os to ansigter,  et offentligt og et privat, der forhindrer vores evne til at finde vores sande jeg – vores ophav. Modsætningen af hykleri er trofasthed og oprigtighed, der siger noget om, hvad der er på spil.

Måske har Qatar lært os, at vi alle er hyklere? At verden er større end Europa, og at vi i Danmark er en perifer provins i den globale verden?

Naveed Baig
Imam

Modsat kan hykleriet godt fungere som en drivkraft for den enkelte til at blive en bedre version af sig selv og blive bevidst om sin plads i verden, hvis man opdager det. Hykleriet kan nemlig forcere en til at skamme sig og derigennem sætte en positiv udvikling i gang.

Den sunde skam giver udviklingsmuligheder og kan holde sammen på os i den forstand, at vi ikke krænker vores værdighed og selvrespekt. Den kan give os retning og mulighed for refleksion, hvis vi tør at grave dybt ind under skammen.

Vi er nok alle hyklere på forskellige planer, men det nytter ikke noget at give hykleriet carte blanche. Opgaven må være at forsvare os mod hykleriet via refleksion, selvkritik og finde de spejle, der viser os, hvem vi i virkeligheden er. For med utæmmet hykleri ødelægger vi langsomt vores autentiske selv, samtidig med at vi får en samfundsorden uden tillid mellem mennesker.

Måske kan Qatar være vores spejl? Måske har Qatar lært os, at vi alle er hyklere? At verden er større end Europa, og at vi i Danmark er en perifer provins i den globale verden?

Inden vi dømmer andre, må vi være rene, have lidt ydmyghed og feje for egen dør først. Både Jesus og Muhammad er enige om, at en fjernelse af bjælken giver os klarsyn. Synet og indsigten til at se og erkende vores egne fejl, mangler og lavere tilbøjeligheder. For som de uperfekte mennesker vi er, er der ikke andet at gøre, end at forsøge at konfrontere vores hykleri og blive hele mennesker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Naveed Baig

Imam, Dansk Islamisk Center, næstformand, Islamisk-Kristent Studiecenter
Master i sjælesorg (Københavns Uni. 2015), ph.d.-studerende, Universitetet i Oslo,

0:000:00