Concito-ambassadører: COP26 viser store problemer med youthwashing

Er det et tegn på inddragelse af de unges synspunkter, når de bliver inviteret op på scenen til store internationale konferencer som COP26, eller er der snarere tale om, at de unges stemme er blevet et retorisk våben, som politikere og virksomheder bruger i klimakampen?

Youthwashing sker, når virksomheder, organisationer og regeringer på symbolsk vis gør af brug af unge til at fremme egne budskaber eller pleje deres image. Kort sagt, bliver de unge repræsenteret, men ikke inkluderet.

Det er problematisk, fordi det giver omverdenen et indtryk af, at de unge får medbestemmelse, når det faktisk ikke er tilfældet.

Youthwashing ved COP26

Det er ikke kun med til at undergrave de unges legitimitet i klimadebatten, men er samtidig med til at skabe frustration blandt en generation, der i forvejen er trætte af at se mulighederne for at realisere deres drømme forsvinde, fordi de ældre generationer ikke er villige til at bryde med en destruktiv business-as-usual tilgang.

Og mens de unge tilbydes en slukket mikrofon, markedsfører Boris Johnson og BP sig med, at de nu for alvor tænker på fremtiden. Det er bare svært at se dette som andet end gammel vin på nye flasker, og det er i værste fald med til at underminere en hel generations stemme.

Et eksempel på youthwashing ved COP26 er konceptet One Young World (OYW), hvor udvalgte unge klimaforkæmpere får mulighed for at have en dialog med ’key leaders’.

De rammer, der sættes for unges deltagelse og talerum, defineres af de selvsamme selskaber, som de kæmper imod.

Nina Rask Skotte og Benjamin Brinch
Unge klimaambassadører hos CONCITOs Klimaambassade

Men det er værd at bemærke, at OYW er støttet af blandt andet Shell, British Petrol og Total, der direkte tjener deres penge på fossile brændstoffer.

De rammer der sættes for unges deltagelse og talerum, defineres således af de selvsamme selskaber, som de kæmper imod, hvilket er problematisk for en ligestillet dialog.

Problematikken blev sat spidsen, da vi under en paneldebat med topforhandlerne fra den finske delegation spurgte, om de overhovedet anerkender youthwashing og dets negative påvirkning. Svaret var en tør afvisning, da de mente, at repræsentationen af ungdomsdelegater ved COP26 var nok i sig selv. De glemmer bare, at repræsentation ikke nødvendigvis betyder inklusion.

Unge skal sidde med til forhandlingsbordet

Kritikere af ideen om youthwashing vil måske spørge, hvorfor magtfulde aktører overhovedet skal lytte til de unge. Det skal de af den simple grund, at de unge er den første generation i verdenshistorien, der kommer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringer på egen krop på daglig basis, og den sidste generation der har mulighed for at gøre noget ved det.

Så hvordan bør ledere og organisationer over hele verden inddrage de unge på en måde, hvor de bliver lyttet til og har plads til at stille sig uenig og samtidig få mulighed for medindflydelse på klodens fremtid?

Vi bør kræve, at COP-landene skaber HUBs, hvor unge får mulighed for at sætte dagsordenen og stille kritiske spørgsmål gennem direkte dialog med magthaverne.  

Nina Rask Skotte og Benjamin Brinch
Unge klimaambassadører hos CONCITOs Klimaambassade

Vi tror på, at tilgangen hos Nordic COP26 HUB er en del af løsningen. HUB’en fokuserer på det nordiske netværk, hvor best-practises inden for aktivisme, politisk engagement og business kommer til udtryk. Her bliver de unge ikke kun inviteret op på scenen, men får også mulighed for at stille spørgsmål til den agenda, der i sidste ende påvirker dem kraftigst.

Hver nation skal tage ansvar, anerkende og inkludere de unges stemmer, og lade unge-repræsentanter sidde med til forhandlingsbordet. Derudover bør vi kræve, at COP-landene skaber HUBs, hvor unge mennesker får mulighed for at sætte dagsordenen og stille kritiske spørgsmål gennem direkte dialog med magthaverne.

Det løser ikke til fulde udfordringen om, hvordan vi sikrer, at de yngre generationer får medbestemmelse, men det er et skridt i den rigtige retning.