Ekspert: Klimalov er en hensigtserklæring

Retligt er der ikke så meget i loven. Og slet ikke, hvis man sammenligner med de love fra England og Skotland, som faktisk var idegrundlaget for, at vi skulle have en klimalov i Danmark

Ellen Margrethe Basse
Professor, dr.jur., Aarhus Universitet

Var det meningen, at regeringen ville lave en klimalov som den britiske eller skotske, så er opgaven ikke rigtig lykkedes. Det er vurderingen af professor i miljøret Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet efter et flertal i Folketinget onsdag stemte for Danmarks første klimalov.

"Regeringen har sagt, den ville bruge en model for en klimalov fra England og Skotland, men man har ikke brugt modellen rigtigt. Hovedtankegangen hos dem var, at klimaloven skal have nogle forpligtende kvantitative mål, som den til enhver tid siddende regering kan holdes fast på. I den danske lov står der ingen klimamål i selve lovteksten, kun i forarbejdet til loven, og det gør den mere til en hensigtserklæring og dermed mindre ambitiøs," siger Ellen Margrethe Basse.

Miljøprofessoren blev i forbindelse med COP15 klimatopmødet i Danmark spurgt, om hun ville prøve at se på den engelske og skotske klimalov, for så at lave et forslag til en dansk klimalov. Hun kender derfor indgående til øvelsen og er ikke just imponeret over, at den nye danske klimalov er endt uden nogle konkrete klimamål.

Tynd argumentation
Selvom det var den oprindelige tanke i regeringsgrundlaget, at Danmarks klimamål skal "skrives ind i en klimalov - inspireret af den britiske og skotske klimalov", blev det i processen fra idé til lov afvist af Justitsministeriet. Det fremgår i et skriftligt svar fra klima- og energiminister Rasmus Helveg (R) til SF's Steen Gade, der i lovgivningsprocessen ønskede at vide, hvorfor regeringen ikke bare skrev målene i lovteksten.