Bliv abonnent
Annonce

Stædig, nørdet og visionær

Anne Grete Holmsgaard (SF) har været energiordfører siden 2001. Hendes indsigt og engagement i klima og energi er stort.
Anne Grete Holmsgaard (SF) har været energiordfører siden 2001. Hendes indsigt og engagement i klima og energi er stort.Foto: Kjeld Ammundsen/SF
21. juni 2010 kl. 23.59

Jeg bliver så vred over og træt af, at der ikke sker noget, fordi der er så meget på spil. Men vi kan kun takke kineserne. Det er dem, der kommer til at presse os.

Anne Grete Holmsgaard (SF)
Energiordfører
Fakta
CV
født i Odense 1948
Studier i samfundsfag og historie på RUC
Sad i Folketinget for VS fra 1979-1986
Skiftede i 1986 efter kort periode som løsgænger til SF
Lederjobs i DSB fra 1987-1995
Universitetsdirektør på DTU fra 1995-2002
Medlem af Folketinget fra 2001 - valgt i Københavns Storkreds
Energi- og klimaordfører siden 2001
Formand for Energimiljørådet (nedlagt 2002) fra 1996-2001
Har været medlem af Europaudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget
Bor i København med sin mand.

Kilde: Folketingets og SF's hjemmeside
Fakta
PORTRÆTSERIE:
Uanset udfaldet af et kommende folketingsvalg, indtager begge fløjes energiordførerne en nøgleposition i forhold til Danmarks fremtid og position på energiområdet.
Altinget | Energi og Klima stiller i en portrætserie frem til sommerferien skarpt på fire, udvalgte energiordførere, der har været og sandsynligvis vil fortsætte med at være helt afgørende for energipolitikken i det kommende folketingsår.

Uanset om man ringer til erhvervslivet, de grønne organisationer eller politikerne, så kender de hende alle sammen. Ikke bare godt, men rigtig godt. Energiordfører Anne Grete Holmsgaard (SF) er ikke til at komme udenom, når man snakker dansk energipolitik.

Og er der én ting, som alle, der kender Anne Grete Holmsgaard, kan blive enige om, så er det, at hun er en helt ualmindelig kompetent energipolitiker. Både i erhvervslivet og blandt kolleger og politiske modstandere på Christiansborg er respekten helt åbenlys. Her er virkelig en politiker, som ved, hvad hun snakker om, og som brænder for sagen.

Global opvarmning
Anne Grete Holmsgaard har siddet på posten som energiordfører siden 2001, hvor hun efter 15 års pause fra politik vendte tilbage til Christiansborg. Hun havde igen lyst til at udvikle SF's politik - ikke kun på klima- og energiområdet, men også på EU-området. Det er de to områder, som hun siden har været mest optaget af. På det seneste sidder hun dog kun i Europaudvalget som substitut.

Anne Grete Holmsgaard mener, at energipolitik er "sindssygt vigtigt for samfundsudviklingen". Ikke alene fordi den globale opvarmning er en af vor tids største udfordringer. Men også fordi frigørelsen fra fossile brændsler og omstillingen til vedvarende energi rummer store muligheder for at skabe nye grønne jobs og et bedre miljø.

Pionér
Allerede i sin første periode i Folketinget fra 1979-1987 var hun særligt optaget af miljøpolitik, og inden Energimiljørådet, som var et tværfagligt forum, blev nedlagt i 2002, sad hun som formand der.

Mange af de kilder, som Altinget | Energi & Klima har talt med, beskriver Holmsgaard som en pionér, der længe før energi og klima blev et uomgængeligt emne i den folkelige debat, har vejret morgenluft for de klimaudfordringer, som verden står konfronteret med i dag.

En årelang og brændende interesse for området har i kombination med benhårdt arbejde givet hende en enorm viden, som selvfølgelig er en stor styrke, men også - mener flere kilder - er gået hen og blevet hendes svaghed.

Hendes nærmest ingeniøragtige glæde ved tekniske detaljer gør, at hun kan virke nørdet på nogle, og mange står af i diskussioner med hende, fordi de ganske enkelt ikke kan følge med.

Selvom hun "også godt kan give den korte version" og levere udtalelser til medierne, som folk kan forstå, så er der ingen tvivl om, at Holmsgaard er den type politiker, der gør sig bedre i Deadline end 30 sekunder i TV-Avisen.

Men hun mener selv, at der ikke er nogen vej uden om at bringe små, nørdede dippedutter og skjulte afgifter ind i de overordnede diskussioner: "For djævelen ligger i detaljen."

LogoKlima
Prøv Altinget Klima
Få indsigt i de beslutninger, der driver Danmarks klimaindsats – med troværdig viden og et rum for politisk og faglig debat, du kan bruge i dit arbejde.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026