Vismand: Landbrugets klimaplan understreger behovet for en CO2-afgift

Landbrug & Fødevarers tillid til teknologiske klimaløsninger i erhvervet udgør endnu et godt argument for at indføre en CO2-afgift, mener miljøøkonomisk vismand. Han advarer samtidig mod risikoen ved store tilskud og skyder landbrugets lækageberegning ned.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Landbrug & Fødevarers nye, storstilede klimaplan er ikke et godt argument for at droppe idéen om en høj CO2-afgift på landbruget.

Det er faktisk det stik modsatte.

Hvis det er rigtigt, at der er mange flere billige tekniske muligheder, end vi har regnet med, vil det vise sig, når man indfører en CO2-afgift på landbruget.

Lars Gårn Hansen
Professor ved Københavns Universitet og medlem af Det Miljøøkonomiske Råds formandsskab

Sådan lyder vurderingen fra miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen.

”Afgiften sikrer, at de aktører, der faktisk ved noget om omstillingen og kan vurdere omkostningerne ret præcist, nemlig landmændene og konsulenterne på den enkelte bedrift, har et incitament til at gennemføre de billige tiltag og undgå de dyre,” siger topøkonomen.

Budskabet i erhvervsorganisationens nye klimaplan frem mod 2030 er ellers, at forskning og teknologi kan bringe landbruget i mål med den grønne omstilling.

Det kan gøres uden en ensartet CO2-afgift, og uden at færre landmænd skal producere oksekød og mælk, lyder det.

De nye teknologier skal ifølge landbruget implementeres med hjælp fra årlige tilskud og investeringer på op mod tre milliarder kroner, som skatteborgerne i høj grad skal hjælpe med at finansiere.

Læs også
 

Godt argument for afgift

Det er en ”dyr” vej at gå, vurderer Lars Gårn Hansen, der som medlem af Det Miljøøkonomiske Råd gentagende gange har anbefalet at indføre en CO2-afgift på landbruget for at gøre vejen til Danmarks klimamål så billig som mulig for samfundet.

Selv vurderer vismændene, at det vil medføre en betydelig reduktion i den animalske produktion.

Lars Gårn Hansen vil dog ikke på forhånd afvise, at Landbrug & Fødevarer får ret i, at der kan implementeres flere billige teknologiske tiltag, end vismændene forventer.

Og det er netop derfor, at CO2-afgiften er en god måde at drive omstillingen på, lyder det.

”Hvis det er rigtigt, at der er mange flere billige tekniske muligheder, end vi har regnet med, vil det vise sig, når man indfører en CO2-afgift på landbruget, fordi der så ikke vil ske den produktionsreduktion, som vi har regnet med. I stedet vil de tekniske tiltag blive gennemført, og landbruget vil reducere sine CO2-udledninger med den samme produktionsstørrelse,” siger han og fortsætter:

”Hvis det derimod skulle være sådan, at vi har mere ret, og at det ikke er helt så nemt og billigt med tekniske løsninger, vil CO2-afgiften betyde, at vi får en produktionsreduktion i stedet, hvilket i så fald vil være den billigste måde at nå i mål på. Desværre.”

Pointen lyder, at uanset om landbruget eller vismændene får ret, vil en klimaafgift ”per automatik” sikre, at reduktionerne sker billigst muligt, understreger vismanden.

Læs også

Advarer mod tilskud

Landbrug & Fødevarer sammenligner selv behovet for hjælp til investeringer med opbygningen af vindmølleindustrien og omstillingen til elbiler, hvor staten har hjulpet til.

Lars Gårn Hansen advarer dog mod at lade den løsning være for dominerende.

”Den store risiko ved tilskud er, at du kan ende med at give tilskud til noget, som ud fra en gennemsnitsbetragtning er meget fornuftigt og derfor bliver gennemført, men som stort set ingen effekt har på den ene bedrift, mens det har rigtig god effekt på en anden bedrift,” siger han og fortsætter:

”I virkeligheden vil du helst have undgået at gennemføre det på første bedrift, men gennemført det endnu mere på den anden, men det incitament har du ikke med tilskud, og så bliver omstillingen dyrere. På den måde er det også en dårlig måde at sortere i, hvad der er gode og dårlige investeringer.”

Læs også

CO2-afgiften vil derimod hjælpe landmanden med at vælge de mest fornuftige investeringer, påpeger Gårn Hansen. Og hvis produktionen så ellers kan løbe rundt på markedsvilkår, bør det også være muligt for landmanden at låne penge til investeringen, fordi det vil være en ”god business-case”.

”Hvorimod hvis produktionen og investeringerne ikke leverer nok CO2-reduktioner for pengene, så kan de ikke selv levere investeringerne, fordi der ikke er nogen, der vil låne dem penge til det. Og så skal de jo heller ikke gennemføres ud fra en samfundsøkonomisk betragtning,” siger professoren.

I særligt ét tilfælde kan det dog give mening at lade tilskud spille en større rolle i reguleringen af landbruget, mener han.

Det vil være, hvis man har det som en selvstændig politisk prioritet at bevare bestemte arbejdspladser i udkantsområderne og er klar til at lade det koste det samme antal arbejdspladser ”og formentlig endnu flere” andre steder i samfundet.

”I så fald er det vores anbefaling, at man indfører en CO2-afgift, der suppleres med målrettede tilskud til de udsatte produktioner, man gerne vil fastholde;” siger Lars Gårn Hansen.

Læs også

Skyder lækageberegning ned

En sidste pointe fra vismanden til Landbrug & Fødevarers klimaplan omhandler beregningen af, hvor stor lækagen af drivhusgasser til andre lande vil være, hvis der indføres en klimaafgift på landbruget.

De økonomiske vismænd har udregnet lækageraten til at være 35 procent, men i planen læner L&F sig i stedet op af en analyse fra tænketanken Kraka, der viser, at den direkte lækagerate kan være helt op mod cirka 100 procent.

Resten af forskellen på vores model og Krakas skyldes, at vi har en bedre model.

Lars Gårn Hansen
Professor ved Københavns Universitet og medlem af Det Miljøøkonomiske Råds formandsskab

Lars Gårn Hansen medgiver, at der er flere punkter i Krakas analyse, der betyder, at man med rette kan hæve vismændenes lækagerate.

”Men det vil blot føre til en stigning på mellem tre og seks-syv procentpoint, og så er lækageraten stadig kun lidt over 40 procent. Resten af forskellen på vores model og Krakas skyldes, at vi har en bedre model, der inkluderer flere tekniske tiltag, og det skriver Kraka faktisk også selv,” siger professoren.

De Økonomiske Råd har simpelthen indregnet flere af landbrugets teknologiske klimavirkemidler i sin model. 

”Og hvis du lægger en afgift på landbruget og har en masse tekniske reduktionsmuligheder, kommer omstillingen i mindre grad til at ske gennem produktionsnedgang, end hvis du ikke har disse muligheder, og så vil lækagen også være mindre,” forklarer Lars Gårn Hansen.

Topøkonomen tilføjer at det er vigtigt at understrege, at både vismændenes og Krakas lækagerate formentlig er overvurderet, da den kun bygger på en antagelse om, at EU-landene fører klimapolitik.

Alt afhængig af klimaindsatsen i landene uden for EU vil lækagen altså kunne reduceres betydeligt, lyder budskabet.

Find hele Landbrug & Fødevarers nye klimaplan her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00