Debat

Dansk Byggeri: Byggebranchen er allerede i fuld gang med grøn omstilling

DEBAT: Det er positivt, at boligminister Kaare Dybvad lægger op til et tæt samarbejde med erhvervsorganisationer om grøn omstilling. Branchen er nemlig allerede godt i gang med flere initiativer, der skal sikre den grønne omstilling, skriver Michael H. Nielsen.

Det er positivt, at Kaare Dybvad lægger op til en ny bæredygtighedsklasse i byggereglementet, der stiller krav til, hvor meget byggemateriale må belaste miljøet, skriver Michael H. Nielsen.
Det er positivt, at Kaare Dybvad lægger op til en ny bæredygtighedsklasse i byggereglementet, der stiller krav til, hvor meget byggemateriale må belaste miljøet, skriver Michael H. Nielsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri 

Er vinduerne tætte og huset isoleret, eller fosser varmen ud til gråspurvene? Naturlige spørgsmål, når vi flytter ind i en ny bolig. Men om få år er det ikke bare prisen eller energiforbruget per kvadratmeter, man vil gå op i. Der vil kommende boligejere spørge interesseret til, hvor stor CO2-udledning huset belaster miljøet med per kvadratmeter.

Et kompliceret regnestykke. Men et af dem, vi arbejder på højtryk med at løse i store dele af bygge- og anlægsbranchen lige nu. Grøn omstilling, bæredygtighed og klimahensyn står højt på dagsordenen. Og boligminister Kaare Dybvad (S) kan være ganske rolig. I bygge- og anlægsbranchen er vi klar til at levere konkrete løsninger, både når det gælder om at reducere CO2-udledning, bringe energiforbruget ned, genanvende byggeaffald og meget mere.

Derfor er det utrolig positivt, at Kaare Dybvad i et indlæg her i Altinget torsdag 31. november og senere på dagen i en tale på Building Green i Forum, rækker hånden ud og lægger op til et tæt samarbejde med både erhvervsorganisationer som Dansk Byggeri, virksomheder og andre aktører i bygge- og anlægsbranchen om at være med til en klog og grøn omstilling med plads til økonomisk vækst. Den invitation tager vi imod med kyshånd, og branchens bidrag spænder vidt. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Frivillig bæredygtighedsklasse på vej
Skal vi i mål, kræver det en samlet indsats fra alle aktører i byggeriet - materialeproducenter, rådgivere, arkitekter, ingeniører, entreprenører og så videre. Også fra politikerne, der skal skabe rammerne og incitamenterne til at bygge bæredygtigt. 

Derfor glæder det os, at Kaare Dybvad på Building Green selv nævnte indførelsen af en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet som et sted at starte. En bred kreds af aktører i byggeriet har i flere år efterlyst en bæredygtighedsklasse. Altså specifikke krav til, hvor meget byggematerialer i bygninger må belaste miljøet, når man samtidig tager højde for, hvor længe de holder, om de kan genanvendes og så videre.

Hvis man realiserer de potentialer, der er for at energirenovere, vil Danmarks omstilling til vedvarende energi i 2050 blive mellem 120 og 160 milliarder kroner billigere.

Kaare Dybvad (S)
Boligminister

Det vil kræve, at producenterne af byggematerialer som beton, træ, gipsplader med videre miljødeklarerer materialerne, så oplysningerne om, hvor meget CO2, der er indlejret i materialerne, kan bruges i projekteringen. Et arbejde, som mange brancher allerede er i fuld gang med. 

Betonbranchen arbejder for eksempel på at kunne levere miljøvaredata for konkrete produkter med oplysninger om indlejret CO2 fra næste år. Også andre materialeproducenter er på vej med tilsvarende data, så man kan disponere i forhold til CO2 belastning per kvadratmeter byggeri, når man designer og projekterer bygninger.

Energirenovering af bygninger har stor betydning 
Energirenovering i bygninger skal også spille en langt større rolle i klima- og energipolitikken – og det batter. Hvis man realiserer de potentialer, der er for at energirenovere, vil Danmarks omstilling til vedvarende energi i 2050 blive mellem 120 og 160 milliarder kroner billigere.

Også på det område, rækker boligministeren hånden ud. Og vi er enige med Kaare Dybvad i at energirenovering skal prioriteres, og at det ikke er nok at se på, hvor meget energi og hvor mange ressourcer der bruges i forbindelse med drift og vedligehold af vores bygninger. I stedet skal man se bredt på klimabelastningen i hele bygningens levetid og sætte ind med bæredygtige løsninger i alle led. 

Læs også

Samlet bæredygtighedspolitik for bygge og anlæg
Bygge- og anlægssektoren kan bidrage på langt flere områder. Det gælder for eksempel den cirkulære økonomi. Lige nu arbejder udviklings- og demonstrationsprojekter som Circle House med nye designmetoder, der gør det muligt at skille bygninger ad igen med genbrug og genanvendelse for øje. Eller kyst- og klimasikring, hvor anlægsbranchen er klar med løsninger, der begrænser ødelæggelser som følge af klimaforandringerne.

I Dansk Byggeri har vi udarbejdet en samlet politik, der kan understøtte bygge- og anlægsbranchens bidrag til den grønne omstilling. Og vi glæder os til at blive en del af de politiske ambitioner på klima- og bæredygtighedsområdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

Michael H. Nielsen

Seniorrådgiver, Concito
landsskabsarkitekt (Københavns Uni. 1983), master i offentlig administration (CBS 2000)

0:000:00