Lige efter kommer Venstre med 58,7 millioner kroner, mens Konservative indtager tredjepladsen med 34,1 millioner kroner.

Tallene dækker over partiernes samlede udgifter, som udover valgkamp også dækker udgifter til ting som lønninger af partimedarbejdere samt drift af partikontoret.

At de historisk set største partier modtager flest penge fra privatpersoner og virksomheder, er ikke noget, som Jacob Bruhn anser som uretfærdigt.

”Det kan sagtens lade sig gøre at blive et stort eller mellemstort parti, uden det kræver mange penge,” siger han og henviser til Alternativets valgsucces i 2015, hvor partiet fik ni mandater og kom i Folketinget for første gang.

”Omvendt kan man – ligesom Venstre og Konservative lige nu – også modtage rigtig mange penge og være et lille parti.”

I 2022 var der spænding til det sidste om, hvilke partier og blokke der ville vinde magten. Og det har formentlig givet partierne mod på at investere mere i valgkampen, mener Karina Kosiara-Pedersen, lektor i statskundskab fra Københavns Universitet.

”Så længe de to blokke kan se, at de har mulighed for et flertal, og dermed nogle ministerposter direkte eller indirekte, så er der noget på spil for dem. Og det gør pengebehovet og pengeforbruget større,” siger hun.   

En professionel valgkamp

Partierne havde i 2022 markant flere penge til at føre valgkamp for, blandt andet fordi de samlet set modtog et rekordhøjt beløb på 94,5 millioner kroner fra privatpersoner samt organisationer, virksomheder og fagbevægelsen.

”Valgkampe er blevet mere professionaliseret. Desuden er partierne blevet meget bedre til at fundraise og forklare sine støtter, at kampagner koster penge,” siger Benjamin Rud Elberth.      

Et udsagn, som bekræftes af Karina Kosiara-Pedersen.

”Valgkampene beror i dag mindre på frivillighed, og mere på at professionelle tilrettelægger alt fra målrettede reklamer til vælgeranalyser,” siger hun.

Udover bidragene modtager partierne også offentlig partistøtte, indtægter fra medlemskontingenter samt tilskud, hvis de bidrager til oplysning om EU.

Flere partier betyder flere bidrag

En række partier var i 2022 bedre til at skrabe penge ind fra blandt andet privatpersoner og virksomheder, end de nogensinde havde været i tidligere valgår.

Helt nye partier som Danmarksdemokraterne skrabede blandt andet 3,8 millioner kroner ind i private bidrag, mens Liberal Alliance modtog 6,9 millioner kroner i 2022, hvilket er en del mere end de 2,5 millioner kroner, som partiet fik i 2019. 

”Flere virksomheder, organisationer og fagforeninger giver penge til mere end et parti. Så antallet af bidrag kan blive større, når der kommer flere partier,” siger Karina Kosiara-Pedersen.  

De blå modtager mest

Det var især blå blok, som modtog den største bid af bidragskagen. De modtog 57,2 millioner kroner i bidrag fra private samt virksomheder og organisationer, hvilket er en del mere end de 37,3 millioner kroner, som de røde partier fik ind.

På trods af den forskel har rød blok adgang til mange andre fordele, som ikke nødvendigvis kan ses i et regnskab, påpeger Benjamin Rud Elberth, der også har en fortid som digital chef for Socialdemokratiet. Han peger blandt andet på, at fagbevægelsen bidrager med alt hjælp fra større analyser til lån af lokaler.

”Dermed ikke sagt at man svindler, eller snyder, men at der bare er rigtig mange måder at støtte på, som ikke står i partiregnskabet,” siger Benjamin Rud Elberth.