KandidattestenFolketingsvalg 2022

Jeppe Søe

forModeraterne
Storkreds: Vestjyllands Storkreds
Beskæftigelse: Privat ansat/selvstændig
Tag Kandidattesten for Vestjyllands Storkreds og sammenlign med kandidatens svar

53 år

Gymnasial uddannelse

VALGRESULTAT

Jeppe Søe - M's bedst placerede kandidat i Vestjylland

Jeppe Søe blev ved folketingsvalget 2022 valgt for Moderaterne i Vestjyllands Storkreds. Han fik 2.452 personlige stemmer, svarende til hver niende af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik otte af Moderaternes kandidater flere personlige stemmer. Moderaterne fik kun valgt et mandat i Vestjyllands Storkreds, det gik altså til Jeppe Søe.

I otte af storkredsens 11 opstillingskredse blev Jeppe Søe sit partis største stemmesluger. Bedst gik det ham i Ringkøbing-kredsen, hvor 365 vælgere satte deres kryds personligt ud for hans navn. Det dårligste resultat fik han i Viborg Øst-kredsen, hvor han blot fik 137 stemmer og blev overgået af 15 andre kandidater.

44 % af partiets personlige stemmer
Moderaterne fik 6,8 % af stemmerne i Vestjyllands Storkreds, 2,5 procentpoint mindre end på landsplan. Et af partiets i alt 16 mandater blev valgt i Vestjylland. Hver fjerde af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de tre opstillede kandidater, heraf gik 44 % til Jeppe Søe.

Derfor stiller jeg op

Jeg stiller op for at tale nuancerne tilbage i politik. For at veksle ambitioner til synlig, mærkbar og effektiv praksis, og for at starte den samtale, der er forudsætningen for medborgerskab og demokrati.

Politiske mærkesager

Trivsel & dannelse

Dannelse er efterhånden blevet et ord for, om man er godt opdraget. Men dannelse handler om at blive til et helt menneske, der er oplyst og klar til at møde verden. Kritisk, åbent og fuldt. Dannelse handler også om, at have mødt eller være klar til fællesskaber. Til at være noget og nogen. Vi har glemt hinanden. At vi egentlig har et fælles projekt, men bare er uenige om vejen.

Folkestyre & medborgerskab

Et demokrati kræver aktive og folkeoplyste borgere. Det er ikke nok at stemme hvert fjerde år, men skal bruge stemmen hver dag. Vi skal tale sammen om politik, tale sammen om retningen for vores samfund. Det kræver andre medier, som fokuserer på dybde. Det kræver politikere, der holder kontakten til vælgerne. Og endelig , at vi begynder at lytte til dem, der har fødderne ude i virkeligheden.

Et samlet Danmark

Land og by er blevet en sort og hvid debat. Uden respekt og uden fælles forståelse. Vi er splittet op i dem, der ønsker at bo ved en metrostation og dem, der har valgt at bo et sted uden busser. Danmark skal hænge bedre sammen. Vi hverken må eller kan nedprioritere hele områder, fordi vi primært har magthavere der bor i de store byer.

Personlige spørgsmål

Civilstand

Civilstand
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00