Transparency International: Ligestilling i dansk idræt kan forebygge magtmisbrug

Når man kigger ud over ledelseslagene i dansk idræt, så ligner det et klassisk omklædningsrum. De fleste ligner i alder, køn og baggrund ret meget hinanden. Spørgsmålet er, om det overhovedet er et problem.

Det nemme og politisk korrekte svar i disse tider er et rungende ja. Jeg vil dog gerne udfordre det nemme synspunkt, og spørge hvorfor egentlig.

Jeg er formand for Transparency International Danmark. Det er kernen i vores arbejde at forebygge korruption og magtmisbrug. Og hvis man stiller spørgsmålet om kvinder er mindre korrupte end mænd, så er svaret et rungende nej.

Når kvinder ikke så ofte er omdrejningspunktet i de spektakulære sager, er det fordi, de ikke har den samme adgang til magten som mænd, og dermed ikke de samme muligheder for misbrug til egen vinding.

Men det vi ved er, at når vi ser på statistikken, så er lande der har et højt niveau af ligestilling også ofte dem, med en lav grad af korruption. En af forklaringerne kan være, at diversitet kan være med til at fremme transparens, der er en af de vigtigste faktorer, når man skal forebygge magtmisbrug.

Hvad er målet for dansk idræt?

Når man tager et nærmere blik på statistikken og strategier over ligestilling i dansk idræt, er der opstillet fine målsætninger, og det går også den rigtige vej. På den måde afspejler idrætten det omgivende samfund.

Når kvinder ikke så ofte er omdrejningspunktet i de spektakulære sager, er det fordi, de ikke har den samme adgang til magten som mænd.

Jesper Olsen
Formand, Transparency International Danmark

Jeg tillader mig dog at spørge til, hvad målet for dansk idræt er? Lad os tage fodbolden som eksempel. Man kan som DBU opstille det i sig selv positive mål, at fodbold er for alle, og at alle skal føle sig velkomne; diskrimination skal bekæmpes.

Men man kan også formulere målet på en anden måde. Nemlig at de aktive i fodboldens verden – både når det kommer til aktive og ledere – skal afspejle befolkningens sammensætning. Og hvis det er målet, så kræver det nogle helt andre ledelsesmæssige greb.

For så er det jo ikke nok at satse på de klassiske strategier med lederuddannelse, udvikling og kampagner – og satse på at udfordringen løses ad åre.

Trapper vaskes oppefra

Idrætten er lige som mange andre dele af civilsamfundet udfordret af rekrutteringsbasen til ledelsesposterne. Hvem har lige i de mest produktive år med børn og en karriere, der skal have flyvehøjde, tid til et aktivt stykke lederarbejde i den lokale sportsklub. Det er der heldigvis mange der har. Men har de den reelle tid. Og ligner de, der har det, ikke netop hinanden for meget?

Dansk idræt er ligesom resten af civilsamfundet funderet i et medlemsdemokrati. Det er en uvurderlig styrke. Men spørgsmålet er, om vi skal kigge på os selv, og se om vi ikke også på ledelsesniveau har behov for at få tilført professionelle kræfter til vores bestyrelser, der kan supplere, der hvor medlemsdemokratiet ikke er den tilstrækkelige rekrutteringsbase.

Lad os tage et par eksempler – og igen bruge fodbolden som case. Hvis man ønsker, at der skal være mandlige spillere i Superligaen, der åbent er homoseksuelle; hvis man ønsker, at kvindelandsholdet skal være ligestillet med herrelandsholdet; og hvis man ønsker, at der skal være mange flere aktive fodboldspillere med en anden etnisk baggrund end dansk, så er bestyrelseslokalet og direktionsgangen det rigtige sted at starte. Trapper vaskes oppefra.

Vil styrke idrættens integritet og bæredygtig

Det vil sikkert kræve vedtægtsændringer. Det ville man jo gøre, hvis udfordringen var at økonomien sejlede eller der skulle en ny kommerciel strategi. Så ville vi jo forankre det i forretningskritiske KPI'er og ledelsesmæssigt styrke ledelsen, der hvor der manglede kompetencer.

Når man kigger ud over ledelseslagene i dansk idræt, så ligner det et klassisk omklædningsrum. De fleste ligner i alder, køn og baggrund ret meget hinanden.

Jesper Olsen
Formand, Transparency International Danmark

Men vil det ikke udhule demokratiet. Kan bestyrelserne ikke allerede det. Skal man eksempelvis selv være homoseksuel for at kunne det. Er vi ikke alle feminister? Jo – fint, hvis målet alene er, at alle dem, der har fundet ind, skal være velkomne.

Spørgsmålet er, om vi ønsker nogle flere og andre typer til at gå ind ad døren i klubberne. Er ligestilling en værdi, få fortsæt endelig den gode indsats som nu. Er ligestilling en del af vores strategiske mål, så er vi nødsaget til at steppe op og gå helt anderledes professionelt til værks.

Det vil være min pointe, at det på den lange bane vil styrke idrættens integritet og bæredygtig. Til samfundsansvar og good governance hører også – hvis det skal ud over skåltalerne – at handle professionelt at have folk i bestyrelsen og på direktionsgangen, der har indsigt fra eget liv og udfordringer som eksempelvis kvinde eller at tilhøre en minoritet.