NOx- og PSO-afgifterne spøger i vækstforhandlinger

BAGGRUND: Forhandlingerne om regeringens vækstplan spidser til, og blandt de borgerlige er der fortsat et stærkt ønske om at skære i NOx- og PSO-afgifterne. Problemet er Enhedslisten, som afviser det. Men regeringen har en kattelem, som kan bruges uden om venstrefløjspartiet.

Står det til Dansk Folkeparti, skal NOx-afgiften reduceres i forbindelse med regeringens vækstpakke.Foto: Colourbox

11. april 2013 kl. 23.00

Per Bang Thomsen

Østersø- og Nordenkorrespondent, DR

Morten Øyen Jensen

Nyhedsredaktør

Fakta

NOx-afgiften:

NOx-afgiften er en afgift på sundhedsskadelige kvælstofilter. I finansloven for 2012 besluttede regeringen og Enhedslisten at femdoble afgiften fra fem til 25 kroner pr./kg. Det giver ekstra 600 millioner kroner om året i statskassen.

PSO-afgiften:

PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. PSO-afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliseret. Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi, så de kan få en fast høj pris for deres el, selv når prisen ellers er lav. I 2005 blev der indkrævet 2,1 milliarder kroner i PSO-afgift, men på grund af de lave internationale priser på el, så er det tal steget til 5,82 milliarder kroner i 2012. Energiaftalen fra marts sidste år indeholder en ekstra PSO-omkostning på 1,8 milliarder kroner frem mod 2020.

Hvem er skyld i, at regeringens vækstplan endnu ikke er faldet på plads?

Det var onsdagens store spørgsmål på Christiansborg, hvor de borgerlige og regeringspartierne beskyldte hinanden for at trække forhandlingerne i langdrag.

Vækstplanens økonomiske grundlag afhænger til dels af, hvordan reformerne af SU'en og kontanthjælpen ender, og før de er blevet forhandlet på plads, bliver det noget nært umuligt at lukke aftalen om vækstplanen.

Klima

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Klima