”EU’s radikaliseringsproblemer er skabt i vores egne samfund”

BRUXELLES: Terrorangrebene på europæisk jord har fået grænsekontrol, overvågning og anti-terror-lovgivning til at stå højt på dagsordenen i Bruxelles. I sidste uge mødtes EU’s stats- og regeringschefer til et topmøde, hvor de enedes om at styrke indsatsen for at stoppe europæiske unge, der i tusindtal er draget i krig i Syrien og Irak. De lagde pres på EU-Parlamentet for at få gennemført udveksling af information om flypassagerer og udbad sig mere systematiske tjek ved grænserne for med deres ord at ”opdage og afbryde terrorist-relateret rejseaktivitet”.

Ifølge den danske direktør for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Morten Kjærum, er det dog andre steder end på sikkerhedspolitikken, EU-landene bliver nødt til at sætte ind for at komme den slags terrorangreb til livs, der har ramt Paris og København inden for den seneste tid.

”Der er en lang række elementer, som vi kan tage fat på, hvis vi først overordnet kan se, at den radikalisering af unge ikke nødvendigvis sker, fordi de tager til Syrien. Det er noget, der er skabt i vores egne samfund,” siger han.

Alle lande i skudlinjen
Morten Kjærum gør klart, at en 22-årig mands angreb mod et debatarrangement og en synagoge i København, der kostede to menneskeliv i weekenden, kunne være sket hvor som helst i Europa.

”Jeg tror, at alle de europæiske samfund er potentielle mål. Ikke mindst for de her ensomme ulve, der går til angreb, som det også tyder på, var tilfældet i Danmark,” siger Morten Kjærum.

”Det er klart, at med Danmarks historie med Muhammed-tegningerne og med den eksponering, som Danmark har fået som krigsførende nation, er jeg ikke så overrasket over, at det skete her. Men jeg ville ikke blive overrasket over at se det noget sted. Det ligger og gærer i mange lande, og derfor bliver vi også nødt til ikke bare at hoppe på nogle synlige, markante løsninger, som kan se flotte ud på lovgivningspapir og i overskrifter. Vi bliver nødt til meget mere fokuseret også at tage fat på de ting, som er hverdagsrealiteter for mange,” siger han.

Der er en erkendelse – som det danske politi også ganske klogt har sagt – at vi jo ikke kan overvåge hvert enkelt menneske. Jo, det kan vi godt. Men spørgsmålet er, om du og jeg har lyst til at bo i sådan et samfund.

Morten Kjærum
Direktør for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Mere fokus på radikalisering
Den tidligere leder af Institut for Menneskerettigheder, der i 2008 blev den første direktør for det nye EU-agentur, efterlyser en mere fokuseret indsats over for radikalisering, der ikke starter med mere kontrol, men med en større forståelse for, hvad det er, der driver de unge.

”Noget af det, som vi har afmaskeret, er det meget høje niveau af hadkriminalitet mod muslimer og indvandrerunge, men også mod andre minoriteter. Det, vi samtidig kan se, er, at politi og myndigheder er meget dårligt gearet til at tage fat om de problemer. Der er en meget høj grad af mistillid. Lige meget om det er seksuelle mindretal, eller om det er etniske eller religiøse minoriteter, så er det det samme billede, der tegner sig. Man stoler ikke på politiet. Man tror ikke, at de kan gøre noget. Der kan man forestille sig, at en ung muslim, som føler sig lidt udenfor og ikke har en fornemmelse af, at myndighederne er der for ham, ikke har noget sted at gå hen. Det er de små komponenter til en radikalisering,” siger han.

Morten Kjærum peger også på en mangel på vilje fra myndigheder og regeringer til at engagere mere moderate og konstruktive stemmer i muslimske miljøer. Han peger derudover på de europæiske fængsler som nye udklækningssteder for radikalisering og på sprogbrug, der slår muslimer i hartkorn med terrorister og på den generelle mistænkeliggørelse af unge mænd med minoritetsbaggrund fra politiets side.