Debat

Venstre: En grøn skattereform skal ikke straffe de store CO2-udledere

Hvis målet med en grøn skattereform er at straffe de store CO2-udledere, risikerer vi kun at svække den danske konkurenceevne og sende klimabelastningen til udlandet. Fokus skal i stedet være investeringer i grønne løsninger, så erhvervslivets vækstmuligheder sikres, skriver Marie Bjerre.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Marie Bjerre
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med en grøn skattereform er det Venstres ambition at bringe markedskræfterne og kapitalismens motor i spil i den grønne omstilling. Klimaet har nemlig brug for borgerlige, liberale løsninger, der skaber en markedsdrevet grøn omstilling. En omstilling, hvor det er de gode, grønne idéer, der driver udviklingen fremfor detailregulering og forbud fra Christiansborg. 

Fakta

Tirsdag præsenterede en ekspertgruppe tre modeller for, hvordan CO2-afgiften kan udformes. Altinget Energi & Klima spørger derfor i en ny temadebat:

  • Rammer anbefalingerne rigtigt? 
  • Tager de i tilstrækkelig grad hensyn til alt fra klimalovens guidende principper, dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, social balance og lækage?
  • Hvilken model er at foretrække, og hvorfor?

Listen over paneldeltagere kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning.

Vil du deltage i debatten om CO2-afgiften? Indlæg kan sendes til [email protected].

Af samme grund har Venstre set meget frem til ekspertgruppens anbefalinger til en grøn skattereform. Vi har i Venstre presset på for en grøn skattereform med en CO2-afgift i omkring halvandet år. Regeringen har været ekstremt fodslæbende og kaldte det en Georg Gearløs-løsning til at starte med. Derfor måtte vi ty til at nedsætte en ekspertgruppe, der kunne give os nogle anbefalinger, som vi kunne diskutere ud fra.

Jeg ærgrer mig selvfølgelig over, at det har trukket sådan ud og over, at ekspertgruppen blev forsinket. Virksomhederne har brug for klare og langsigtede rammer, som de kan investere ud fra, og derfor er der brug for afklaring snarest.

Grøn skattereform skal sikre konkurrenceevnen

De anbefalinger, som ekspertgruppen nu er kommet med, skaber et godt afsæt til, at vi kan forhandle på et oplyst grundlag. Og de bør give et godt udgangspunkt for regeringen til at komme med et udspil på baggrund af.

I de forhandlinger er det vigtigt for Venstre, at den grønne skattereform bliver sammensat på en sådan måde, at vi skaber gode rammer for virksomhederne og giver de rigtige incitamenter til at tilskynde investeringer i grønne løsninger. Hvis fokus ikke er på det, er der nemlig en risiko for, at en CO2-afgift i stedet stækker danske virksomheders konkurrenceevne, som ekspertgruppen peger på.

Vi kan ikke straffe virksomhederne til en grøn omstilling, og derfor er det nødvendigt, at den grønne skattereform også indebærer, at der er tilstrækkelige muligheder for at realisere de grønne investeringer.

Marie Bjerre
Klimaordfører, Venstre

For Venstre handler en grøn skattereform ikke om at straffe de store CO2-udledere. Det handler heller ikke om, at det er rimeligt, at såkaldte ”CO2-forurenere” skal bidrage mere til fælleskassen, eller at en CO2-afgift skal være et indtægtsinstrument for staten. Man kan godt få det indtryk, at det er det, det drejer sig om for venstrefløjen, og det er desværre ikke særlig grønt.

For Venstre handler det om at skabe reelle incitamenter til en grøn omstilling. Vi kan ikke straffe virksomhederne til en grøn omstilling, og derfor er det nødvendigt, at den grønne skattereform også indebærer, at der er tilstrækkelige muligheder for at realisere de grønne investeringer. Ellers risikerer vi bare at sende vores produktion og arbejdspladser til udlandet.

Outsourcing til andre lande er ikke en løsning 

Det er i min optik klimanationalisme, og det hjælper ikke klimaet. Vores omstilling er jo ikke grøn, hvis det ender med, at vi outsourcer store klimabelastninger til andre lande. Derfor er Venstre også klar til at investere i den grønne omstilling, og vi er klar til at tilføre ekstra finansiering til den kommende skattereform. 

Hvis vi sørger for at give dansk erhvervsliv endnu bedre vækstmuligheder, har vi potentialet til at skabe nogle helt nye erhvervseventyrer inden for grønne løsninger.

Marie Bjerre
Klimaordfører, Venstre

Derudover ser jeg også, at den grønne omstilling indebærer et enormt erhvervspotentiale. Danske virksomheder er allerede langt i den grønne omstilling, og den globale efterspørgsel efter grønne løsninger kommer kun til at stige i årene fremover. Så hvis vi sørger for at give dansk erhvervsliv endnu bedre vækstmuligheder, har vi potentialet til at skabe nogle helt nye erhvervseventyrer inden for grønne løsninger.

Vores opgave er nu at bruge anbefalingerne, så vi får skabt en reel grøn omstilling, der betaler sig. En omstilling, der betaler sig for virksomhederne og for Danmark, så vi bliver rigere som samfund. Og ikke mindst en omstilling, der betaler sig for klimaet, så det ikke er klimanationalisme, men derimod bliver en reel grøn omstilling til inspiration og efterlevelse for resten af verden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Bjerre

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, MF (V)
cand.jur (Københavns Uni. 2011), LL.M. fra UC Berkeley 2016

0:000:00