DI i USA: Der er udsigt til en europæisk-amerikansk standoff om klimatold

I 2012 gik jungletrommerne i EU-Kommissionen. En potentiel handelskrig var under opsejling.

Årsagen var det europæiske ønske om, at flyvninger ind og ud af EU skulle omfattes af kvotehandelssystemet på lige fod med den 'interne' luftfart. Forslaget mødte modstand – ikke mindst fra USA, Kina og Rusland. Hvis EU indførte CO2-afgifter på deres flyselskaber, måtte det nødvendigvis modsvares med straftold eller sløjfede europæiske kontrakter, lød svaret. I sidste ende trak EU forslaget.

Her godt ti år efter kunne noget tyde på, at en lignende sag spøger i korridorerne i Berlaymont-bygningen. Som led i European Green Deal er en europæisk grænsetilpasningsmekanisme, Carbon Border Adjustment Mechanism, nemlig på tegnebrættet.

Bag den mundrette forkortelse, CBAM, gemmer sig forslaget om, at tredjelande – som USA – skal presses til at reducere CO2-udledninger på visse varer med et højt karbonindhold, der importeres ind i EU. Lever produktet ikke op til europæiske krav, kan det pålægges en skat eller told.

Hvad siger Biden?
Reaktionen fra Washington kom prompte, da forslaget første gang blev luftet i januar 2020, og Wilbur Ross, Trumps erhvervsminister, truede med modtold på europæiske produkter. Tilbage i januar var handelspolitiske trusler dog en fast del af den tidligere administrations vokabularium. Faktum er i hvert fald, at truslerne ikke gjorde større indtryk, end at EU holdt fast i forslaget.

Med den nye administration har noget i amerikanernes tilgang til CBAM ændret sig. Biden har i første omgang bedt sin særlige klimaudsending John Kerry om at evaluere alle konsekvenserne ved forslaget og måske reelt vurdere, om USA kan indføre et lignende system selv.

USA har ikke en pris på CO2-udledninger, og de har intet kvotemarked på føderalt niveau. At bygge et amerikansk CBAM op er derfor en kompliceret øvelse, som også politisk er en gordisk knude, hvis man vil have republikanerne med.

Men demokraterne i Senatet har ikke desto mindre overvejet selv at indføre en 'polluter import fee' som en måde at finansiere Bidens store genopretningspakker på.

Dertil kommer, at en klimatold passer perfekt ned i to af Bidens hovedprioriteter: 1) Forbedre den amerikanske klimaindsats og 2) beskytte amerikansk arbejdspladser.

Hvor efterlader det dansk erhvervsliv?
Der er ganske vist en langt mere klimavenlig administration i Washington nu. Men det helt overordnede narrativ fra Trump-årene, "American First", har Biden fuldt ud adopteret og reelt givet sit eget præg med et langt større fokus på at værne om amerikansk jobskabelse. Af den grund er det også højest usandsynligt, at Biden vil acceptere en klimatold, der reelt vil ramme amerikansk eksport til EU – uden at give et modsvar.

Hvordan det stiller danske virksomheder, afhænger måske af øjnene, der ser.

Det helt overordnede narrativ fra Trump-årene, "American First", har Biden fuldt ud adopteret og reelt givet sit eget præg med et langt større fokus på at værne om amerikansk jobskabelse

Louis Funder

På den ene side vil der være danske virksomheder, der importerer nogle af de klimatoldbelagte produkter og bruger dem i deres produktion. De kan risikere at se frem til højere priser på de varer, de bruger, samt mere komplicerede forsyningskæder.

Og på den anden side vil der være danske virksomheder, der rådgiver i energieffektive løsninger. De kan se frem til øget efterspørgsel i takt med at flere virksomheder – forventeligt – vil have et ønske om at opgradere deres produktionsanlæg for at undgå klimatold.

Men når støvet har lagt sig, vil Danmark fortsat være en lille åben økonomi, der er dybt afhængig af åbne markeder og ukomplicerede rammer for den frie handel. En potentiel eskalering af en handelskonflikt mellem verdens to største handelsblokke vil bidrage til usikkerhed om de fremtidige konkurrencevilkår for mange danske virksomheder.

Af den grund er det også nødvendigt, at CBAM, skulle forslaget blive vedtaget, viser sig at være i overensstemmelse med WTO’s regler om, at ensartede produkter fra forskellige handelspartnere skal behandles ens. Altså et WTO-kerneprincip.

Hvem, der trækker sig først i denne europæisk-amerikanske standoff om klimatolden, får vi måske at se under COP26 til november, hvor man skal lande en aftale om internationale markedsinstrumenter. Heldigvis har både EU og USA størst interesse i at gå levende fra duellen.