Dansk Svømmeunion: Bestyrelseslokalet bør afspejle sammensætningen af medlemmer

Det første spørgsmål fra journalisten er selvfølgelig, om jeg har oplevet at blive dårligt, forkert eller uretfærdigt behandlet i bestyrelsesarbejde.

Jo, det har jeg bestemt. Selvfølgelig findes magtmennesker, hvor kompromiser ikke er en mulighed. Jeg har også både mødt de, der gerne vil ytre sig uden at tage ansvar og de, der vil tage ansvar uden at ville udvikle. Men jeg har aldrig følt, at de situationer er opstået, fordi jeg tilfældigvis er kvinde.

Men måske en enkelt gang eller to, fordi jeg var ny i en del af det netværk, der følger med at varetage en rolle som bestyrelsesmedlem, eller formand for en bestyrelse i dansk idræt.

Passion i bestyrelseslokalerne

Et særligt kende i dansk svømning er, at der er masser af passion. Det er der i hele foreningsidrætten, men jeg våger alligevel påstanden, at passion, dedikation og holdfællesskab i netop elitesvømning er helt sin egen.

Det daglige træningsfællesskab, der er grundlag for den individuelle præstation i vandet er en præmis for atleterne, som jeg langt henad vejen genfinder hos de, der sætter rammer og retning på såvel klubniveau som i toppen af Dansk Svømmeunion.

Ingen tvivl om, at der er behov for diversitet, også der hvor beslutningerne træffes.

Pia Merete Johansen
Formand, Dansk Svømmeunion

Jeg oplever, at netop den passion følger med helt ind i bestyrelseslokalet. Med passion og dedikation følger ofte stærke holdninger og viljen til at udtrykke dem. Det giver både skvulp og høj bølgegang – af og til kombineret med stærk understrøm. Men heldigvis gør vores passion, at det ikke –  i hvert fald ikke længere – er en hemmelighed.

Den bedste bestyrelse er i min optik, når medlemmernes passion følges af vilje og evne til konstruktivt at diskutere, argumentere og om nødvendigt skabe kompromiser for at nå den bedst mulige beslutning. Derudover er handlekraft afgørende. Opgaverne løber ofte derhen, hvor de bliver løst. Det gælder også i bestyrelser.

De bedste bestyrelser består af medlemmer, som kan netop det, og her skal der helst være fælles fodslag på passion, beslutningsevne og handlekraft, men gerne diversitet i blandt andet faglighed, netværk og erfaring. Af den vej skabes det bedst mulige fundament for bestyrelsesarbejdet.

Mangel på diversitet forstærker svagheder

Hvordan står det så til i dansk idræt? Er der den rigtige diversitet, eller er bestyrelserne fyldt med mænd, der gik i samme klasse, har spillet på samme hold, er medlem af samme vennegruppe, samme loge og samme erhvervsklub? Og rekrutterer man hinanden, fordi lige børn leger bedst, og fordi det giver endnu en undskyldning for at drikke kaffe sammen?

Vi vil lykkes med diversitet, også på traditionelle parametre, når vi tør rekruttere med blik for at sikre idrættens udvikling.

Pia Merete Johansen
Formand, Dansk Svømmeunion

Det tror jeg, mange kan genkende. Jeg tror også, at jo tættere man er toppen af pyramiden, des større er tendensen til, at vi rekrutterer fra netop den del af vores eget netværk. Og så er det jo, at flest mænd i netværket giver flest mænd i bestyrelserne.

Først og fremmest rekrutterer vi de, som vi er enige med, og hvor vi vurderer, at fremtidig loyalitet og harmoni med vores egne holdninger er størst.

Men det betyder, trods fordelene, også at de svagheder vi selv bragte med ind i bestyrelsen, bliver mere synlige over tid. Så ingen tvivl om, at der er behov for diversitet, også der hvor beslutningerne træffes.

Diversitet på andre parametre

Traditionelt måler vi på parametre som køn, alder og etnicitet. Som udgangspunkt bør bestyrelseslokalet afspejle sammensætningen af organisationens medlemmer og i sidste ende atleterne.

I svømning er der en relativ ligelig fordeling på køn, så det bør selvfølgelig også afspejles i bestyrelserne. Det lever vi fint op til i Dansk Svømmeunions bestyrelse, men det generelle billede er mange steder anderledes.

Men væsentligst er det, at vi også på andre parametre er være modige og rekrutterer efter den bestyrelsesprofil, der bedst kan understøtte at udvikle organisationen til næste niveau.

Det er selvfølgelig med risiko for, at vi lukker folk ind i bestyrelserne, som vi ikke altid er enige med. Jeg mener, at en modigere rekruttering er nødvendig. Den skaber et bedre udgangspunkt for at få størst mulig refleksion, med flest mulige nuancer ind i den debat, der naturligt bør være en del af enhver bestyrelses beslutningsproces.

Jeg tror på, at vi vil lykkes med diversitet også på traditionelle parametre, når vi tør rekruttere med blik for at sikre klubbens, organisationens og derfor idrættens udvikling til gavn for udøverne. Og så tror jeg det gælder for alle, at når man går ind i et bestyrelsesarbejde, skal man gribe opgaven og udfordringen, byde sig til med de opgaver der er. Vise, at man vil, og tro på, at man kan.

Det er det der gør bestyrelsesarbejde sjovt, givende og meningsfuldt. Lykkes vi, tror jeg dansk idræt går ind gylden fremtid i møde på alle niveauer.