KL til Cepos: Kommunerne sikrer borgernes engagement i klimakampen
Cepos mener, at kommunerne bør holde sig fra klimapolitikken. Men det er os i kommunerne, der sørger for, at borgere, virksomheder og andre lokale kræfter kan se sig selv i den grønne omstilling, skriver Birgit S. Hansen.
Birgit S. Hansen
Afgående borgmester (S), Frederikshavn Kommune, kommende repræsentant for grøn trepart (31/10-2024), KLJeg må tilstå, at jeg var ved at få morgenkaffen galt i halsen, da jeg i mandags åbnede nyhedsbrevet fra Altinget.
For her kunne jeg læse i et debatindlæg fra de to CEPOS-økonomer Line Andersen og Otto Brøns-Petersen, at vi i kommunerne bør holde sig fra klimapolitikken.
Ja, man måtte forstå, at kommunernes klimapolitik ligefrem kan skade den grønne omstilling.
Indrømmet, jeg er ikke økonom – og bliver det nok heller aldrig. Men jeg må sige, at indlæggets indhold nærmer sig det absurde.
Jeg ser nemlig hver eneste dag, hvad lokal klimahandling kan gøre af forskel. For det er os i kommunerne, der med lokale tiltag omsætter de fine ord fra de store nationale og globale aftaler til konkret virkelighed ude i hver en krog af Danmark.
Når vi gør det, tager vi selvfølgelig udgangspunkt i globale og nationale aftaler. De sætter rammerne for vores indsats.
Klimakampen er en holdsport
Men i kommunerne tager vi ikke bare ansvar for at oversætte og implementere de store aftaler. Vi skubber også til et højere ambitionsniveau.
92 kommuner har lavet klimahandlingsplaner, der lever op til Paris-aftalen, og resten af kommunerne kommer til i løbet af 2023 og 2024.
Det er planer, der samlet set viser vejen til at reducere udledningen af drivhusgasser med hele 76 procent i 2030.
Kommunerne er afgørende for, at vi når i mål med den grønne omstilling – og gør det på en måde, hvor borgere og lokalsamfund bliver hørt undervejs.
Birgit S. Hansen
Formand, Klima- og Miljøudvalget, KL
Klima-, energi- og forsyningsministeren sagde for nylig, at klimakampen er en holdsport. Det er jeg enig i.
For hvis klimamålene skal nå hele vejen fra statens skrivebord og ud i hele landet, er der brug for, at vi får oversat dem til den lokale virkelighed og skruet på netop de klimahåndtag, der giver mest mening lokalt.
Er man – som jeg – fra en stor landdistriktskommune i Nordjylland, indbyder de lokale forhold – for eksempel geografien – nemlig nogle gange til andre løsninger, end hvis man er fra en kommune på den københavnske vestegn.
Afgørende for borgernes inddragelse
Det er os i kommunerne, der sikrer, at de lokale borgere, virksomheder og andre lokale kræfter kan se sig selv i de tiltag, vi gennemfører.
For det er deres hverdag, vi ændrer på. Hvis ikke vi har deres opbakning, kommer vi aldrig i mål med de nationale og globale klimamål.
Når vi kommunalpolitikere træffer klimapolitiske beslutninger, står vi på skuldrene af de borgere, der har givet os vores demokratiske mandat. Og er borgerne utilfredse med de valg, vi træffer, er vejen til dialog kort.
Med andre ord: Kommunerne er afgørende for, at vi når i mål med den grønne omstilling – og gør det på en måde, hvor borgere og lokalsamfund bliver hørt undervejs.
Alternativet bliver først for alvor dyrt for klimaet.
Er kommunernes klimapolitik gal eller genial?
Lokal klimapolitik fylder mere og mere i de danske kommuner. Men er de mange grønne tiltag investeringerne værd, når det kommer til at opnå de nationale og internationale klimamål? Eller bliver de blot dyr symbolpolitik? Det stiller Altinget skarpt på i ny temadebat.
Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.