Klimarådet er netop kommet med anbefalinger til Danmarks fremtidige arealanvendelse. Det centrale i anbefalingerne er, at der bør reguleres mere for, hvordan arealerne anvendes i Danmark.

Hvis regeringen lytter til Klimarådet, kan staten ikke nøjes med strategisk jordopkøb og kompensationer til lodsejerne for omlægninger. Staten vil skulle tegne streger på private lodsejeres matrikler.

Det har Folketinget ikke haft mod på hidtil, fordi det udfordrer den private ejendomsret. Kommunerne er heller ikke vilde med det. Kommuneplanlægningen handler først og fremmest om udvikling af byerne.

Hvad er sandsynligheden for, at anbefalingerne fra Klimarådet bliver fulgt denne gang? Den vurdering kan man foretage ved at studere eksempler på politiske aftaler, der er indgået om regulering af det åbne land i de seneste to år.

I 2022 blev der indgået aftale om 15 naturnationalparker. Naturnationalparkerne er geografisk placeret på arealer, som staten i forvejen ejer. Aftalen blev indgået mellem partier til venstre i folketingssalen. Der var fra starten en ambition om også at inddrage private og kommunale lodsejere. Det var der ikke stemning for.

Naturnationalparkerne kommer til at udgøre den hidtil største indsats for at fremme biodiversitet i Danmark. Det kan lykkes, fordi staten ejer en del arealer, hvor staten selv kan planlægge for anvendelsen. Det er Naturstyrelsen gået i gang med.

Det andet eksempel er aftalen om større energiparker på land fra december 2023. Der er ikke i aftalen nogle geografiske udpegninger, men tilsagn om dispensationer i konkrete tilfælde, hvis skovlinjer, paragraf 3-natur eller andre forhold forhindrer etableringen af energiparker på land. Hvordan det bliver forvaltet ved vi ikke endnu, fordi loven først er på vej.

Folketingets partier havde stillet kommunerne og opstillerne i udsigt, at der med aftalen ville blive lukket ned for, at kirken kunne gøre indsigelser mod opsætning af vindmøller. Det tilsagn blev trukket tilbage i den endelige aftale. Der har ikke været mod på, at staten skulle planlægge yderligere på land. Udspillet med forslag til 32 energiparker er ikke kommet med videre som streger på kort i lovforslaget.

Klimarådet er ikke alene om at udarbejde anbefalinger til anvendelsen af det åbne land. Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorde afleverede i august 2023 og februar i år deres anbefalinger til regeringen og aftalepartierne bag landbrugsaftalen.

De 24 anbefalinger bygger alle på frivillighed blandt lodsejerne til at deltage i udtagningsprojekterne. Der stilles forslag om højere kompensationssatser og bedre rammevilkår til både lodsejere og kommuner. Der er også forslag til, at staten udpeger store samlede arealer, og at regeringen indgår aftale med kommunerne om at udtage 60.000 hektar. Den ambition har hidtil ikke fundet vej ind på forhandlingsbordene.

Aldrig har der været så store interesser i det åbne land, som i de seneste år og især efter klimalovens vedtagelse.

Laila Kildesgaard

Kortgrundlaget findes og lavbundsjorde ligger hvor lavbundsjorde ligger. Det kunne danne grundlag for regulering og ekspropriation, men sandsynligheden er, at Danmark fortsætter af den frivillige vej.

Der er en forventning om, at tænketanken Concito lancerer deres anbefalinger fra programmet "Fremtidens arealanvendelse" til oktober.

For et år siden inviterede Concito til opstartskonference i Dansk Industri. Deres udmelding dengang var, at der skulle ske statslige planlægning og udpegning.

Om Klimarådets anbefalinger sammen med de kommende anbefalinger fra Concito varsler et paradigmeskifte, vil tiden vise. Hidtil har rådgivning og udspil ikke forplantet sig i politiske aftaler eller lovgivning om statslig arealplanlægning.

Vi må også regne med, at rapporten fra Klimarådet bliver studeret i regeringens grønne trepart, som selv er rådgivere i forhold til kommende regulering. Deres arbejde handler også om, hvordan vi i Danmark bedst forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer. Det er ikke gode råd, der mangler.

Klimarådet peger i anbefalingerne på, at Miljøstyrelsen har udpeget arealer, der er særligt kritiske i forhold til vandmiljøet, og at der mangler udpegninger, når det gælder biodiversitet.

Det er mit indtryk, at der findes kort med opgørelser over, hvordan arealerne kunne fordeles og anvendes i fremtiden.

Hvis man spørger forskere på Århus Universitet, ligger der et forslag til reservationer til biodiversitet der er mindre end to år gammelt. Hvis man spørger Naturstyrelsen har de lavet oversigtskort over, hvor kommunerne har peget på et ønske om skovrejsning.