Farvel til fjernvarme og goddag til atomkraft?

Det gælder f.eks. også renoveringspuljen, hvor jeg både som borger og klimakommissionens formand er frustreret over, at man vælger, at der også skal bruges skattepenge på, at folk kan renovere deres køkkener, i stedet for at man målrettede dem energi-besparende tiltag.
Katherine Richardson
Formand for klimakommissionen
At stramme afgiftsskruen på den måde, det er sket, er både fantasiforladt og i virkeligheden alt for lidt.
Katherine Richardson
Formand for klimakommissionen
Prøv at tænke på, hvis vi for få år siden havde satset milliarder på at omstille transportsektoren til at køre på brint. Nu ser det jo ret sikkert ud til, at hovedparten af biler ikke kommer til at køre på brint.
Katherine Richardson
Formand for klimakommissionen
Men langt ud i fremtiden har vi brug for flydende brændstof til fly, lastbiler og skibe.
Katherine Richardson
Formand for klimakommissionen
Klimakommissionens medlemmer:
Formand:
Katherine Richardson, prodekan ved Københavns Universitet
Medlemmer:
Poul Erik Morthorst, forsker ved Forskningscenter Risø
Jørgen Henningsen, cand.polyt.
Niels Buus Kristensen, institutdirektør, DTU
Jørgen E. Olesen, professor, Aarhus Universitet
Dorthe Dahl-Jensen, professor, Niels Bohr Instituttet
John A. Korstgård, professor, Aarhus Universitet
Mette Wier, direktør, AKF
Jørgen Elmeskov, vicedirektør, OECD
Cathrine Hagem, dr. Polit, Norges Statistiske Centralbureau
Hvordan kan Danmark blive fossilfrit i fremtiden til en pris, der er til at betale?
Det er den opgave, som formanden for regeringens klimakommission, Katherine Richardson, har fået sammen med de ni andre eksperter i regeringens klimakommission.
Omkring et år før, at kommissionen afleverer sine anbefalinger, har Altinget fanget kommissionsformanden for at høre, hvordan det går med arbejdet, som biologiprofessoren selv kalder for et enormt puslespil.
Et puslespil, der skal lægges, så politikerne kan få et samlet billede af, hvilke energiformer og teknologier de skal satse på, og hvilke politiske tiltag de skal tage i brug for at nå dem.
Renoveringspuljen: En forspildt chance
Katherine Richardson roser regeringen for at være den formentlig første regering i verden til at have sat som mål at blive 100 procent uafhængig af fossil energi.
Men når det er sagt, så er Katherine Richardson særdeles kritisk over for regeringens seneste tiltag.
"Problemet er, at regeringen, f.eks. med skattereformen, har lagt nogle brikker i det politiske puslespil, som det er vanskeligt at flytte rundt på inden for de nærmeste år. Det indskrænker mulighederne for at håndtere klima- og energiudfordringen fra de mange forskellige vinkler, der er nødvendige," siger Katherine Richardson, og fortsætter:
"Det gælder f.eks. også renoveringspuljen, hvor jeg både som borger og klimakommissionens formand er frustreret over, at man vælger, at der også skal bruges skattepenge på, at folk kan renovere deres køkkener, i stedet for at man målrettede dem energi-besparende tiltag," siger Katherine Richardson.
Skattereformen: Alt for vag
Hun peger på, at 80 procent af den nuværende bygningsmasse stadig vil stå i år 2050.
Især skattereformen mener hun er en stor forspildt chance.
"At stramme afgiftsskruen på den måde, det er sket, er både fantasiforladt og i virkeligheden alt for lidt, hvis det endelige skulle være. Nogle få hundrede kroners stigning i den årlige el-regning flytter ikke forbruget, og i øvrigt bliver 75% af befolkningen kompenseret for stigningen i energiafgifterne via en grøn check. Hvis man kompenserer folk for den øgede udgift, må det jo være fordi, man udmærket er klar over, at afgifterne ikke får folk til at sænke forbruget," siger Katherine Richardson og summerer op:
"Hverken afgiftsstigningen eller den grønne check er hjælpsomme i vores stræben på at blive uafhængige af fossile brændsler. Skal virksomheder og borgere ændre deres adfærd radikalt, kræver det større og målrettede afgifter. For det er indlysende, at skatter og afgifter kan sætte ekstra skub i udviklingen og salget af energibesparende produkter," siger Katherine Richardson.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis














