Pernille Skipper
 svarer 
Mattias Tesfaye

Pernille Skipper (EL) spørger justitsministeren, Mattias Tesfaye, om i hvilket omfang der findes natbusser og lignende i større og mellemstore byer i områder med mange barer og diskoteker

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 141, Spørgsmål 2
Vil ministeren – evt. med bidrag fra andre ministerier – redegøre for, i hvilket omfang der findes natbusser og lignende i større og mellemstore byer i områder med mange barer og diskoteker, og hvorvidt der kommunalt og regionalt arbejdes målrettet med dette som en del af arbejdet med at sikre tryghed i nattelivet?

Svar fra tirsdag den 7. juni 2022
:

Justitsministeriet har til besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Transportministeriet, der har oplyst følgende:

”Det kan indledningsvist oplyses, at det er kommunerne og regionerne, der sammen med deres regionale trafikselskab, er ansvarlige for at prioritere og planlægge den lokale bustrafik, jf. lov om trafikselskaber. Hvorvidt den lokale kollektive bustrafik indgår som et målrettet element i kommuners og regioners prioriteringer i relation til nattelivet, er således også en lokal prioritering.

Der kører natbusser i alle landets regioner, herunder i de større byer som Aalborg, Odense, Aarhus og København. Transportministeriet har, med bidrag fra de regionale trafikselskaber, udarbejdet vedlagte bilagsoversigt over natbusser.

Det kan supplerende oplyses, at der med aftalen om Infrastrukturplan 2035 er afsat 350 mio. kr. til mere trygge og attraktive stationer, herunder til S-togsstationer i hovedstadsområdet. Første udmøntningsrunde vil være til efteråret. Derudover har regeringen fremsat et lovforslag, som skal gøre det muligt for b DSB at indsætte vagter på jernbanestationer, og regeringen har aftalt med DSB, at DSB øger bemandingen i DSB’s overvågningscenter samt opgraderer over 700 kameraer på S-togsstationerne for at forbedre kvaliteten af videoovervågningsmaterialet.” Som jeg også tilkendegav under 1. behandlingen af B 141 den 3. juni 2022, vil jeg nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på mulige initiativer, der kan indgå i en handlingsplan, og som kan styrke trygheden for kvinder i nattelivet. Arbejdsgruppen vil bestå af både relevante interesseorganisationer, ministerier og myndigheder. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne ses nærmere på spørgsmålet om natbusser, herunder hvordan der arbejdes i de enkelte kommuner og regioner med spørgsmålet.

Side
0:000:00