Seges i replik: Klimatopmøder for erhvervslivet bliver snakkeklubber, hvis ikke forskerne er med om bordet
Anna Riis Hedegaard foreslår klimatopmøder for erhvervsorganisationer. Men topmøderne bliver nødt til at inkludere forskerne, hvis de skal fokusere på hele vidensværdikæden. Virksomhedernes klimaindsatser skal nemlig være fagligt funderede, hvis indsatserne skal have en reel effekt hos kunderne, skriver Lisbeth Henricksen.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Lisbeth Henricksen
Direktør for innovation, Seges, gårdejerCOP28 var en fiasko, og derfor er der behov for, at erhvervsorganisationerne holder deres egne klimatopmøder. Sådan skriver Anna Riis Hedegaard i Altinget 8. januar.
Hendes argument er, at det vil sende et stærkt signal til politikerne om, at virksomhederne bakker op om den grønne omstilling.
Diagnosen er rigtig, men kuren er desværre delvist forkert. For ja, der er vist ikke nogen, der er i tvivl om, at COP28 i Dubai i praksis næppe kommer til at flytte det store på den grønne omstilling.
Og ja, det vil give rigtig god mening, at virksomheder mødes på topmøder for at sætte fokus på klimaet.
For virksomhederne er helt centrale aktører, når der skal sættes handlinger i værk til for eksempel at nedbringe udledningen af belastende klimagasser.
Men hvis sådanne topmøder for alvor skal flytte noget, skal de ikke kun være for virksomhederne.
Så bliver møderne i værste fald snakkeklubber, hvor virksomhederne blot sammenligner deres klimaindsatser og sammen bliver enige om, at den grønne omstilling er vigtig.
Grøn symbiose
I stedet skal klimatopmøderne fokusere på hele vidensværdikæden ved også at inkludere forskerne.
Virksomhedernes klimaindsatser skal nemlig være fagligt funderede, for at indsatserne har en reel effekt hos deres kunder, og dét kræver, at forskerne involveres.
Ved at mødes får de to parter et rum for at skabe en forandring, som kan sætte turbo på den grønne omstilling.
Lisbeth Henricksen
Direktør for innovation, Seges
Samtidig er det forskerne, der skaber den viden, som virksomhederne kan bruge i udviklingen af fremtidens grønne løsninger og teknologier.
Ved at både virksomheder og forskere deltager kan møderne blive en reel samarbejdsplatform, hvor deltagerne går sammen om at udvikle for eksempel nye produkter.
Forskerne er superdygtige til at skabe den faglige viden og udvikle og dokumentere de metoder, der reducerer klimapåvirkningen fra en given produktionsform mest. Og virksomhederne har den kommercielle kapacitet og maskine til at gøre løsningerne salgbare og rulle dem ud.
Ved at mødes får de to parter et rum for at skabe en forandring, som kan sætte turbo på den grønne omstilling.
Et eksempel kunne være en forsker, der har fået en idé til reduktion af metanudledningen fra køer i landbruget, som på mødet indgår samarbejde med en virksomhed, som har musklerne til at gøre idéen til et produkt og sælge den til verdens landmænd.
Et andet eksempel kunne være en forsker, der har udviklet en metode til lagring af CO2, som på mødet laver samarbejde med en virksomhed om implementering af metoden.
En hastesag
At sådanne topmøder for forskere og erhvervsliv rent faktisk kan flytte noget, har vi erfaring med i Seges Innovation.
Sammen med en lang række partnere holdt vi sidste år den internationale klimakonference Agri-Food & Climate Circle, hvor mere end 200 forskere og virksomheder fra den globale landbrugs- og fødevaresektor gik sammen for at udvikle løsninger til den grønne omstilling.
Et oplagt sted at starte kunne være de fire grønne, missionsbaserede partnerskaber, som regeringen nedsatte forrige år.
Lisbeth Henricksen
Direktør for innovation, Seges
Blandingen af faglige forskere og kommercielle virksomheder skabte enorm værdi i form af nye samarbejder, partnerskaber og løsninger, og vi agter af samme grund at gentage Agri-Food & Climate Circle igen i maj 2025.
Det samme kunne man uden tvivl gøre i andre brancher.
Et oplagt sted at starte kunne være de fire grønne, missionsbaserede partnerskaber, som regeringen nedsatte forrige år med fokus på henholdsvis fangst, lagring og anvendelse af CO2, grønne brændstoffer til transport og industri, genanvendelse af tekstiler og plastik samt landbrug og fødevareproduktion.
Her er virksomheder og forskere i forvejen samlet om at løse de konkrete klimaudfordringer, der er i deres respektive sektorer.
Uagtet hvilken konstruktion man vælger, er det vigtigt at komme i gang. Klimaudfordringen er presserende, og vi er nødt til at accelerere udviklingen af de grønne løsninger og teknologier, der kan få os i mål.
Og det er noget, vi skal gøre sammen – ikke hver for sig.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Lisbeth Henricksen
