7. juni 2022 kl. 08.00Ministersvar
Pernille Skipper svarer Mattias Tesfaye
Pernille Skipper (EL) spørger justitsministeren, Mattias Tesfaye, om hvordan politikredsene arbejder særligt med tryghed i nattelivet i de større byer og områder med mange barer og diskoteker
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 141, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvordan politikredsene arbejder særligt med tryghed i natteli
vet i de større byer og områder med mange barer og diskoteker?
vet i de større byer og områder med mange barer og diskoteker?
Svar fra tirsdag den 7. juni 2022
:
Tryghed er en kerneprioritet for regeringen, der allerede har taget en række væsentlige tiltag for at skabe mere tryghed i samfundet generelt, men også konkret i nattelivet.
Der kan bl.a. henvises til, at regeringen i 2020 præsenterede udspillet ”Tryghed for alle danskere”. Med det lovforslag, der implementerede udspillet, og som trådte i kraft 1. juli 2021, er der indført mulighed for at idømme et opholdsforbud i nattelivet i op til to år til personer, der er dømt for visse former for kriminalitet i nattelivet.
Der kan også henvises til flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023. Med flerårsaftalen er det besluttet at indsætte flere lokalbetjente og beredskabspatruljer. De ekstra patruljer gør det bl.a. muligt for politiet at være til stede i aften- og nattetimerne på tidspunkter, hvor det lokale politi vurderer, at behovet er størst for at sikre den bedst mulige borgerbetjening og hurtig tilstedeværelse. Samtidig sikrer aftalen en mere robust politistyrke med i alt 450 ekstra betjente.
Endelig har regeringen i april i år fremsat et lovforslag, der har til formål at skabe større tryghed i nattelivet. Med lovforslaget foreslår regeringen b flere dørmænd i nattelivet. Regeringen foreslår også at øge realtidsovervågningen på S-togsstationer samt at give DSB mulighed for at bruge vagter på S-togsstationer, så personer i hovedstadsområdet kan komme mere trygt hjem fra nattelivet. Lovforslaget er pt. under behandling i Folketinget, og der er lagt op til, at lovforslaget – hvis det vedtages – træder i kraft den 1.
juli 2022.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politikredsene generelt har fokus på at sikre borgernes tryghed, herunder i forhold til tiltag målrettet imødegåelse af vold og utryghed i nattelivet. Politikredse, der Side 2/3 har et meget aktivt natteliv, har et særligt fokus herpå i aften- og nattetimerne i weekenderne. Nogle af disse politikredse benytter – ud over de almindelige beredskabspatruljer – også særligt dedikerede nattelivspatruljer målrettet bl.a. utryghedsskabende adfærd. Der er i denne indsats fokus på synlig tilstedeværelse og på en dialogindsats, hvor der tages hånd om uro og uorden, og hvor der lægges en dæmper på konflikter, inden de eskalerer.
Flere politikredse arbejder desuden med målrettede indsatser mod narkotika i nattelivet og færdselsindsatser målrettet b vanvidskørsel. Dertil kommer også målrettede bevillingsindsatser med henblik på at sikre, at værtshuse og restauranter overholder gældende regler.
Endvidere anvender flere politikredse tv-overvågning ved og omkring steder, hvor der er koncentrationer af serveringssteder.
Tv-overvågning har vist sig at kunne bidrage til at understøtte politiets efterforskningsarbejde – især i relation til vold og anden personfarlig kriminalitet.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politikredsene indgår i samarbejde og løbende dialog med kommuner og restaurationsbranchen om et trygt natteliv. Politikredsene indgår således b i dialog med restauratørerne om ansvarlig udskænkning af alkohol og kompetencer inden for håndtering af konflikter i nattelivet.
Politikredsene har således et stort fokus på – i samarbejde med øvrige relevante myndigheder, interessenter og samarbejdsparter – at skabe og fastholde et trygt natteliv. De forebyggende og tryghedsskabende indsatser er i høj grad tilpasset de lokale forhold i de enkelte politikredse og sker under inddragelse af relevante lokale aktører.
Rigspolitiet skal afslutningsvis henvise til, at flere politikredse siden den 1. juli 2021, hvor det blev muligt at udpege særlige nattelivszoner, har udpeget nattelivszoner i områder, hvor der er en særlig koncentration af serveringssteder og et aktivt natteliv, herunder i København, Århus, Aalborg og Odense. Personer, der er idømt et forbud mod deltagelse i nattelivet, må ikke opholde sig i disse nattelivszoner i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 05. Håndhævelsen af nattelivsforbuddet indgår som en fast del af politiets nattelivsindsats.” Side 3/
Tryghed er en kerneprioritet for regeringen, der allerede har taget en række væsentlige tiltag for at skabe mere tryghed i samfundet generelt, men også konkret i nattelivet.
Der kan bl.a. henvises til, at regeringen i 2020 præsenterede udspillet ”Tryghed for alle danskere”. Med det lovforslag, der implementerede udspillet, og som trådte i kraft 1. juli 2021, er der indført mulighed for at idømme et opholdsforbud i nattelivet i op til to år til personer, der er dømt for visse former for kriminalitet i nattelivet.
Der kan også henvises til flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023. Med flerårsaftalen er det besluttet at indsætte flere lokalbetjente og beredskabspatruljer. De ekstra patruljer gør det bl.a. muligt for politiet at være til stede i aften- og nattetimerne på tidspunkter, hvor det lokale politi vurderer, at behovet er størst for at sikre den bedst mulige borgerbetjening og hurtig tilstedeværelse. Samtidig sikrer aftalen en mere robust politistyrke med i alt 450 ekstra betjente.
Endelig har regeringen i april i år fremsat et lovforslag, der har til formål at skabe større tryghed i nattelivet. Med lovforslaget foreslår regeringen b flere dørmænd i nattelivet. Regeringen foreslår også at øge realtidsovervågningen på S-togsstationer samt at give DSB mulighed for at bruge vagter på S-togsstationer, så personer i hovedstadsområdet kan komme mere trygt hjem fra nattelivet. Lovforslaget er pt. under behandling i Folketinget, og der er lagt op til, at lovforslaget – hvis det vedtages – træder i kraft den 1.
juli 2022.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politikredsene generelt har fokus på at sikre borgernes tryghed, herunder i forhold til tiltag målrettet imødegåelse af vold og utryghed i nattelivet. Politikredse, der Side 2/3 har et meget aktivt natteliv, har et særligt fokus herpå i aften- og nattetimerne i weekenderne. Nogle af disse politikredse benytter – ud over de almindelige beredskabspatruljer – også særligt dedikerede nattelivspatruljer målrettet bl.a. utryghedsskabende adfærd. Der er i denne indsats fokus på synlig tilstedeværelse og på en dialogindsats, hvor der tages hånd om uro og uorden, og hvor der lægges en dæmper på konflikter, inden de eskalerer.
Flere politikredse arbejder desuden med målrettede indsatser mod narkotika i nattelivet og færdselsindsatser målrettet b vanvidskørsel. Dertil kommer også målrettede bevillingsindsatser med henblik på at sikre, at værtshuse og restauranter overholder gældende regler.
Endvidere anvender flere politikredse tv-overvågning ved og omkring steder, hvor der er koncentrationer af serveringssteder.
Tv-overvågning har vist sig at kunne bidrage til at understøtte politiets efterforskningsarbejde – især i relation til vold og anden personfarlig kriminalitet.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politikredsene indgår i samarbejde og løbende dialog med kommuner og restaurationsbranchen om et trygt natteliv. Politikredsene indgår således b i dialog med restauratørerne om ansvarlig udskænkning af alkohol og kompetencer inden for håndtering af konflikter i nattelivet.
Politikredsene har således et stort fokus på – i samarbejde med øvrige relevante myndigheder, interessenter og samarbejdsparter – at skabe og fastholde et trygt natteliv. De forebyggende og tryghedsskabende indsatser er i høj grad tilpasset de lokale forhold i de enkelte politikredse og sker under inddragelse af relevante lokale aktører.
Rigspolitiet skal afslutningsvis henvise til, at flere politikredse siden den 1. juli 2021, hvor det blev muligt at udpege særlige nattelivszoner, har udpeget nattelivszoner i områder, hvor der er en særlig koncentration af serveringssteder og et aktivt natteliv, herunder i København, Århus, Aalborg og Odense. Personer, der er idømt et forbud mod deltagelse i nattelivet, må ikke opholde sig i disse nattelivszoner i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 05. Håndhævelsen af nattelivsforbuddet indgår som en fast del af politiets nattelivsindsats.” Side 3/
