SF i Aarhus: Vi har indført en lokal CO2-afgift, fordi Christiansborg nøler med ny lovgivning

Mens lovgivningen lader vente på sige, insisterer vi i Aarhus Kommune på at eksekvere på de klimamålsætninger, vi har sat – med de værktøjer, vi har, skriver Liv Gro Jensen (SF).

Det er et effektfuldt værktøj at gøre forurening dyrt. De lovgivningsmæssige løsninger, der er brug for i den sammenhæng, lader vente på sig, men det, vi har gjort i Aarhus, er at implementere en lokal CO2-afgift og skyggepris, skriver Liv Gro Jensen (SF).Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Liv Gro Jensen

Medlem af SF, Aarhus byråd

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimaudfordringerne skal bekæmpes på alle niveauer af vores samfund. I den bedste af alle verdener ville kommunerne have effektive og ambitiøse rammer at sikre CO2 reduktioner indenfor, men det har vi ikke ubetinget.

Temadebat

Er kommunernes klimapolitik gal eller genial?

Lokal klimapolitik fylder mere og mere i de danske kommuner. Men er de mange grønne tiltag investeringerne værd, når det kommer til at opnå de nationale og internationale klimamål? Eller bliver de blot dyr symbolpolitik? Det stiller Altinget skarpt på i ny temadebat.

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.

I Aarhus er vi udfordret af, at vi flere steder enten mangler lovgivning, eller at den er for uambitiøs i forhold den måde, man er klar til at løse udfordringerne på kommunalt og i flere af de sektorer, som lovgivningen retter sig imod.

Derfor bruger vi i Aarhus Kommune meget tid på at finde alternative veje at gå. Det er en udfordring, fordi vi risikerer dobbeltarbejde i at finde de gode løsninger, men også fordi det står i vejen for, at kommunerne for alvor kan eksekvere på klimamålene.

CEPOS kritiserer kommunernes klimatiltag - herunder fartnedsættelser - for at være samfundsøkonomisk for dyre i forhold til de CO2-reduktioner, de bidrager med. Måske skal kritikken dog nuanceres ved i højere grad at se på, hvad tiltagene bidrager til, når de sættes ind i en større sammenhæng.

Og i øvrigt bør kritikken også rettes mod de mangler, der er i de lovgivningsmæssige rammer. At kommunerne tyr til at bruge de værktøjer, de har, der hvor lovgiverne nøler, er forståeligt og prisværdigt.

Her er tre eksempler på, hvad vi gør i Aarhus for at holde tempoet i klimakampen.

Læs også

Cepos: Kommunal klimapolitik skader den grønne omstilling

Debat

Lokal CO2-afgift

Det er et effektfuldt værktøj at gøre forurening dyrt. De lovgivningsmæssige løsninger, der er brug for i den sammenhæng, lader vente på sig, men det, vi har gjort i Aarhus, er at implementere en lokal CO2-afgift og skyggepris. Og dette på en måde, der kan spille godt sammen med den nationale afgift, når vi får den.

Det er tydeligt, at afgiften giver det nødvendige incitament til i højere grad at springe oksekødet og andre CO2-tunge varer over i indkøbene.

Det vi har gjort i Aarhus er at implementere en lokal CO2-afgift og skyggepris. Og dette på en måde, der kan spille godt sammen med den nationale afgift, når vi får den.
Liv Gro Jensen
Medlem af SF, Aarhus Byråd

Skyggeprisen er også effektfuld. For eksempel på anlægsprojekter, hvor den sammen med infraLCA-analyser gør det synligt, hvor det kan give mening at lave CO2-besparende ændringer.

De første erfaringer viser, at skyggepriser fører til nye måder at gribe projekter an på med CO2-reduktioner til følge.

På mobilitet er kommunerne også begrænsede af, at vi ikke har mulighed for at gøre det fossile valg dyrt gennem roadpricing. Men Aarhus Byråd har lige vedtaget scenariet Climateville som rettesnor i det videre arbejde med den forcerede omstilling af privatbilismen.

Dette scenarie er en samlet pakke af alt fra fartnedsættelser, til markant forøgelse af parkeringsudgifter, til nedlæggelse af gadeparkering, til særlige fordele til elbiler, til fuld udrulning af 15 minutters-byen, til udelukkende byudvikling nær kollektiv transport, til flere bilfri områder, til massiv udvikling af kollektiv transport, cykelinfrastruktur og meget andet.

Og som en del af en samlet pakke vil disse initiativer medføre betydningsfulde CO2-reduktioner, hvilket selvfølgelig kun vil blive forstærket, når vi kan indføre roadpricing. Og samtidigt vinder vi på øvrige dagsordener, for eksempel renere luft, mindre trængsel og plads til mere natur.

Læs også

KL til Cepos: Kommunerne sikrer borgernes engagement i klimakampen

Debat

Bæredygtigt byggeri

Et andet eksempel er byggeri. Som kommune kan vi ikke for alvor udfordre dem, der vil bygge i vores by.

Hverken gennem lokalplaner eller via bygningsreglementet, hvor den CO2-grænse per kvadratmeter per år, der er sat, er gevaldigt uambitiøs sammenlignet med det, vi som kommune – men også flere private aktører – kan bygge efter.

Vi er tæt på mange af de dele af samfundet, som omstillingen involverer, og har et stort potentiale for at udtænke gode løsninger.
Liv Gro Jensen
Medlem af SF, Aarhus Byråd

Og samtidigt længes vi efter den nationale CO2-afgift, der også kommer til at skubbe på udviklingen. Aarhus gør dog meget andet på byggeri og byudvikling for at skabe reduktioner.

Et konkret eksempel er, at selvom det er dyrere at opføre kommunale byggerier med et markant lavere CO2-aftryk end det tilladte, så har byrådet besluttet, at det gør vi.

Og samtidig udvikler vi en incitamentsstruktur via skyggepriser, der gør konkurrencen mellem CO2-bundlinjen og kroner/øre-bundlinjen mere ligelig.

Der er ingen tvivl om, at kommunerne kan spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. Vi er tæt på mange af de dele af samfundet, som omstillingen involverer og har et stort potentiale for at udtænke gode løsninger.

I Aarhus Kommune insisterer vi på at eksekvere på de klimamålsætninger, vi har sat for 2030. Og det, mener jeg, er alle kræfterne og økonomien forbundet med det værd.

Læs også