Professor og lektor: Underdimensionering af klima- og miljøuddannelser koster samfundet dyrt

De mærkbare konsekvenser af klimaforandringerne de næste årtier kan i Danmark koges ned til: vand, vand og vand.

Det første "vand" drejer det sig om for meget vand ved kysterne. Havet omkring os vil stige med 60 til 75 cm inden år 2100, og oversvømmelser der før skete hvert hundrede år, kommer til at ske hvert femte år, mens fremtidens hundred-års-oversvømmelser dårligt nok er undersøgt endnu.

Det andet "vand" er for meget vand i byerne. Vores stadigt større byer får med klimaforandringerne mere regn og oftere ekstrem regn, som har store konsekvenser for især boligejere, hvis der ikke forebygges.

Det tredje "vand" er for meget og for lidt vand i det åbne land. Her har vi allerede i dag udbredte oversvømmelser under de vådere vintre. På andre tidspunkter har vi lange tørre perioder, som påvirker biodiversitet, skovbrug og landbrug negativt.

Oven i de tre gange "vand", har vi de kendte miljøudfordringer med nitrat, fosfor og pesticider. Læg hertil de ny-erkendte udfordringer med PFAS, og behovet for at vådlægge landbrugsjord for at mindske udledningen af klimagasser. Uden at lyde for pessimistisk tordner udfordringerne med klima og miljø sig op.

Global efterspørgsel

I dag er der globalt stor efterspørgsel på specialister til at arbejde med klima- og miljøløsninger. I Danmark står vi i den situation, at det ikke er muligt for hverken virksomheder, myndigheder eller universiteter at finde nok kvalificerede medarbejdere til at løse udfordringerne med for eksempel rent drikkevand og forebyggelse af oversvømmelser.

Om få år risikerer vi at have stor mangel på arbejdskraft og dermed massive krav om lønstigninger i årtier bagefter i hele vandsektoren

Søren Munch Kristiansen og Anders Vest Christiansen
Hhv. lektor og professor, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Det er et stort problem i forbindelse med at sikre samfundets værdier og understøtte den grønne omstilling. Samtidig er vand-udfordringerne globale, så ambitionerne om at øge eksporten fra vandsektoren kræver yderligere uddannelse af flere dygtige kandidater. Både muligheder og udfordringer for Danmark bliver altså kun større i fremtiden.

Problemet i forhold til at levere flere kompetente unge mennesker er, set fra universitetets synspunkt, primært den såkaldte dimensionering af uddannelserne.

Dimensioneringen begrænser hvor mange, der må uddannes inden for et fagområde og en geografisk placering og lægges også ned over uddannelser, hvor kandidaterne skal løse centrale udfordringer – for eksempel inden for vand og klima.

Mange får en afvisning på deres ansøgning om optagelse på studiet, og Danmark uddanner derfor få nye kandidater til området, selv om arbejdsgiverne mangler arbejdskraft.

På Aarhus Universitet må der for eksempel maksimalt optages 30 bachelorstuderende og 20 kandidatstuderende hvert år på Geoscience. Dette tal kunne være i omegnen af henholdsvis 45 bachelorer og 30 kandidater både i 2022 og 2023.

Om få år risikerer vi altså at have stor mangel på arbejdskraft og dermed massive krav om lønstigninger i årtier bagefter i hele vandsektoren. Og det samtidig med at problemerne som almindelige borgere, kommuner, landbrug og stat skal have håndteret, vokser for hvert år. 

Fjern dimensioneringen

Løsningen med at sikre nok hænder til at løse fremtidens klimaudfordringer er i første omgang simpel: fjern dimensioneringen i morgen på alle uddannelser der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne.

Kort sagt, lad de dygtige danske og udenlandske unge mennesker, som ønsker at bidrage til løsningen af klimaudfordringerne, komme ind på de højere læreanstalter så vi kan uddanne morgendagens specialister.