Lederne: Ambitiøst klimaudspil er ikke ambitiøst nok

Med den friske titel Fit for 55 har EU præsenteret 13 ambitiøse forslag, der skal føre EU-landene mod 55 procent CO2-reduktion i 2030. 55 procent er ambitiøst i forhold til tidligere udmeldinger fra EU, men det er ikke ambitiøst nok.

Især ikke når man tænker på, at FN’s klimapanel for blot en måned siden kom med sin særdeles dystre tilstandsrapport. Ifølge klimapanelet skal verden fra nu af reducere CO2-udledningerne mere hvert år, end vi gjorde under de første store corona-nedlukninger, da verden mere eller mindre gik i stå.

Med det nuværende ambitionsniveau er vi stadig langt fra at nå det globalt fastsatte mål om maksimalt 1,5-2 graders temperaturstigning. Snarere er vi på vej mod mindst tre eller op til måske katastrofale fem grader. 

Ikke ambitiøst nok til at afværge en klimakatastrofe

Spørger man videnskaben, er EU’s mål om 55 procents reduktioner i 2030 langt fra ambitiøst nok til at undgå en klimakatastrofe i løbet af få årtier. Udviklingsorganisationen Oxfam har beregnet, at et mål på mindst 65 procents reduktion i 2030 for EU vil være mere i overensstemmelse med de videnskabelige beregninger.

Selvom EU generelt sætter ambitionsniveauet lavt, må vi ikke glemme, at der bestemt også er positive elementer i EU-udspillet.

Torkild Justesen
Direktør hos Lederne

De videnskabelige beregninger er der allerede i dag virksomheder, der navigerer efter. Mange ambitiøse virksomheder har sat klimamål, der er baseret på en videnskabelig beregning af, hvor lidt virksomheden må udlede, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 1,5 procent, såkaldte Science-Based Targets.

Hvis man i dag sætter hele EU's økonomi efter et mål, der ikke er videnskabeligt velfunderet, risikerer man at gøre de europæiske virksomheder en bjørnetjeneste.

Risikoen er, at mange virksomheder vil navigere efter de aktuelle politiske signaler og foretage klima-investeringer, der er utilstrækkelige.

Det kan måske nok lette virksomhedernes genopretning efter coronakrisen, men til gengæld risikerer de, at hammeren falder om nogle år, når verden indhentes af virkeligheden, og politikerne vil blive tvunget til at pålægge virksomhederne mål, der er i overensstemmelse med de videnskabelige beregninger.

Kvotesystemet er en succes

Selvom EU generelt sætter ambitionsniveauet lavt, må vi ikke glemme, at der bestemt også er positive elementer i EU-udspillet. Ikke mindst er det værd at fremhæve, at EU i sit udspil varsler mere fokus på kvotesystemet.

Kvotesystemet har været en succes. Helt præcist er der de sidste 16 år sket en CO2-reduktion på 42,8 % i de kvotebelagte sektorer, såsom energiintensiv industri og energisektoren, uden at det har skadet konkurrenceevnen.

Derfor er der al mulig grund til at tage godt imod den del af EU-forslaget, der handler om at udvide kvotesystemet til også at omfatte luftfart, søfart, landtransport og bygningsmassen.

Det er både den mest omkostningseffektive måde at reducere udledningerne på. Samtidig sikrer det stabile og langsigtede rammer, der gør det lettere for lederne at lede og planlægge virksomhedernes drift i forhold til at indfri klimamålene.

Mindre detailregulering

Det er en langt bedre vej at gå end forslaget om bæredygtig selskabsledelse, som EU kom med tidligere i år. Formålet med forslaget var at komme den – ifølge EU-Kommissionen – kortsigtede tænkning i virksomheder til livs. En tækning, som EU-Kommissionen, ikke ser som forenelig med bæredygtig udvikling.

Forslaget blev bredt kritiseret, da kommissionen lagde op til at gribe ind i virksomhedernes frihed til selv at bestemme på en lang række områder – fra bestyrelsessammensætning og aflønning af ledelsen til udformning af kvartalsregnskaber.

Ifølge forslaget ville virksomhedsinteressenter få mulighed for at sagsøge virksomheder, der ikke lever op til bæredygtighedsmål, og derved ville det skabe tvivl om, hvem der i sidste ende sidder for bordenden i virksomheden.

Gavn klimaet uden at svække virksomheders konkurrenceevne

Hos Lederne er vi ikke på nogen måde imod EU’s bestræbelser på at fremme bæredygtig ledelse. Tværtimod ser vi bæredygtig ledelse som grundforudsætningen for at kunne drive forretning i fremtiden. Men værktøjerne til at skabe et bæredygtigt erhvervsliv skal ikke dikteres af politikere i Bruxelles. Det er nu engang professionelle og erfarne erhvervsledere, der ved, hvordan man driver en virksomhed.

Hvis virksomhederne skal ledes ud fra hensyntagen til bestemte politiske og etiske interesser, vil det uden tvivl komme til at hæmme dem i den globale konkurrence. Derfor bør EU droppe forslaget om bæredygtig ledelse.

Der er langt mere fornuft i at vedtage den foreslåede udvidelse af kvotesystemet. Det vil for alvor gavne klimaet uden at svække europæiske virksomheders konkurrenceevne. Sideløbende bør danske politikere presse på for, at vi får et videnskabeligt baseret EU-mål, som vil sikre en mere fair konkurrencesituation for danske virksomheder.