For nyligt deltog statsministeren og jeg i den amerikanske præsident Joe Bidens virtuelle klimatopmøde (Climate Leaders Summit) sammen med statsledere fra blandt andet Kina, Indien, Tyskland, Frankrig og Japan.

Værterne havde sat Danmark som det første land i talerækken på den del af topmødet, der handlede om innovation og udvikling af nye teknologier. Regeringen fik spalteplads i det ansete medie Foreign Policy, hvor vi skrev om behovet for udviklingen af grønne brændstoffer i shippingbranchen. Ja, den amerikanske energiminister Jennifer Granholm kaldte endda Danmark for "a long time, global leader in clean energy technology."

Men læste man danske kommentarer på sociale medier og debatsiderne i visse avisspalter kunne man få den opfattelse, at Det Hvide Hus simpelthen havde inviteret Danmark ved en fejltagelse. Kritikken lød, at regeringen nu havde tænkt sig at dupere resten af verden med teknologiske science fiction-løsninger, og at Danmark i virkeligheden ikke er et forbillede for resten af verden.

Men sagen er, at netop evnen, viljen og modet til at udvikle de nødvendige teknologier, som er genstand for så stor debat herhjemme, er nøjagtigt det, Danmark bliver beundret for i udlandet. Uden teknologisk udvikling ser det nemlig sort ud for klimaet.

Tag blot det Internationale Energiagentur (IEA), der vurderer, at 45 procent af de nødvendige globale reduktioner skal komme fra teknologier, som endnu ikke er kommercielt tilgængelige. Eller spørg Klimarådet, der vurderer, at Danmark ikke kan nå 70 procents-målet uden nye teknologier.

Danmark står for 0,1 procent af de globale udledninger. Det betyder at vi ikke kan redde klimaet selv - uanset hvor ambitiøse vi er. Der, hvor vi for alvor kan gøre en forskel, er ved at vise andre lande, hvordan de kan reducere deres udledninger og udvikle de nødvendige løsninger.

Hvis vi skal hæve blikket over den nationale klimaindsats, gav Climate Leaders Summit faktisk grund til gryende optimisme frem mod årets COP takket være flere løfter om højere klimamål. Men det gav også anledning til bekymrede miner i forhold til dynamikken mellem stormagterne Kina og USA. Særligt tre ting tager jeg med mig fra mødet.

Det var først og fremmest positivt, at USA lykkedes med at få mange af sine nærmeste allierede til at melde ambitiøse klimamål ud. Men samtidig er det også klart, at vi stadig mangler reelle ambitioner fra mange lande.

Der, hvor vi for alvor kan gøre en forskel, er ved at vise andre lande, hvordan de kan reducere deres udledninger og udvikle de nødvendige løsninger.

Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

For det andet – og i forlængelse af Kinas kølige modtagelse af invitationen – er det tydeligt, at klimapolitik er blevet en del af den geopolitiske armlægning mellem Kina og USA. Det er også noget, vi mærker i Europa. I anledning af Kinas trilaterale møde med Tyskland og Frankrig brugte præsident Xi Jinping lejligheden til at betegne en mulig europæisk klimatold som "en handelsbarriere" og et ”angreb" på andre lande – og jo særligt Kina, hele verdens fabrik.

For det tredje viste topmødet, at præsident Biden prioriterer den internationale klimaindsats højere end nogen af hans forgængere. Ikke blot satte han et historisk klimamål om at sænke USA's udledninger med 50-52 procent i 2030. Han brugte også topmødet på at sætte skub i forskning og udvikling i sektorer som shipping og landbrug, hvor vi har et presserende behov for at udvikle grønne teknologier.

Topmødet understregede, hvor et lille land som Danmark kan sætte ind internationalt, hvis vi vil gøre en reel forskel. Det er ikke ved at vride armen om på de store udledere, men snarere ved at række dem en hånd i form af de nødvendige løsninger.

Heldigvis er vi allerede godt i gang. Danmark samarbejder med 16 lande, verdens største udledere USA, Kina og Indien, om at bruge vores erfaringer til en bæredygtig omstilling af deres energisektorer. Det er ikke noget nyt initiativ, men det er vores stærkeste redskab til at skabe konkrete reduktioner ude i verden.

Tag vores samarbejde med Kina om at øge fleksibiliteten på deres kulkraftværker, som har medført mere grøn energi i el-systemet. De seneste tal viser, at den samlede mængde vindenergi, der går til spilde, er reduceret fra 17 procent i 2016 til syv procent i 2018. Det svarer til, at Kina sænker deres udledninger med 22 millioner tons CO2 per år – eller lige knap halvdelen af Danmarks årlige udledninger.

I margin af klimatopmødet indgik Danmark også en samarbejdsaftale om forskning med det amerikanske energiministerium, og sammen med blandt andre USA har vi startet et nyt internationalt initiativ, der skal reducere udledninger fra skibsfarten. Indsatser, der på sigt også kan bidrage til at reducere udledningerne langt uden for Danmarks grænser.

Det er præcis det, der gør Danmark til et foregangsland. Og skulle man have misset topmødet, gentog den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken ved sit besøg i København i sidste uge, at Danmark er "a world leader in its green ambitions and technology." Det er næppe nogen tilfældighed.