Tidligere ambassadør: Menneskeretligt jordskred kan få afgørende betydning for fremtidens klimapolitik

Dynamisk fortolkning

Danmark støttede den såkaldte Reykjavik-erklæring fra Europarådets fjerde topmøde i maj i år.

En afgørende formulering i erklæringen er den om at "imødegå virkningen af den tredobbelte planetariske krise, forurening, klimaændringer og tab af biodiversitet" og en bekræftelse af, at menneskerettigheder og miljø hænger sammen. 

Om Danmark i vedtagelsen af denne konkrete tekst var aktiv og havde indflydelse eller passiv uden selvstændige bidrag vides alene i embedsmandsapparatet.

Reykjavik-erklæringen viser i hvert fald retorisk medlemsstaternes ønsker om handling og dermed en samfundsudvikling.

Claus von Barnekow
Seniorrådgiver og fhv. ambassadør

Men af betydning for Domstolens kommende afgørelse er også medlemsstaternes politiske hensigtserklæringer. I den forbindelse må begrebet "dynamisk fortolkning" nævnes og præciseres:

Domstolens dynamiske fortolkning er den fortolkningsstil, der betragtes som nødvendig for at sikre konventionens relevans som et effektivt instrument til reel beskyttelse af menneskerettigheder under de til enhver tid eksisterende samfundsforhold. Domstolens praksis udvikler sig dermed med tiden, og når der sker en samfundsudvikling.

Det vil sige, at hensigtserklæringen fra topmødet vil blive studeret; den viser i hvert fald retorisk medlemsstaternes ønsker om handling og dermed en samfundsudvikling.

Målsætningerne i FN's Parisaftale om klimaændringer er ligeledes en samfundsudvikling og juridisk bindende, men efterlevelsen er lagt i hænderne på en ekspertkomité, hvis henstillinger ikke er bindende. Domstolens domme er derimod bindende for medlemsstaterne, der har forpligtet sig til at efterleve domstolens afgørelser.

De operative paragraffer i Reykjavik-erklæringens appendix V (se faktaboks nederst) fortjener også at blive læst i den her sammenhæng. Jeg fremhæver især det nævnte arbejde med en konvention, der erstatter den gældende strafferetskonventionen om beskyttelse af miljøet og om overvejelser om ​​et eller flere nye instrumenter vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med klima og miljø.

Lad retorik og handling følges ad

I lyset af ovennævnte nationale erklæringer og Reykjavik-erklæringen må det vel antages, at man fra dansk side arbejder med og ikke mod overvejelser om nye instrumenter? Men der er ikke noget, der tyder på, at man er aktiv.

Det foreligger oplyst, at Europarådets styrekomité for menneskerettigheder i flere år har arbejdet med menneskerettigheder og miljøet, herunder afledede klimaeffekter. I 2021 nedsattes en særlig arbejdsgruppe, der blandt andet har udarbejdet omfattende retningslinjer på området.

For øjeblikket arbejdes der med henvisning til Reykjavik-erklæringens appendix V på at fastslå, om der er behov for, og om det i givet fald er muligt, at vedtage et eller flere bindende juridiske instrumenter på området.

Enten i form af en konvention eller snarere en protokol - en tilføjelse - til EMRK til at beskytte retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø.

Civilsamfundet og den akademiske verden hælder til en protokol. Uanset Reykjavik-erklæringen forlyder det på vandrørene i Strasbourg, at flere medlemsstater hidtil har ytret sig tilbageholdende.

Claus von Barnekow
Seniorrådgiver og fhv. ambassadør

Civilsamfundet og den akademiske verden hælder til en protokol. Uanset Reykjavik-erklæringen forlyder det på vandrørene i Strasbourg, at flere medlemsstater hidtil har ytret sig tilbageholdende.

Det forlyder også, at Danmark ikke deltager i arbejdsgruppen, selv om man har ret dertil, men at man fra dansk side i Styrekomitéen for menneskerettigheder har udtrykt stor betænkelighed ved en protokol, idet Domstolen derved risikerer at blive overbelastet med nye sager på bekostning af de eksisterende, gør man gældende. 

I givet fald er dette fravær og positionen i tråd med Danmarks tidligere betænkeligheder og manglende ambition om at søge indflydelse, når muligheden består.

"Overbelastning" er naturligvis et skinargument. Hensynet til overbelastning kan ikke veje tungere end hensynet til menneskerettighederne. Svaret er en bedre finansiering af Domstolen, jævnfør også drøftelsen af overbelastning af underfinansierede domstole i Danmark.  

Danmark har uanset retorikken tidligere forgæves forsøgt at skubbe til balancen mellem Domstolens afgørelser og nationalstaternes efterlevelse heraf til sidstnævntes fordel. Det skadede Danmarks renommé i Europarådet i flere år.

Kunne regeringen ikke vågne op og lade retorik og handling følges ad. Men det er måske netop det, der er hensigten. Holdningen til det samme problem ændres efter hvilken scene, man optræder på. 

Et europæisk kludetæppe

Tilbage til den aktuelle sag, hvor også Danmark er indstævnet.

Hvad er sandsynligheden for, at Domstolen vil fastslå, at klimaforandringer og deres konsekvenser for miljøet kan krænke menneskerettighederne? Det er nok ikke helt skævt, at sandsynligheden for en bekræftelse herpå kan være på vej.

Hensigten med Domstolens prioritering af disse sager er at fastslå, om klimaforandringer kan medføre krænkelser af menneskerettighederne.

Claus von Barnekow
Seniorrådgiver og fhv. ambassadør

To andre sager var genstand for høring tidligere på året. Herom har advokat Sune Fugleholm i Altinget skrevet en aktuel og vigtig kronik. Dommene forventes at falde primo 2024.

Sune Fuglholm er partner i Karmmeradvokaten, der som bekendt er statens foretrukne advokat.

Hensigten med Domstolens prioritering af disse sager er at fastslå, om klimaforandringer kan medføre krænkelser af menneskerettighederne.

Konkret drejer det sig om rettigheder vedrørende sundhed, privat- og familieliv eller ejendom, hvorved borgere i givet fald kan søge at holde deres regeringer ansvarlige for krænkelser.

Sune Fugleholm understreger i kronikken, at hvis Domstolen afviser sagerne, vil forvaltningen af menneskerettighederne på klimaområdet være overladt til nationale domstole, hvorved beskyttelsen af europæiske borgere ikke bliver ensartet, men et "europæisk kludetæppe."    

Konventionens relevans

Det altafgørende spørgsmål er derfor, hvor stor er sandsynligheden for, at Domstolen vil afvise sagerne? Med klichéen - fejlagtigt tillagt Storm P. - "Det er svært at spå, især om fremtiden", vil jeg pege på, at blandt andet domstolens retspraksis vil være af størst betydning.

Også konventionens udvikling over tid taler for, at dens relevans som et effektivt instrument til beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder forudsætter, at den udvikler sig under de til enhver tid givne samfundsforhold.

Jeg vil vurdere, at de unge portugisere har en god sag; domstolen vil antage klagen til behandling. 

Claus von Barnekow
Seniorrådgiver og fhv. ambassadør

Klima- og miljøforhold får fortsat større og større betydning for menneskers ve og vel. Derfor vil jeg vurdere, at de unge portugisere har en god sag; domstolen vil antage klagen til behandling. 

Konsekvenser af klimaforandringer kan således hænge sammen med risiko for miljøkatastrofer. Og Domstolen har en vis retspraksis på dette område. Statens handlepligt til at beskytte liv gælder også i forbindelse med risiko for miljøkatastrofer.

Allerede i en dom fra 2004 fandtes det at udgøre en krænkelse, at myndighederne i den pågældende stat ikke havde informeret naboerne til en losseplads om de af myndighederne kendte farer, der var forbundet med lossepladsen.

Der indtrådte nemlig en alvorlig eksplosion på grund af gasser fra lossepladsen.

Handling må ske!

Staten kan også have handlepligt til at beskytte liv mod og informere om risiko for naturkatastrofer samt afbøde følgerne af sådanne fænomener. I en dom fra 2008 blev der statueret krænkelse i et tilfælde, hvor et voldsomt mudderskred havde medført dødsfald og ødelagt boliger.

Myndighederne i den pågældende stat havde modtaget advarsler forud for mudderskredet, men undlod at iværksætte foranstaltninger til at udbedre beskyttende foranstaltninger, indføre et advarselssystem og observationsposter. Der blev konstateret årsagsforbindelse mellem undladelserne og skadernes omfang.

Man sidder tilbage med det indtryk, at regeringen måske ikke mener, hvad den siger, og måske ikke siger, hvad den mener. 

Claus von Barnekow
Seniorrådgiver og fhv. ambassadør

Myndighederne undlod ligeledes at iværksætte en effektiv undersøgelse af begivenhederne. Andre sager er senere kommet til.

Domstolen har dog fastslået, at staten ikke må pålægges en uforholdsmæssig eller umulig forpligtelse, når talen er om forhold, der er uden for menneskelig kontrol. "Uden for menneskelig kontrol" og en præcisering af dette begrebs indhold vil formentlig få en nøglerolle i Domstolen kommende domme i de tre nævnte sager.

Man sidder tilbage med det indtryk, at regeringen måske ikke mener, hvad den siger, måske ikke siger, hvad den mener. Det er hykleri at udtrykke synspunkter, man reelt ikke har. Og hykleri er lastens tribut til dyden, sagde den franske moralfilosof de la Rochefoucauld.

Vi får se, men i ventetiden var det måske en ide at kaste et blik på den svenske politolog Nils Brunssons bog "The Organization of Hypocrisy" eller Sigge Winther Nielsens bekymrende og tankevækkende debatbog "Entreprenørstaten" om pseudopolitik, hvor politiske udspil vedtages - i dette tilfælde Reykjavik-erklæringen - men ikke omsættes til praksis "så borgerne kan mærke dem". 

Med andre ord, kære politikere, skil ordet "måske" i to, handling må ske!