Mens coronavirus har lammet verden, er der sket store klimapolitiske fremskridt, og alt tyder på, at den nærmeste fremtid bliver endnu mere interessant. Jeg popper champagneflasken og spår, at vi kommer til at se fantastiske resultater for klimaet i det kommende år.

Året er begyndt lovende med en stigende pris på CO2-kvoter i EU, som gør det dyrere for de europæiske virksomheder, der er omfattet af kvotemarkedet, at udlede CO2. Det betyder for eksempel, at det bliver en dårligere forretning at eje et kulkraftværk. Samtidig fortsætter aktiekursen i de grønne virksomheder med at stige. De økonomiske kræfter trækker lige nu i én retning, og den er grøn.

I USA er der kommet en ny regering med meget store grønne ambitioner. Det er for tidligt at sige, om præsident Biden og hans særlige klimaudsending John Kerry får held til at gennemføre alle deres planer. Men det står allerede lysende klart, at USA kommer til at spille en fremtrædende rolle under de internationale klimaforhandlinger senere i år – i stærk alliance med EU. Og vi kommer til at se et USA, som sætter fart på investeringerne i vedvarende energi og udviklingen af nye grønne teknologier.

2020 sluttede ellers med et klimapolitisk fyrværkeri af de store. Det var en kæmpe politisk sejr for alle med et grønt hjerte, da EU’s stats- og regeringschefer i december blev enige om at hæve klimaambitionerne. EU, der er en af de største økonomiske motorer i verden, vil reducere udledningen af CO2 med mindst 55 procent i 2030.

Det er en beslutning, som ikke må undervurderes. Det er ikke bare en grøn hat, som de politiske ledere kan pynte sig med. Det er en beslutning, som vil få mærkbar betydning for klimaet. Og den kommer til at føre til forandringer for både virksomheder og borgere i Europa.

EU-Kommissionen skal i de kommende år anvise vejen til målet. Det bliver helt afgørende for den grønne omstilling i Danmark – og for vores ønske om at være et grønt foregangsland.

Vi skal i gang med at etablere energiøer ved Bornholm og i Nordsøen, som kan levere vedvarende energi i mængder, vi ikke turde drømme om tidligere.

Anne Højer Simonsen

Med fælles europæiske værktøjer kan vi reducere udledningen af CO2 uden at flytte udledninger, investeringer og arbejdspladser ud af landet. Og grønne danske virksomheder får et kæmpe marked, som de kan boltre sig på.

Til november mødes verdens nationer under FN-flaget i Glasgow, hvor man på COP26 skal forsøge at blive enige om at øge den internationale indsats. De sidste deltaljer og regler i den såkaldte Paris-Rulebook, som skal sikre, at aftalen bliver opfyldt, skal forhandles på plads.

Jeg forventer, at vi kan tage til Glasgow med optimisme. EU kommer med et stærkt mandat, og USA kommer som nævnt med store klimapolitiske ambitioner. Det ser mere lovende ud, end det har gjort i mange år.

Herhjemme er vi godt i gang med at forberede os, men vi skal have tempoet yderligere op. Vi vil ikke følge efter de andre. Vi vil gå foran.

I 2020 fik vi en klimalov, og de 13 klimapartnerskaber afleverede flere hundrede anbefalinger til regeringen. Der blev indgået en hel stribe klimaaftaler om energi og industri, affald, transport, en grøn boligaftale med mere. Første dans er taget med en grøn skattereform, og der er mange grønne elementer i finanslovsaftalen.

Det peger alt sammen frem mod 2030, hvor vi i Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70 procent. Det bliver en stor udfordring, som vil kræve et vedholdende højt tempo i vores indsats. 

Vi mangler stadig at finde steder, hvor vi kan skære 13-14 millioner tons CO2 af udledningerne, hvis vi skal opfylde 70 procents målsætningen i 2030.

Alle sektorer må nødvendigvis bidrage, også landbruget og den offentlige sektor kommer til at levere en del af det. Og vi skal blive bedre til at udnytte de kendte teknologier. Industrien skal over på el eller biogas. Bilerne skal køre på strøm. Vores huse skal opvarmes af fjernvarme, der stammer fra overskudsvarme i virksomhederne, geotermi eller el, der har været gennem en varmepumpe.