Debat

Ingeniører: Politikere skal stille krav til byggeriet for at sikre grøn omstilling

DEBAT: Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, er det ikke nok blot at satse på frivillighed. Omstillingen er også virksomhedernes ansvar, og derfor er der brug for at stille krav til byggeriet og bygningers klimaaftryk, skriver Henrik Garver.

Der er brug for at stille krav til byggeriet og regulere bygningers klimaaftryk, hvis vi skal nå målsætningen om 70 procents reduktion af CO2, skriver Henrik Garver.
Der er brug for at stille krav til byggeriet og regulere bygningers klimaaftryk, hvis vi skal nå målsætningen om 70 procents reduktion af CO2, skriver Henrik Garver.Foto: Henrik Eskildsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Garver
Administrerede direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Der er mange forhold i tiden, som påvirker byggeriet og de virksomheder, der arbejder i og omkring det byggede miljø. Og her tænker jeg ikke kun på de rådgiver-, ingeniør- og arkitektvirksomheder, hvis hverdag jeg følger tæt i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Jeg tænker på samtlige af de virksomheder, som skaber vores byer og byrum, vores boliger og bygninger.

Tæt på er det forhold som at sikre en ensartet brug af det nye AB-system (ABR 18, AB 18 og ABT 18) uden fravigelser, det er BR18 og de dertilhørende certificeringsordninger, det er udbudsloven og arbejdet for at reducere tilbudsomkostninger i hele byggeriets værdikæde.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

På den lidt større bane er der internationalisering af byggeriets virksomheder og krav om nye kompetencer. For rådgiverne handler det blandt andet om at forholde sig til, hvordan der skabes mest værdi for kunderne, når værdikæden forandres.

Den grønne omstilling er en gamechanger
Hvordan sikres bedst de rigtige arkitektkompetencer i et projekt? Hvem sikrer bedst, at de rigtige styringskompetencer under udførelsen af anlæg og byggeri er til stede? Er det fortsat de traditionelle aktører, eller er det andre aktører, som bedst skaber værdi for kunderne?

Styrken ved reguleringsmæssigt at stille krav til bygningers klimaaftryk er, at det samtidig er med til at sikre, at markedet driver de bedste løsninger frem.

Henrik Garver
Administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

De spørgsmål er ikke kun relevante for rådgiver- og ingeniørvirksomheder. Det er naturligt de spørgsmål, alle aktører i byggeriets værdikæde bør stille sig selv.

Og spørgsmålene er relevante, for lige nu påvirkes vi af en række helt store trends: teknologi, demografi og urbanisering – samt ikke mindst både håndtering og forebyggelse af klimaforandringer. Lige netop klimaforandringer og grøn omstilling er et centralt tværgående tema, ikke kun for de virksomheder, der arbejder med byggeri og byplanlægning, men for samtlige FRI's medlemsvirksomheder. Ja, reelt for alle i samfundet, både borgere, virksomheder og myndigheder.

Den grønne omstilling er den vigtigste dagsorden i 2019. Og vil være det i de kommende år. Den grønne omstilling er en gamechanger.

Den grønne omstilling er også virksomhedernes ansvar
Men hvad skal der til? Regeringen har sammen med sine støttepartier sat et ambitiøst og rigtigt CO2-reduktionsmål for Danmark. Vi skal som land reducere udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Og hen over sensommer og efteråret har samtlige partier i Folketinget sluttet sig til målet.

Det er et vigtigt første skridt, for det at sikre rammerne for "den grønne omstilling" er et politisk ansvar. Men grøn omstilling er også virksomhedernes ansvar.

Klimadagsordenen og bæredygtighed er i høj fart ved at forandre vores branche og vores byggeri. Klimadagsordenen sætter nye vilkår i forhold til kunder, konkurrenceevne og kompetencer, og det er en dagsorden, der påvirker virksomhederne mindst lige så meget som de forhold, jeg indledningsvist beskrev som værende "tæt på" eller "på den lidt større bane".

For at sikre den grønne omstilling er et af de helt centrale greb, vi skal tage som samfund, at fokusere på regulering. Hvis jeg skal pege på den helt centrale knap, som vi skal stille på for at sikre en grøn omstilling af bygge- og boligbranchen, så er det helt specifikt, at vi skal stille krav til bygningers klimaaftryk, ligesom vi i dag stiller krav til bygningers energiramme. En stadig stigende del af byggeriets klimabelastning kommer fra materialer og byggeproces – ikke fra den færdige bygning i drift. Det skal vi håndtere gennem regulering.

Frivillighed sikrer ikke den grønne omstilling
Hvis vi som samfund skal levere på 70 procent-målet og arbejde ud fra, at reduktion af klimabelastningen er en global opgave, er det ikke tilstrækkeligt at basere sig på, at byggeriets kunder nok selv kan og vil efterspørge byggeri med lavt carbon footprint eller vil efterspørge en mærkningsordning som DGNB, der er med til at sikre et lavt aftryk. Frivillighed er ikke nok, hvis vi skal i mål.

Styrken ved reguleringsmæssigt at stille krav til bygningers klimaaftryk er, at det samtidig er med til at sikre, at markedet driver de bedste løsninger frem. Rent praktisk kan vi se mod lande som Holland og Frankrig for at finde de gode eksempler på, hvordan det kan gøres.

Vi kan kombinere en dansk løsning med værktøjerne i EU's Level(s) initiativ, hvor vi i øjeblikket samler danske erfaringer i et projekt mellem FRI og Danske Arkitektvirksomheder, støttet af blandt andre GI og Realdania.

Hvis vi skal hurtigt fra start allerede her i 2019, skal vi tage fat i den bæredygtighedsklasse i BR, som den tidligere VLAK-regering havde på trapperne, inden valget i sommeren 2019.

Stil krav til bygningers klimaaftryk
Men det simple budskab er: Stil krav. Så kommer udviklingen. Det vil også være det budskab, vi fra FRI's side vil drøfte med såvel boligminister Kaare Dybvad (S) som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Når vi stiller krav til bygningers klimaaftryk, vil der ske en nødvendig accelerering af indsatsen omkring mærkning af materialernes klimaaftryk. Der vil komme et styrket fokus på renovering og omdannelse. Der vil komme en styrket forskning i området. Der vil være et incitament til at udvikle low carbon-byggematerialer og til at planlægge selve anlægget af nye bygninger på en måde, der er hensigtsmæssig i forhold til det samlede klimaaftryk.

For som Achim Steiner, den øverste chef i FN's udviklingsprogram UNDP, udtalte på Dansk Industris topmøde tilbage i september: "How will we live together in 2050 and towards 2100 if we do not address climate change? … every day we must take steps forward. And time is not on our side."

Klimaforandringer er en afgørende dagsorden. Rådgiver- og ingeniørvirksomhederne i FRI er en væsentlig del af løsningen, men vi skal have politikere, der tør stille krav.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Danmarks kandidat til EU-Kommissionen, fhv. minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Henrik Garver

Adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører 2008-, formand for European Economic Environment Committee i Efca
MBA (CBS 2008), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000), MA i Afrikaområdestudier (Københavns Uni. 1999)

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024