NOx- og PSO-afgifterne spøger i vækstforhandlinger
Per Bang Thomsen
Journalist
Morten Øyen
RedaktørNOx-afgiften er en afgift på sundhedsskadelige kvælstofilter. I finansloven for 2012 besluttede regeringen og Enhedslisten at femdoble afgiften fra fem til 25 kroner pr./kg. Det giver ekstra 600 millioner kroner om året i statskassen.
PSO-afgiften:
PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. PSO-afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliseret. Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi, så de kan få en fast høj pris for deres el, selv når prisen ellers er lav. I 2005 blev der indkrævet 2,1 milliarder kroner i PSO-afgift, men på grund af de lave internationale priser på el, så er det tal steget til 5,82 milliarder kroner i 2012. Energiaftalen fra marts sidste år indeholder en ekstra PSO-omkostning på 1,8 milliarder kroner frem mod 2020.
Hvem er skyld i, at regeringens vækstplan endnu ikke er faldet på plads?
Det var onsdagens store spørgsmål på Christiansborg, hvor de borgerlige og regeringspartierne beskyldte hinanden for at trække forhandlingerne i langdrag.
Vækstplanens økonomiske grundlag afhænger til dels af, hvordan reformerne af SU'en og kontanthjælpen ender, og før de er blevet forhandlet på plads, bliver det noget nært umuligt at lukke aftalen om vækstplanen.
Klima
