ArbejdsmarkedFem nedslag: Klimalov byder både på nyt borgerting og elastik til politikerne
9. december 2019 kl. 04.00
Fakta
Ny dansk klimalov
- Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050.
- Klimaloven skal sikre fremdrift i forhold til at nå målene.
- Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler.
- Klimaloven indeholder en mekanisme for fastsættelse af delmål. Hvert femte år skal der sættes et delmål med tiårigt perspektiv.
- I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 sættes et indikativt delmål for 2025.
- Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov.
- Der knyttes en handlepligt til klimaloven. Den indtræder, hvis regeringens klimaindsats ikke kan anskueliggøre, at klimalovens mål kan nås.
- Klimarådet giver årligt deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræder, og giver årlige anbefalinger til klimaindsatsen.
- Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål.
- Ministeren skal hvert år til særlig eksamen i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.
- Klimarådet styrkes og udvides fra seks-otte medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes, ved at rådet selv vælger ny formand og medlemmer.
- Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra blandt andet brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer.
- Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug.
- Regeringen forpligtes årligt til at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Den nye klimalov lovfæster det berømte 70 procent reduktionsmål i 2030, og hvert år skal den siddende klimaminister til klimaeksamen i Folketinget.
Med forskellige mekanismer skal Folketinget holdes til ilden i klimakampen og regeringen mere eller mindre tvinges til levere.
Så langt så godt. Men hvad byder aftalen om den nye klimalov ellers på?
KlimaPrøv Altinget Klima
Få indsigt i de beslutninger, der driver Danmarks klimaindsats – med troværdig viden og et rum for politisk og faglig debat, du kan bruge i dit arbejde.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima
Indsigt
Ministersvar
Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Følg lovforslaget- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
