Overblik: Ny SVM-regering skruer op for de danske klimaambitioner

Målet om klimaneutralitet fremrykkes fra 2050 til 2045, Danmark skal reducere udslippet med 110 procent i 2050 i forhold til 1990, og så skal klimamålet i 2030 måske hæves. Få her et overblik over klimadelen i det nye regeringsgrundlag.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

”Klimakrisen er vor generations største udfordring”.

Sådan indledes klimaafsnittet i den nye SVM-regerings regeringsgrundlag ”Ansvar for Danmark”, der blev præsenteret af Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag middag på Marienborg.

Herunder kan du få et overblik over, hvad den nye regering vil på klimaområdet.

Nye klimamål

Målet om klimaneutralitet fremrykkes fra 2050 til 2045, og et nyt mål om 110 procent reduktion i 2050 i forhold til 1990 indføres.

Regeringen vil senere foreslå det, den kalder ”et ambitiøst” reduktionsmål for 2035 og vurdere, om reduktionsmålet i 2030 skal opjusteres yderligere.

Regeringen ønsker at hæve ambitionerne for Danmarks aftryk i verden ved at opstille et mål for den danske klimaeffekt forstået som den internationale klimaeffekt, der følger af den danske eksport af energiteknologi og tjenesteydelser.

Regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb, herunder også indkøb af transport og opførelse af offentlige bygninger.

Regeringen vil undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug.

National energikrisestab

For at blive sætte skub på de allerede vedtage mål og fri af fossile brændsler til el og opvarmning i danske husstande – ikke mindst af sikkerhedspolitiske årsager – nedsætter regeringen en national energikrisestab (NEKST) efter samme model som den nationale operative stab (NOST).

Læs også

SVM-regeringens NEKST skal med inddragelse af relevante samfundsaktører blandt andet:

  • Sikre en national koordinering af udrulningen af fjernvarme og andre indsatser, som har til formål hurtigst muligt at nedbringe forbruget af naturgas og erstatte det med vedvarende energi.
  • Identificere barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind på land samt havvind og anbefale regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere udbygningen.
  • Understøtte udbygning af elnettet de steder, hvor der allerede i dag er udfordringer med kapaciteten, og bidrage til, at udbygningen er på forkant med elforbruget og produktionen af strøm fra vedvarende energi.

Landbruget

Den nye regering bekræfter endnu engang, at der også skal indføres en CO2-afgift på landbruget. Her venter man på den grønne ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen, som den nye regering også vil have til at se på ”muligheden for at lægge CO2e-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel.”

Regeringen vil fremlægge sit bud på en klimaafgift på landbruget, når ekspertgruppen har fremlagt deres konklusioner.

Regeringen vil desuden nedsætte et nyt partnerskab med landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.

Visionsplanen skal være på plads i 2024 og skal også adressere de samlede mål for arealanvendelsen i Danmark til landbrug, natur, udbygning af vedvarende energi.

Transport

Regeringen vil undersøge mulighederne for at øge ambitionerne på antallet af rene elbiler.

Indføre en passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kroner. Provenuet herfra anvendes bl.a. til tiltag for lufthavnene og områderne omkring, finansiering af den grønne indenrigsrute samt en forhøjet ældrecheck.

Gøre det muligt at etablere en grøn indenrigsrute i 2025 og senest i 2030 fuld grøn indenrigsflyvning finansieret af passagerafgiften samt øge tempoet i omstillingen af den tunge transport, søfart og luftfart blandt andet ved at fremme elektrificering og grønne brændstoffer.

Øge udbygning af vedvarende energi og elnet

Den nye regering vil...

  • Afkorte sagsbehandlingstiden for etablering af vedvarende energi, så den ikke sættes på pause på grund af bureaukrati. Herunder vil regeringen se på, om der kan etableres smidigere modeller for udbygning af havvind samtidig med, at samfundet sikres en rimelig del af indtægterne fra energiudvindingen på land og til vands – eventuelt i form af en opdateret koncessionsmodel.
  • Øge afkoblingspuljen finansieret af Grøn Fond, så der frem mod 2030 er midler til at fremme danskernes afkobling fra gasnettet ved at afløfte udgiften på cirka 8.000 kroner, som det statslige gasdistributionsselskab Evida opkræver ved afkobling fra nettet.
  • Igangsætte en udbygningsplan af elnettet og afdække tiltag til at understøtte rettidige og effektive investeringer i elnettet.
  • Etablere partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte en accelereret klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede.
  • Øge produktionen af biogas, så Danmark hurtigere kan fortrænge russisk naturgas, ved så vidt muligt at fremrykke de aftalte udbud.

Mere dansk skov

Regeringen vil fremlægge en skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager ifølge regeringen væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner.

Skovplanen og skovrejsning finansieres af Grøn Fond, idet der tilstræbes så stort et bidrag som muligt fra private aktører og eksisterende tilskud.

Global klimaindsats

Den nye regering vil fremlægge en plan for, hvordan Danmark kan leve op til sin del af de samlede forpligtigelser i de globale klimaaftaler, særligt fra COP15 og COP27, om finansiering til verdens fattigste lande.

Det skal undersøges, hvordan risikovillige offentlige midler kan bruges som middel til at geare flere private midler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00